Sommerens vejr har økonomiske konsekvenser for dansk landbrug

Tabet for det samlede danske landbrug er beregnet til ca. 4,6 mia. kr. på grund af unormale vejrforhold i 2023. Heraf stammer ca. 3,8 mia. kr. fra de ca. 7.000 heltidsbrug og ca. 0,8 mia. kr. fra de ca. 8.800 deltidsbrug. 

Udover den direkte effekt af de vejrmæssige forhold i form af en indtægtsnedgang, er der også en række afledte effekter, herunder blandt andet: 

• En stigning i antallet af økonomisk uholdbare heltidsbedrifter på anslået 1 pct.point. 
• Et tab på nettoeksporten som følge af erstatningskøb og genopbygning af lagre. 
• Afledte negative effekter på beskæftigelsen i form af mindre håndtering og bearbejdning af den mindre mængde afgrøder. 

De samlede effekter af de vejrmæssige forhold spreder sig over en årrække. For eksempel kan der forventes en væsentlig nedgang på 10-15 pct. i kornlagrene mv. ultimo 2023 i forhold til ultimo 2022. Det skyldes, at en del af de manglende udbytter er trukket fra lagerbeholdningen og ikke købt i markedet. Nedgangen i lagerbeholdningerne er indregnet i driftsresultatet i denne beregning, men den likviditetsmæssige virkning kan blive bredt ud over en årrække, efterhånden som lagerbeholdningen genopbygges. 

Også effekten på antallet af økonomisk uholdbare bedrifter vil være spredt over en længere periode og skyldes såvel umiddelbar knaphed på likviditet som en mere langsigtet svækkelse af bedrifternes økonomiske robusthed. 

Den estimerede effekt af vejrmæssige forhold på dansk landbrug

Det estimerede tab som følge af vejrmæssige forhold i 2023 ses i nedenstående tabel, hvoraf det fremgår, at alle driftsgrene og alle landsdele rammes, dog med varierende styrke. 

Driftsgrenen Planteavl er af naturlige årsager ramt hårdest, idet en gennemsnitlig heltids planteavler taber næsten 750.000 kr. Også det akkumulerede tab er størst i planteavlen, der står for ca. 1,7 mia. kr. af heltidsbedrifternes samlede tab på ca. 3,8 mia. kr., svarende til ca. 44 pct. Hertil kommer størstedelen af tabet blandt deltidsbedrifterne, der overvejende er planteavlere. 

En gennemsnitlig griseproducent taber ca. 540.000 kr. som følge af de vejrmæssige forhold, og samlet set står grisesektoren til at tabe ca. 1 mia. kr., svarende til ca. 25 pct. af heltidsbedrifternes samlede tab. 
En gennemsnitlig mælkeproducent taber ca. 390.000 kr., og samlet set står mælkesektoren til at tabe ca. 875 mio. kr., svarende til ca. 22 pct. af heltidsbedrifternes samlede tab. 

Der er stor forskel på, hvordan tabene rammer landsdelene. De største gennemsnitlige udbyttenedgange findes i landsdelene Nordjylland, Østjylland og Sjælland. Det gælder dog inden for både driftsgrene og landsdelene, at der kan være store forskelle, afhængig af afgrødetype, lokalitet, jordbundsforhold, adgang til vanding og tidspunktet for såning og høst. 

Forudsætninger for beregning af udbyttetab i landbruget 

Baggrunden for beregningerne af de vejrmæssige konsekvenser er udbyttetabet, ændringer i omkostninger samt evt. afledte prisændringer. Beregning af tabet er desuden afhængig af sammenligningsgrundlaget (baseline) samt andelen af afgrøderne, der forlods er disponeret (afdækningsprocenten). 

SEGES foretager en vægtet beregning af baseline ud fra perioden 2013-2021 (ekskl. 2018)[1]. 

Som kilder til vurdering af udbyttetabet, afgrødepriserne og de ændrede omkostninger indgår historiske data for det gennemsnitlige produktionsgrundlag (arealfordeling, antal husdyr mv.), økonomidata for 2021 og foreløbige årsrapporter for 2022, opgørelser fra Danmarks Statistik, markedsdata for prisudviklingen, ekspertvurderinger indsamlet blandt planteavlskonsulenter fra forskellige egne af landet samt skøn for afdækningsprocent indhentet fra grovvarebranchen og råvarerådgivere. 

Antallet af bedrifter på landsniveau for hver gruppe tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks data fra 2022, som anvendes til klassificering af antal landbrugsbedrifter i Danmark og beregning af antal bedrifter i SEGES Innovations ØkonomiDataBase. Det forventes, at der vil være en nedgang i antal bedrifter på 3 pct. fra 2021 til 2022, og det forventes, at de tilbageværende bedrifter vil være tilsvarende større. I alt forventes der at være ca. 7.000 heltidsbedrifter i 2023. 

Tilsvarende forventes der at være ca. 8.800 deltidsbedrifter i 2023. Disse forudsættes at have samme gennemsnitlige udbyttetab for hele landet (en gruppe). Tabet for en gennemsnitsbedrift pr. gruppe beregnes og ganges med antallet af bedrifter i gruppen. 

For hver enkelt bedrift anvendes de anslåede udbyttetab fra marken. Det anslåede udbytte i 2023 sammenlignes med en baseline, som beregnes ud fra et ”normalår”. 

Nedgangen i indtjeningen beregnes under forudsætning af, at alle andre faktorer end ovennævnte er uændrede. Det vil sige, at estimatet vedrører den isolerede effekt af de vejrmæssige forhold. 

De generelle forudsætninger for beregningerne og de forventede udbyttetab for de væsentligste afgrøder ses i Tabel 2. På baggrund af disse udbytteskøn, foretages en yderligere opdeling af udbytte-tab i forhold til geografi, driftsgrene (herunder specialafgrøder), vandingsmulighed, konventionel/økologisk og heltid/deltid, så der i alt indgår 18 kategorier.

Landsdelene er inddelt ud fra kommunale grænser: 

• Sjælland og øerne 
• Fyn og sydfynske øer 
• Sydvestjylland (Fra Tønder til Lemvig kommune – vest for den jyske højderyg) 
• Sydøstjylland (Fra Sønderborg til Randers kommune – øst for den jyske højderyg) 
• Nordjylland (Fra Mariager og Thisted kommune og nordpå) 

Ved opgørelsen af tabet anvendes markedspriser for afgrøder i 2023 inden tørken indtrådte, holdt op imod de forventede priser efter tørken. F.eks. er der indregnet en ekstraordinær stigning i prisen på frøgræs, maltbyg og halm i størrelsesordenen 5-25 pct. 

Der antages en afdækning af korn og foder på ca. 25 pct., hvilket er indregnet i de anvendte mængder i beregningerne. Dermed slår prisstigningen ikke slår fuldt igennem. 

I tabet indgår desuden anslåede ændringer i omkostningerne som følge af de vejrmæssige forhold og de lavere udbytter, og ændringerne i omkostningerne sammenholdes med et ”normalår”. Eksempelvis forventes omkostningsbesparelser på: 

• 1.200 kr. pr. ha til maskinstation på græsarealer. 
• 150 kr. pr. ha til høstudgifter på kornmarker. 

Og f.eks. forventes der meromkostninger på: 

• 750 kr. pr. ha til el og vand ved vanding i de områder, der har faciliteter hertil. 
• 250 kr. pr. ha til løn på vandede marker. 
• 0,75 kr. pr. kg halm til salg med samme procentnedgang som ved kerner. På kvægbedrifter er der indregnet køb af 100 kg halm pr. ko til samme pris. 

Ændringerne i omkostningerne har samlet set væsentlig mindre betydning end tabet i udbytter. 

Usikkerhed i beregningerne af det vejrmæssige driftstab   

Estimaterne i dette notat, som blandt andet bygger på et skøn for nedgangen i udbytterne i 2023, foreløbige regnskabsresultater for landbrugsvirksomhederne i 2022 samt prismæssige forventninger for 2023, er foretaget på et forholdsvis tidligt tidspunkt i forhold til høst og afsætning/erstatningskøb af afgrøderne. 
Desuden forudsætter beregningerne af den isolerede effekt af de vejrmæssige forhold, at der defineres en baseline, der afspejler estimaterne for såvel de driftsmæssige omkostninger som indkomsten i et vejrmæssigt ”normalt” år samt et estimat for omkostninger og indkomst i 2023 med de ustabile vejrmæssige forhold. 

Der vil derfor i sagens natur være stor usikkerhed forbundet med såvel estimatet for baseline og estimatet for det forventede vejrmæssige forløb som for de forventede økonomiske konsekvenser. Estimaterne vil blive revideret, når der opstår større klarhed om de forventede udbyttenedgange samt de heraf afledte effekter.  

Sammenligning mellem 2018 og 2023 af tab som følge af vejret

SEGES Innovations første forsigtige og foreløbige estimat for konsekvenserne af de vejrmæssige forhold i 2023 viser et samlet tab for landbruget på ca. 4,6 mia. kr., hvoraf ca. 3,8 mia. kr. stammer fra heltidsbrug. 
SEGES’ endelige opgørelse over 2018-tørkens konsekvenser fra marts 2019 viste et samlet tab for heltids- og deltidsbedrifter på 5,1 mia. kr., hvoraf 4,3 mia. kr. stammer fra heltidsbrug.
 
Det konstaterede tørketab i 2018 og det forventede tab i 2023 adskiller sig således ikke væsentligt, men der er forskel på tabets årsager. Vejrmæssigt startede tørken i 2023 i sidste uge af maj og først ca. fire uger senere begyndte de første byger. Den tidlige tørke har især ramt udbytter i korn- og frøproduktionen. I notatet forudsættes et ”normalt” vejrforløb resten af året. 

I 2018 var der to tørkeperioder med ustadigt vejr i slutningen af juni, hvorefter tørken satte ind igen og varede i august. Herefter var der dog nedbør og høje temperaturer helt frem til udgangen af oktober (”Indian summer”), hvilket begrænsede udbyttetabet i nogle af de sene afgrøder, såsom majs, ligesom der kunne høstes et ekstra slætgræs. Forløbet medførte desuden et mindre end først forventet tab i blandt andet frø og raps, men dårligere udbytter i kartofler og roer. 

I 2018 var udbyttetabene større end de forventede i 2023, blandt andet fordi der blev sået større arealer til med vårafgrøder. Det skyldes primært, at der faldt megen nedbør i 2017, hvilket vanskeliggjorde såning af vinterafgrøder om efteråret. 

En afgørende forskel på 2018 og 2023 er desuden afgrødernes prisniveau. Afgrødepriserne er generelt højere i 2023, hvilket medfører, at selvom udbyttetabene generelt ”kun” anslås at udgøre 40-65 pct. af udbyttetabene i 2023, er den økonomiske effekt næsten på højde hermed, da prisniveauet på de store afgrøder generelt ligger ca. 1/3 højere. 

Andre forskelle er, at foderbeholdningerne blandt kvægbrugere generelt var lavere ved indgangen til 2023 end ved indgangen til 2018. Det kan medføre, at kvægbrugene hurtigere kommer i en situation, hvor der skal købes erstatningsfoder. 

Et tab på ca. 4 mia. kr. for heltidsbedrifterne har konsekvenser for landbrugets økonomiske robusthed, da den negative påvirkning af likviditet og soliditet forringer de enkelte virksomheders gældsservicerings- og overlevelsesevne. Som følge heraf bliver et antal virksomheder økonomisk uholdbare og kan forventes at blive afviklet/ejerskiftet inden for en kortere årrække. Samtidig sker der en svækkelse af de resterende landbrugsvirksomheder. 

Det økonomiske stød pr. bedrift udgjorde ca. 450.000 kr. i 2018 mod godt 540.000 kr. i 2023. I 2018 blev ca. 1½ procent af heltidsbedrifterne økonomisk uholdbare som følge af tørken[2]. Selv om det økonomiske stød pr. bedrift i 2023 skønnes at være på niveau med 2018, ventes den isolerede effekt heraf at give anledning til, at en mindre andel af bedrifterne bliver økonomisk uholdbare i 2023. 

Det skyldes for det første, at bedrifterne er blevet ca. 1/3 større og for det andet – og vigtigst - er landbrugets resiliens i forhold til økonomiske stød forbedret betydeligt siden 2018, hvilket kan influere positivt på vurderingen af landmændenes økonomi blandt landbrugets kreditorer. Den forbedrede økonomiske robusthed kan blandt andet ses af nedenstående nøgletal: