Notatet er del 1 af 2, som undersøger hvordan investeringer i bæredygtighedstiltag kan påvirke den økonomiske robusthed, og herigennem hvordan varierende vilkår for lånoptagelse påvirker renten og dermed økonomien i en given investering.
Del 1 er skrevet inden resultatet af trepartsforhandlingerne om en potential kommende CO2- og kvælstofafgift for landbruget. Når resultatet af trepartforhandlinerne foreligger genbesøges spørgsmålet, og notatet opdateres i del 2.
For at svare på det spørgsmål er der i første omgang foretaget en telefonisk interviewrunde med 14 realkredit- og pengeinstitutter. Til uddybning er der herudfra efterfølgende afholdt fem fysiske møder. Efter afklaring af trepartsforhandlingerne gentages interviewrunden, og der afklares, hvorvidt resultaterne fra trepartsforhandlingerne ændrer holdningen til bæredygtige investeringer. I den forbindelse afholdes der minimum syv møder.
Fællesnævneren for den første interviewrunde er, at alle har fokus på bæredygtighed i landbruget. Der er dog forskel på, hvor langt institutterne er med at indarbejde bæredygtighed for landbruget i deres gældende lånevilkår? Udfordringen er, at der mangler klare definitioner for, hvad kendetegner en bæredygtig investering indenfor landbruget. Derfor behandles investeringer i bæredygtighed med få undtagelser indtil videre som en hvilken som helst anden investeringsansøgning.
Undtagelserne er i institutter, som udsteder grønne obligationer, hvor aktiviteter som vindmøller, solceller, varmepumpeanlæg og økologi kan opnå grøn finansiering. Et enkelt institut har udvidet aktiviteterne til også at inkludere grisestalde med gylleforsuring og grisestalde med hyppig gylleudslusning og aftale om levering til biogasanlæg.
Generelt gælder dog, at økonomisk robusthed er adgangsbilletten til at foretage investeringer i landbrugsvirksomheden. Det gælder både almindelige og bæredygtige investeringer. Manglen på flere definerede og dokumenterbare bæredygtige investeringer gør, at alle investeringer som udgangspunkt behandles ens.
Ingen af institutterne stiller ultimative krav til landbrugsvirksomhedernes bæredygtighed, men der er forskel på, hvor store krav institutterne stiller. Nogle af institutterne synes på vej med krav til et mere bæredygtigt landbrug i deres udlånsportefølje, mens andre gør opmærksom på, at det ikke er deres opgave at stille krav til kunderne om at nedbringe deres udledning og blive mere bæredygtige.
Uanset tilgang vil kravene for bæredygtige investeringer vokse og formodes inden for en kort årrække at være en fast del af proceduren for at opnå og/eller fastholde finansiering. Det skyldes en kombination af national og EU-lovgivning samt et tiltagende fokus på bæredygtighed blandt investorer, hvilket sandsynligvis vil ændre vilkårene for finansiering. Bæredygtige investeringer bliver den nye standard, hvorimod ikke bæredygtige investeringer bliver pålagt et rentetillæg og værre lånevilkår med kortere løbetid og adgang til afdragsfrihed.
Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan varierende vilkår for lånoptagelse påvirker renten. Da de finansielle virksomheder ikke kan sige, hvordan forskellige bæredygtige og ikke bæredygtige investeringer kommer til at påvirke vilkårene, analyserer næste afsnit effekten af rente- og løbetidsændringer.
For at få en idé om, hvor meget vilkårene for lånoptagelse påvirker renten og økonomien i en given investering anbefales udarbejdelse af følsomhedsberegninger, der viser landbrugsvirksomhedens samlede likviditetsbelastning efter skat. Det kan gøres både nominelt og ved korrigering af tidsværdien af penge ved tilbagediskontering.
I notatet beregnes følsomhedsberegninger for et annuitetslån på 1 mio. kr. og for at gøre følsomhedsberegningerne anvendelige beregnes investeringens likviditetsbelastning efter skat under forudsætning af uændret rente og løbetid. Beregningerne foretages nominelt og tilbagediskonteret (nutidsværdi).
Nominelle beregninger viser, at renteændringer på 2 %-point og løbetidsændringer med 5 år har stor effekt på den samlede likviditet med udgangspunkt i et 10-årigt 5 %-annuitetslån på 1 mio. kr. Det kan måske overraske, da der ofte ikke fokuseres så meget på den samlede likviditetsbelastning, men mere den årlige (kvartalsmæssige eller månedlige) likviditetsbelastning.
Det kan føre til misvisende vurdering af lånevilkårene, hvis der er stor forskel på lånenes løbetid. Her kan relative små nominelle beløbsforskelle blive til store beløb. Sammenlignes den nominelle likviditetsforskel på lån med store løbetidsmæssige forskelle anbefales det at korrigere for tidsværdien af penge ved at beregne nutidsværdien af likviditetsbelastningen.
Er nutidsværdien mindre end lånebeløbet, kan det som udgangspunkt betale sig at optage lånet. Beregningerne viser ikke overraskende at så længe diskonteringsrenten er under lånerenten, så falder nutidsværdien på lånet med løbetid og rente. Det omvendte gør sig gældende, hvis diskonteringsrenten er over lånerenten. I det tilfælde vil nutidsværdien falde med øget løbetid på lånet. I sådanne tilfælde vil det være fordelagtigt at optage så lange lån som muligt, hvis forholdet forventes i hele lånets løbetid.
Derfor gælder det om at finde en realistisk balancegang mellem løbetid og så lav rente som muligt. Mht. valg af løbetid skal indtjeningen kunne følge med. Det er ikke optimalt, hvis indtjeningen ikke er høj nok til at betale ydelsen, så en del af finansieringsomkostningerne overvæltes på driftskreditten til højere renter.
Læs hele notatet: Hvordan kan investeringer i bæredygtighedstiltag påvirke den økonomiske robusthed? – del 1
Emneord
