Høst kolbemajs senest 20. oktober
Senere høst øger risikoen for Fusariumtoksiner i kolbemajsen. Der er ikke vundet noget ved at høste kolbemajs senere.
Senere høst øger risikoen for Fusariumtoksiner i kolbemajsen. Der er ikke vundet noget ved at høste kolbemajs senere.
Der er særlig risiko for et indhold af Fusariumtoksiner i kolbemajs, fordi Fusarium udvikler sig særligt i spindlen, som kernerne sidder på. Risikoen stiger markant ved sen høst. Derfor skal kolbemajs høstes senest omkring den 20. oktober. Efter det tidspunkt sker der ingen tilvækst i udbyttet eller stigning i tørstofindholdet i kolberne.
Omkring 20. oktober er kolbemajsen kommet så langt, som den kan komme i år, og derefter kan der kun ske ulykker i form af Fusariumtoksiner og lejesæd.
Kernemajs er mindre udsat for et indhold af Fusariumtoksiner end kolbemajs, fordi Fusarium fortrinsvis sidder i spindlen. Kernemajs bør dog også høstes så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted, da det er nødvendigt for at kunne tærske kernerne af spindelen.
For kernemajs sker der stort ingen stigning i udbytte eller fald i vandindholdet efter den 20. oktober, men den fysiologiske modning fortsætter, indtil den sorte plet er synlig, hvis majsen ikke er for langt bagud i udviklingen.
Kun majs med en god kolbeudvikling er egnet til kolbe- eller kernemajs. Hvis ikke kolben er fornuftig udviklet, er man bedre tjent med at høste majsen som helsæd.
Emneord