Værd at vide om malkesystemer i kvægstalde

Når vi taler om malkesystemer gælder det både de konventionelle systemer og automatisk malkning (malkerobotter/AMS). I princippet malkes køerne på samme måde i begge systemer, hvor mælken suges ud af yveret i en kombination af massage og et undertryk (vakuum) på patterne.

Malkning af dyr er et af de eneste steder, hvor man sætter en maskine på et levende dyr, hvilket kræver stor omhyggelighed og faste rutiner, så man ikke på nogen måde stresser eller skader dyret. Derfor er det af største vigtighed, at malkeanlægget er indstillet korrekt og er vel vedligeholdt.

Antal AMS i Danmark – opgørelse over AMS besætninger og mælkekvalitet

Skånsom behandling af mælken

Generelt skal mælken behandles så skånsomt som muligt for at sikre en så god råvarekvalitet og holdbarhed som muligt. Det gælder både under selve malkningen og mælkens videre transport til mælkekøletanken. Lufttilblanding i mælken og hård mekanisk behandling ved f.eks. pumpning er et par af de faktorer, der kan være med til at forringe mælkens holdbarhed og kvalitet. Det kommer som oftest til udtryk i en øget indhold af frie fedtsyrer (FFA) i mælken. Et højt indhold af FFA (> 1) kan betyde en harskning af mælken med smagsfejl og risiko for kassation til følge.

FFA er dog ikke noget generelt problem i dansk mælkeproduktion og de fleste mejerier afregner ikke for FFA, men foretager kun en løbende overvågning som en service for leverandørerne, der i tilfælde af et usædvanligt højt FFA tilbydes rådgivning.

Der ses normalt et lidt højere indhold af FFA i mælk fra bindestald med højt placeret mælkeledning og anlæg med automatisk malkning (AMS), men de fleste steder ligger niveauet dog under 1 i FFA.

Konventionel (traditionel) malkning

Ved konventionel malkning forstås en malkning, hvor malkesættene/pattekopperne sættes manuelt på 
køerne. Forberedelsen af patterne og den efterfølgende aftagning af malkesættet og evt. efterbehandling kan så være mere eller mindre automatiseret.

Malkningen foregår i en malkestald og med opbundne køer i selve båsen. Mælkerørene kan enten være placeret over dyrene eller under den malkeplads, hvor køerne står, defineret som høj eller lavt placeret mælkerør. Med højt placerede mælkerør skal mælken løftes en meter eller mere. Det sker ved hjælp af det vakuum, der er i malkesættet. Normalt anses det for en hårdere behandling af mælken, når den skal løftes, end hvis den løber ned i en lavt placeret mælkeledning.

Højt placeret mælkeledning ses typisk i bindestald og malkestalde med svingover, hvor der kun er et malkesæt til betjening af begge sider i malkestalden.

Konventionel malkning i løsdriftssystemer foregår som regel i en malkestald, et område af stalden eller i en særskilt bygning, hvor køerne kun har adgang til i forbindelse med malkningen.

Opsamlingsplads

Køerne tages til malkning i hold (i mindre besætninger vil de malkende køer typisk kun gå i et hold), hvilket betyder, at man skal kunne holde de malkede og ikke malkede køer adskilt. Det gør man ved at etablere en opsamlingsplads foran malkestalden. Her drives de køer, der skal malkes sammen, så de kan tages ind i malkestalden og blive malket. Efter malkning går køerne retur til deres respektive staldafsnit.

Malkestalde

Malkestalde inddeles i typer alt efter koens placering på malkepladsen, og om der malkes fra siden eller mellem bagbenene på køerne. Samtidig skelnes der mellem malkekarruseller, hvor køerne løbende går ind på malkepladserne enkeltvis eller malkestalde, hvor køerne tages ind til malkning holdvis.

Parallel malkestald

I parallel malkestalden står køerne vinkelret (90o) på malkepladsen og malkes ind mellem bagbenene. Det giver en kort afstand mellem køerne og mindre antal skridt for malkeren. Ulempen er, at malkeren kun kan se koens yver.

Sildebens malkestald

I sildebens-malkestalden står køerne med siden til malkeren i en vinkel på typisk 30o og malkes fra siden. Der findes dog varianter, hvor køerne står i en mere spids vinkel på mellem 50 – 60o. De er ikke særligt udbredte og ikke særligt arbejdsmiljøvenlige, da malkeren ofte står og vrider i lænden for at nå ind til yveret.

Sildebens-malkestalden er stadigvæk den mest udbredte type, da den er arbejdsvenlig og samtidig giver malkeren mulighed for at se det meste af koen. Ulempen er, at den med mange malkepladser bliver forholdsvis lang, da malkepladsen typisk er 115 cm. lang mod parallel-malkestaldens 75 cm.

Begge typer leveres med det, man kalder ”fast exit”, hvor køerne lukkes direkte ud fra malkepladserne i stedet for at skulle vende og gå ud gennem enden efter hinanden.

Tandem

Udover de to mest udbredte typer, findes der endnu en, som kort skal beskrives. Den kaldes tandem på grund af køernes indbyrdes placering på malkepladserne. I tandemmalkestalden står køerne langs med malkegraven (0o). De har hver sin aflukkede malkeplads og står helt ugeneret af andre køer. Køerne går enkeltvis ind i malkestalden og til den malkeplads, der er ledig. Fordelen ved tandemmalkestalden er den individuelle behandling af køerne, hvor malkeren kan se hele koen, køerne malkes fra siden og malkeren har en rigtig god arbejdsstilling, da koen står på langs helt ud til malkegraven. Ulempen er en forholdsvis lav kapacitet og en uens arbejdsrytme, da køerne kommer ind vilkårligt i den næste ledige malkeplads.

Malkekarrusel

Malkekarruseller kan enten have malkerne stående på ydersiden af platformen eller på indersiden. Kaldet henholdsvis udvendig og indvendig karrusel.
I den udvendige karrusel står køerne vinkelret 90o (parrallet) på platformen og malkes ind mellem bagbenene. 

I den indvendige karrusel står køerne typisk i en vinkel på 30o (sildeben) i forhold til platformen og malkes fra siden. Der findes også indvendige karruseller, hvor køerne står vinkelret (parallelt) på platformen. Men de er ikke særligt udbredte.

Da platformen hele tiden roterer, vil der ofte skulle være mindst to malkere på karrusellen for at sikre en god malkerutine med korrekt forberedelse af køerne og påsætning af malkesættene.

Automatisk påsætning

Flere fabrikater (GEA, De Laval) har udviklet en automatisk påsætning af malkesættene i karrusellen, så alle funktioner omkring malkningen er automatiseret. Det er stadig væk en manuel overvåget malkning, men det fysiske arbejde er elimineret.

Automatisk malkning – AMS

Robotmalkning, som det også kaldes, blev introduceret i Danmark i 1998. Derfor er der efterhånden god erfaring med systemet. I Danmark har omkring 23 % af bedrifterne AMS og ca. 22 % af køerne malkes 
automatisk. 

I AMS er alle funktioner omkring malkningen automatiseret. Selve malkerobotten (AME automatisk malkeenhed) er placeret direkte i tilknytning til stalden, og køerne skal ikke ud af deres staldafsnit for at komme til malkning. Det betyder også, at designet af et staldsystem med AMS er væsentlig anderledes end et anlæg med konventionel malkning.

Køerne går selv ind på malkepladsen/boksen, hvor den bliver elektronisk identificeret. Hvis der er gået en nærmere defineret tid fra forrige malkning, og koen derfor har malketilladelse, tildeles den kraftfoder, og malkeproceduren sættes i gang. Der foregår en automatisk rengøring af patterne og forberedelse af koen. Derefter sættes pattekopperne på. Når malkningen er forbi, tages pattekopperne af, patterne påføres evt. en efterbehandling, og koen lukkes ud i stalden.
 

Ko-trafik i besætninger med automatisk malkning

I stalde med AMS bør ko-trafikken være så uhindret som muligt. Køerne vil typisk besøg malkerobotten fordi, der tildeles kraftfoder eller et andet velsmagende foder.  I naturen vil en ko de første dage efter kælvning selv opsøge sin kalv, så den kan få mælk. Men efter en uges tid, er det kalven, der kommer til koen for at patte. Så køerne har ikke et naturligt incitament til at komme til malkning. Det betyder, at de enten skal lokkes til malkerobotten eller på en eller anden måde styres rundt i stalden. 

Fri ko-trafik

Stalden indrettes uden nogen form for låger og andet, der kan forhindre køernes frie trafik rundt i stalden. Alligevel er der et behov for at få et vist flow rundt i stalden for at få tilstrækkelig med besøg i malkerobotten. Her er den mest naturlige form for styring foder, Ved at styre energiniveauet i det foder, der tildeles på foderbordet, vil køerne automatisk også gå efter det foder, der tildeles i malkerobotten og på den måde fås et tilfredsstillende antal besøg i malkeboksen.

Styret ko-trafik

En anden måde at sikre, at køerne besøger malkerobotterne tit nok, er en eller anden form for fysisk styring af køerne rundt mellem de enkelte områder i stalden. 
Stalden indrettes med et antal envejs låger eller elektronisk styrede selektionsenheder, så køerne altid skal gennem et venteområde for malkerobotterne for at komme henholdsvis til foderbordet eller sengebåsene/
lejearealet.  

Med AMS er der også mulighed for at have køerne opdelt i forskellige hold og stadigvæk have adgang til den samme malkeboks. F.eks. kan man have et mindre hold med nykælvere eller køer i aflastning, der ikke selv er stort nok til at have sin egen boks, der har adgang til en malkerobot sammen med et lidt større hold - måske et hold med 1. kalvskøer. 

Hvis der praktiseres afgræsning i forbindelse med AMS, vil systemet også kunne styre køernes adgang til græs. Enten direkte fra malkerobotten eller via en selektions boks placeret ved udgang et andet sted i stalden.