Find resultaterne for Tystofte og SEGES Innovation bedømmelse af angreb af svampesygdomme i juni-juli i forskellige sorter af hestebønner, ærter og lupin (smalbladet og hvid lupin) i udvalgte sortsforsøg i landsforsøg i 2022.
Tystofte og Seges har i forbindelse med et IPM projekt bevilliget af Miljøstyrelsen bedømt angreb af svampesygdomme i juni-juli i forskellige sorter af hestebønner, ærter og lupin (smalbladet og hvid lupin) i udvalgte sortsforsøg i landsforsøg i 2022. Der er både bedømt i sorter, som er på markedet og sorter, som er under afprøvning til dansk sortsliste.
Der var forskelle på hestebønnesorternes modtagelighed for vikkeskimmel. I smalbladet lupin blev der fundet meget kløverskimmel i de fleste sorter. I hvid lupin var der meget antracnose i sorten Figaro. I det følgende vises resultaterne samt fotos af de fundne svampesygdomme. Der er vist 25 fotos af angreb, især af angreb i lupin. Fotos er taget af Ghita Cordsen Nielsen, SEGES.
Smittetrykket varierede i forsøgene fra ingen angreb til kraftige angreb afhængig af lokalitet og svampesygdom. Der er udvalgt forsøg, hvor der var et vist smittetryk af svampesygdomme. Svage angreb gør det usikkert at skelne sorternes modtagelighed. I det følgende er derfor kun vist resultater for svampesygdomme, hvor der på lokaliteten har været betydende angreb.
En oversigt over alle bedømmelser ses på Tystoftes hjemmeside. Data, der giver en sortsdiffentiering, kan snarest ses på Sortinfo.
Der er for alle sygdomme bedømt angreb efter en 1-9 skala. Se skala nedenfor. Der er ikke benyttet mellemliggende værdier. Der er bedømt i en enkelt ubehandlet gentagelse pr. forsøg. I forsøgene blev anlagt en ekstra ubehandlet gentagelse i tilfælde af, at der var behov for at behandle forsøgene mod svampesygdomme. Der er dog kun undtagelsesvis udført svampesprøjtning i forsøgene.
Bedømmelsesskala:
Karakter 1: Ingen angreb
Karakter 2: Spor
Karakter 3: Enkelte pletter
Karakter 4: Ca. 1 procent dækning
Karakter 5: Ca. 5 procent dækning
Karakter 6: Ca. 10 procent dækning
Karakter 7: Ca. 25 procent dækning
Karakter 8: Ca. 50 procent dækning
Karakter 9: Ca. 100 procent dækning
I hestebønner var der på flere lokaliteter relativt kraftige angreb af vikkeskimmel (Peronospora viciae f.sp. fabae), og der er bedømt angreb på 6 lokaliteter. Se tabel 1. På 3 af lokaliteterne er der foretaget bedømmelser på to tidspunkter. Ved beregning af gennemsnit for alle lokaliteterne er der for lokaliteter, hvor der er foretaget bedømmelser på to tidspunkter, anvendt gennemsnitsdata.
Der er også bedømt angreb af hestebønnerust og chokoladeplet på 3 lokaliteter, men resultaterne vurderes ikke at kunne anvendes til at skelne sorternes modtagelighed grundet sene og svage angreb eller samtidig forekomst af kraftige angreb af vikkeskimmel, som gjorde bedømmelse af især chokoladeplet vanskelig.
Det fremgår af tabel 1, at af de navngivne sorter har der været mindst angreb i sorterne LG Viper, Lynx og Genius. Mest angreb i de navngivne sorter er fundet i Capri, LG Stego, Stella, Allison og Daisy, men flere sorter ligger på samme angrebsniveau som disse sorter.
Se tidligere undersøgelser af angreb af vikkeskimmel i forskellige sorter i Hestebønnesorternes modtagelighed for vikkeskimmel. Her indgik sorterne Lynx, Capri, Stella, Allison og Daisy også, og der er god overensstemmelse mellem de to undersøgelser for disse sorter.
Ingen af de godkendte svampemidler i hestebønner har god effekt på vikkeskimmel.
| Hestebønne |
Vikkeskimmel (% angreb af grønt bladareal)1) | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lokalitet Dato Sort |
Nr. Åby 28-06 |
Holstebro 12-07 |
Åbenrå 20-06 |
Åbenrå 11-07 |
Tystofte 11-07 |
Tystofte 27-07 |
Holeby 15-07 |
Holeby 10-08 |
Juelsminde 20-06 |
Gns2) |
| SJ B033 | 1 | 1 | 1 | 10 | 0,1 | 0 | 0,1 | 5 | 10 | 3,4 |
| LG Viper | 1 | 0 | 10 | 10 | 0,1 | 0 | 0,1 | 5 | 10 | 3,9 |
| Lynx | 1 | 0 | 5 | 5 | 0,01 | 0 | 0,1 | 1 | 25 | 5,3 |
| NOS 3010-3 | 1 | 1 | 5 | 10 | 0,1 | 0 | 0,1 | 5 | 25 | 6,2 |
| Genius | 0,1 | 0,1 | 10 | 10 | 0,01 | 5 | 0,1 | 5 | 25 | 6,7 |
| PHP 20-32 | 5 | 0,1 | 10 | 10 | 1 | 0 | 0,5 | 1 | 25 | 6,9 |
| Tiffany | 5 | 1 | 10 | 10 | 0,1 | 0 | 0,5 | 1 | 25 | 7,0 |
| Apollo | 5 | 0 | 10 | 10 | 1 | 0 | 0,5 | 5 | 25 | 7,2 |
| SJ B099 | 5 | 0 | 25 | 25 | 1 | 0 | 0,5 | 5 | 10 | 7,2 |
| PHP 21-8 | 5 | 0,1 | 10 | 10 | 1 | 1 | 0,5 | 5 | 25 | 7,3 |
| RLS97109 | 5 | 0 | 10 | 25 | 3 | 0 | 0 | 5 | 25 | 8,6 |
| RLS217101 | 1 | 0 | 25 | 25 | 1 | 0 | 0,1 | 1 | 25 | 8,7 |
| RLS97110 | 10 | 0 | 10 | 25 | 1 | 0 | 0,5 | 1 | 25 | 9,0 |
| Blanding | 5 | 0,1 | 10 | 25 | 1 | 10 | 1 | 5 | 25 | 9,4 |
| Bolivia | 5 | 0,1 | 25 | 25 | 1 | 0 | 0,1 | 5 | 25 | 9,7 |
| Callas | 5 | 0,1 | 25 | 25 | 5 | 0 | 0,1 | 1 | 25 | 9,7 |
| Protina | 5 | 0,5 | 25 | 25 | 1 | 0 | 1 | 10 | 25 | 10,3 |
| PHP 20-35 | 5 | 0 | 25 | 25 | 5 | 5 | 0,1 | 5 | 25 | 10,4 |
| Futura | 5 | 0,5 | 25 | 25 | 0,1 | 10 | 0,5 | 5 | 25 | 10,6 |
| Synergy | 10 | 0,1 | 25 | 25 | 5 | 0 | 1 | 5 | 25 | 10,9 |
| Daisy | 10 | 1 | 25 | 25 | 5 | 5 | 0,5 | 1 | 25 | 11,1 |
| Allison | 10 | 1 | 25 | 25 | 5 | 5 | 0,5 | 10 | 25 | 11,9 |
| Stella | 10 | 0 | 25 | 50 | 1 | 0 | 0,5 | 5 | 25 | 12,6 |
| PHP 20-39 | 5 | 0,1 | 10 | 50 | 5 | 0 | 0,5 | 1 | 50 | 14,7 |
| LG Stego | 1 | 1 | 25 | 50 | 1 | 0 | 1 | 5 | 50 | 15,5 |
| Capri | 10 | 0 | 25 | 25 | 5 | 10 | 1 | 5 | 50 | 15,9 |
1) Bedømmelser af angreb er foretaget på en skala fra 1-9, og herefter omsat til en procentskala fra 0-100. Se tekst.
2) Gennemsnit for observationer pr. lokalitet er beregnet først, og indgår i gennemsnit for antal lokaliteter.
På foto 1-6 ses angreb af vikkeskimmel fra forsøgene. Angrebene kan, som det fremgår, se meget variable ud. Alle fotos er fra 20. juni 2022.
Foto 1. Vikkeskimmel. Kig ind i bestand med kraftige angreb.
Foto 2. Vikkeskimmel. Her er den gråviolette belægning tydelig.
Foto 3. Vikkeskimmel. Gule blade. På undersiden er der en skimmelbelægning.
Foto 4. Vikkeskimmel. Mere fremskredne bladsymptomer.
Foto 5. Vikkeskimmel. Symptomerne kan være meget variable. Bladpletterne kan også være rødlige som på billedet.
Foto 6. Vikkeskimmel. Når bladene visner, kan angreb forveksles med sene angreb af chokoladeplet.
Angrebene af svampesygdomme i ærter var meget svage, og det var kun muligt at bedømme angreb af ærteskimmel ( Peronospora viciae f.sp. pisi ) og kun på en enkelt lokalitet. Da der dog var meget svage angreb, kan data ikke anvendes til at skelne mellem sorternes modtagelighed. Ærteskimmel tilhører samme svampeart som vikkeskimmel i hestebønner. Der kan ikke ske smitte mellem de to afgrøder.
På foto 7-10 ses angreb af ærteskimmel fra forsøgene. Alle fotos er fra 29. juni 2022.
Foto 7. Ærteskimmel. På bladene ses lyse områder.
Foto 8. Ærteskimmel. På bladene ses lyse områder.
Foto 9. Ærteskimmel. Samme blad som på foto 8. På bagsiden af de lyse pletter ses den gråviolette skimmelbelægning.
Foto 10. Ærteskimmel på fangtrådene.
I lupiner er der foretaget bedømmelser i smalbladet lupin (Lupinus angustifolius) og hvid lupin (Lupinus albus). Som det fremgår af de latinske navne, tilhører de to afgrøder samme planteslægt, men forskellige arter. Smalbladet lupin er den mest dyrkede lupinart i Danmark. Smalbladet lupin kaldes også blå lupin.
I smalbladet lupin optrådte der meget kraftige angreb af Peronospora på 2 lokaliteter. Den art af Peronospora, der almindeligvis er rapporteret hos lupin, er kløverskimmel ( Peronospora trifoliorum). Se resultaterne i tabel 2. Erfaringerne med svampesygdomme i lupiner er relativt begrænsede i forhold til svampesygdomme i hestebønner og ærter. Det var derfor også overraskende, at der optrådte så kraftige angreb af kløverskimmel. Mikroskopi viste, at der var tale om Peronospora, ligesom sporestørrelse passede med arten trifoliorum, som er beskrevet som et patogen på lupin.
Nomenklaturudvalget har navngivet denne svampesygdom ”kløverskimmel”. Svampen tilhører samme svampeslægt som vikkeskimmel og ærteskimmel, så der må flere steder have været gode klimatiske forhold for denne svampeslægt i 2022. Der vurderes ikke at kunne ske smitte mellem kløver og lupiner, da det er forskellige typer af svampen.
Af tabel 2 fremgår, at der af de navngivne sorter blev fundet mest kløverskimmel i sorten Primadonna, men der blev fundet betydende angreb i de fleste sorter. Der blev ikke fundet angreb af kløverskimmel i hvid lupin.
| Smalbladet lupin | Kløverskimmel (% angreb af grønt bladareal)1) | ||
|---|---|---|---|
|
Lokalitet Dato Sort |
Dyngby 11-07 |
Åbenrå 11-07 |
Gennemsnit2) |
| PRH 1282/16 | 10 | 10 | 10,0 |
| 36099 Samba | 25 | 25 | 25,0 |
| 36101 PRH 496/20 | 50 | 10 | 30,0 |
| Iris | 25 | 50 | 37,5 |
| Carabor | 50 | 50 | 50,0 |
| 36025 NOS 18-09 | 50 | 50 | 50,0 |
| 36097 Lunabor | 50 | 50 | 50,0 |
| 36100 Orion | 50 | 50 | 50,0 |
| Primadonna | 50 | 100 | 75,0 |
| 36026 NOS 18-12 | 50 | 100 | 75,0 |
1) Bedømmelser af angreb er foretaget på en skala fra 1-9, og herefter omsat til en procentskala fra 0-100. Se tekst.
2) Gennemsnit for observationer pr. lokalitet er beregnet først, og indgår i gennemsnit for antal lokaliteter.
Foto 11. Kløverskimmel i smalbladet lupin. Bemærk skimmelbelægningen.
Foto 12. Kløverskimmel i smalbladet lupin. De fleste blade er misfarvede af angreb, men til højre ses grønne uangrebne blade.
Foto 13. Kløverskimmel i smalbladet lupin. De angrebne blade er violette.
Foto 14. Kløverskimmel i smalbladet lupin. Kraftig bladfald som følge af angreb.
Foto 15. Kløverskimmel i smalbladet lupin. Nærbillede af kraftig bladfald.
I hvid lupin optrådte der meget kraftige angreb af antracnose (Colletotrichum gloesporiodes) på 3 lokaliteter. Se resultaterne i tabel 3. Det fremgår, at der har været klart mest i sorten Figaro og meget mindre i Celina og Frieda. Antracnose er udsædsbåren, og der er udtaget frøprøver fra den udsåede udsæd for at undersøge smitteomfanget på frøene. Resultatet af disse analyser foreligger først senere i efteråret.
Der blev ikke fundet angreb af antracnose i smalbladet lupin.
| Hvid Lupin | Antracnose (% angreb af grønt bladareal)1) | ||||
|---|---|---|---|---|---|
|
Lokalitet Dato Sort |
Dyngby 29-06 |
Dyngby 11-07 |
Åbenrå 11-07 |
Hår 13-07 |
Gennemsnit2) |
| Celina | 0,01 | 5 | 0,1 | 0 | 0,9 |
| Frieda | 1 | 25 | 0 | 0,1 | 4,4 |
| Figaro | 100 | 100 | 25 | 25 | 50,0 |
1) Bedømmelser af angreb er foretaget på en skala fra 1-9, og herefter omsat til en procentskala fra 0-100. Se tekst.
2) Gennemsnit for observationer pr. lokalitet er beregnet først, og indgår i gennemsnit for antal lokaliteter
På foto 16-19 ses angreb af antracnose fra forsøgene.
Foto 16. Antracnose i hvid lupin i kanten af parcellen til højre. Angrebene får planterne til at bøje, så væksten ved tidlige angreb bliver meget lav. Fotograferet 29. juni 2022.
Foto 17. Antracnose i hvid lupin. Nærbillede af planter i det angrebne område på foto 16. Bemærk den ferskenfarvede farve omkring angrebsstederne.
Foto 18. Antracnose i hvid lupin. Angrebne blomsterstilke. Fotograferet 11. juli 2022.
Foto 19. Antracnose i hvid lupin. Angrebne bælge. Fotograferet 11. juli 2022.
Sporadisk blev der også fundet enkeltplanter med angreb af gråskimmel (Botrytis cinerea) hhv. knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) i lupin. Grundet den sporadiske forekomst var det ikke muligt at se evt. sortsforskelle. Det vurderes dog ikke, at der er direkte sortsforskelle i modtagelighed for gråskimmel, men snarere kan forskellig vækstform eller plantetæthed medføre forskellige angrebsniveauer, da gråskimmel typisk trives ved henfaldent plantemateriale og fugtige forhold. Det samme kan være tilfældet ved angreb af knoldbægersvamp.
Der blev også fundet angreb af minérfluer, men meget svage angreb.
På foto 20-25 ses angreb af gråskimmel, knoldbægersvamp og minerfluer fra forsøgene i lupin.
Foto 20. Gråskimmel i lupin. En enkeltplante har mistet saftspændingen og begynder at visne. Typisk er gråskimmel eller knoldbægersvamp årsagen. Fotograferet 29. juni 2022.
Foto 21. Gråskimmel i lupin. Angreb af gråskimmel ved stængelbasis får planterne til at visne. Svampebelægningen ved angreb af gråskimmel er gråsort. Fotograferet 29. juni 2022.
Foto 22. Gråskimmel i lupin. Angreb kan også sidde højere oppe på planterne, hvor der har samlet sig vissent plantemateriale og fugt f.eks. ved bladfæsterne. Fotograferet 11. juli 2022.
Foto 23. Knoldbægersvamp i lupin. Svampebelægningen er karakteristisk hvid. Nedfaldent plantemateriale og fugt skaber indfaldsvej for svampen. Fotograferet 11. juli 2022.
Foto 24. Knoldbægersvamp i lupin. Der er dannet sklerotier inde i stænglen. Gråskimmelsvampen danner kun sjældent sklerotier. Fotograferet 8. august 2022.
Foto 25. Minérfluer i lupin. Fotograferet 11. juli 2022.
Ovenstående undersøgelse viser, at bedømmelser af angreb af svampesygdomme i bælgplanter giver oplysning om forekomst af betydende svampesygdomme og evt. sortsforskelle. I korn findes såkaldte observationsparceller, hvor der hvert år bliver bedømt angreb af svampesygdomme i parceller med ubehandlede sorter. Et tilsvarende system findes ikke for bælgplanter.
Medforfattere er Anders Søndergaard Larsen og Susanne Sindberg, TystofteFonden,
Emneord