Kvælstofprognosen 2025
Kvælstofprognosen for 2025 viser et uændret kvælstofbehov på både lerjorde og sandjorde i hele landet.
Kvælstofprognosen for 2025 viser et uændret kvælstofbehov på både lerjorde og sandjorde i hele landet.
Kvælstofprognosen for 2025 er beregnet på grundlag af N-min i jorden på 97 marker i Kvadratnettet målt i første halvdel af februar måned 2025. Resultaterne af N-min målingerne i februar 2025 er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min-indhold målt i februar i Kvadratnettet i perioden 2014-2024.
Resultatet af målingerne viser, at N-min-indholdet i februar 2025 overordnet set er uændret på både lerjord og sandjord i hele landet sammenlignet med gennemsnittet af de foregående 11 år.
Kvælstofprognosen for 2025 er offentliggjort i denne nyhed på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Kvælstofprognosen er udarbejdet af SEGES Innovation, Planter & Miljø i samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi; og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Prognosen er indstillet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø af udvalget vedr. næringsstofnormer, kvælstofprognoser samt næringsstofindhold i husdyrgødning (Normudvalget) Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der offentliggør kvælstofprognosen.
Prognosen viser ingen afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof. Prognosen gælder for grovsandet jord (JB 1 og 3), finsandet jord (JB 2 og 4), lerjord (JB 5-9) og humusjord (JB 11) på marker med vinterkorn eller forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov. For JB 10 og 12 er der ikke en prognose. Der er ikke fundet grundlag for en områdeopdeling af landet.
Område | Grovsand JB 1 og 3 | Finsand JB 2 og 4 | Sandblandet lerjord JB 5 og 6 | Lerjord JB 7 ? 9 | Humusjord JB 11 |
---|---|---|---|---|---|
Hele landet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Prognosens angivelser i tabellen anvendes på marker med vinterkorn eller forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej. Prognosen gælder ikke for afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren, dvs. græs, vinterraps og lign., men den gælder for vinterkorn og lovgivningsmæssigt også for forårssåede afgrøder efter efterafgrøder.
Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder.
Ifølge Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for korn og forårssåede afgrøder for planperioden.
Forfattere:
Konsulent Rose Elsgaard Kelada, SEGES Innovation - Planter & Miljø
Specialkonsulent Camilla Lemming, SEGES Innovation - Planter & Miljø
Emneord