Kollektivt samarbejde i Holland med effekt

SEGES Innovation har sammen med Horizon projektet EFFECT været på besøg hos Noardlike Fryske Wâlden som er en af de 40 lokale kooperativer der nu er blevet etableret i Holland. I 2016 skiftede staten strategi og etablerede 40 kooperativer som via lokale rådgivere skal håndtere miljø-, natur-, og klimaindsatser.  

Landmændene skal hovedsageligt fokusere på den praktiske naturbeskyttelse kombineret med deres øvrige produktion. Der laves rigtig mange forskellige tiltag til fugle med våde områder, rastepladser, ekstensiv græsning, fouragerings områder, striber med forskellige urter, brak o.sv. Frivillige tager sig af fugletællingerne.

Noardlike Fryske Wâlden:

• NFW er den partner, som skaber tillid imellem alle de lokale interessenter. 
• De fungerer som intermediære modtager af de økonomiske midler i natur-, miljø- og klimaordningerne.
• De har en kollektiv kontrakt med regeringen og laver individuelle kontrakter med landmændene
• Der afholdes løbende møder mellem alle interessenter, hvor landbrugsordninger diskuteres så de kommer til at fungere efter hensigten. Tilskud, kompensationer ect. diskuteres også på disse møder. 

NFW indgår i en bestyrelse med de lokale interessenter og det er denne bestyrelse, der tager afgørelsen om lodsejer skal modtage tilskud, hvis der er begået mere eller mindre fejl. NFW kan afgøre, at lodsejer, uanset de fejl der er begået, skal modtage tilskud.

For NFW og naturen er det vigtigt at have kontinuitet. Ligeledes vil det, at sætte flade arealer under vand, indtil i starten af juni måned kræve et tæt samarbejde mellem lodsejerne. Rigtig mange beslutninger er derfor nødvendige at tage kollektivt.

Lodsejerne kan også diskutere datoer med NFW, f.eks. kan disse udsættes i landbrugsordningerne, hvis fuglene er kommet for sent på vingerne. Det er dog vigtigt, at det bliver aftalt mellem lodsejer og NFW. Den løbende dialog om hvad der er fornuftigt at gøre lokalt, er et vigtigt omdrejningspunkt i hele det nye set-up.  

Kommentar fra SEGES Innovation

Som en kommentar fra SEGES Innovation kan vi sige, at enighed om få målsætninger og få indsatser måske kan være en af grundene til at de i Holland får en god fremdrift i naturbeskyttelsen. I dette område fokuserede de meget på fuglene. Derudover er indsatserne kendetegnet ved, at de ikke har modstridende interesser mellem indsatserne, der er udelukkende tale om ændret anvendelse af landbrugsjord, og dermed lyder det til, at det ”kun” er lodsejers villighed til at deltage med et givent areal der sætter begrænsningen for omfanget. 

NFW fortalte, at de 40 kooperativer tilsammen brugte hele budgettet i Holland og at de sagtes kunne bruge mange flere midler til natur-, miljø, og klimaindsatser. Så måske har de i samarbejde knækket koden ved at få de rigtige tilskudsordninger og kompensationen på plads i et meget tæt samarbejde med landbruget.  

Konklusioner fra Holland i EFFEKT projektet

Du kan læse mere om det hollandske eksempel fra EFFEKT projektet.

Resultaterne fra Holland viser, at succes er stærkt forbundet med social læring og tillidsskabende mekanismer. Læs artiklen: Linket mellem kontekst og ordningsdesign i landbrugsmiljøordninger: En succesfyldt case fra Holland

Læs også artiklen: Design af vellykkede landbrugsmiljøordninger: En mekanisme baseret analyse af en kollektiv ordning for økosystemtjenester i Holland.

Hvorfor valgte Holland en kooperativ tilgang?

Der er 4 hovedårsager til, at den hollandske regering besluttede at introducere muligheden for kollektive landbrugsordninger og endda udelukkende at arbejde med en kooperativ tilgang. 

1. For det første i løbet af den igangværende debat om effektiviteten af landbrugsmiljøordninger, blev det efterhånden klart, at det fald i landbrugets biodiversitet kun kan vendes igennem en tværgående tilgang. Det gælder især fuglene, som anvender landbrugsjorden og økologiske korridorer, som er vigtige bevaringsmål i Holland. Af denne grund valgte regeringen en stærk regional koordinering og en bedre økologisk rådgivning. 
   
   Regeringen vurderede også, at individuelle ordninger kunne være skadelige for regionale mål. Regeringen forventer, at en samarbejdstilgang vil levere mere værdi for pengene, mens landmændene ønsker at sikre fortsat adgang til miljøvenlige landbrugsbudgetter, der – evt. af ringe omkostningseffektivitet – være et let mål for budgetnedskæringer.
   
   
2. For det andet er der et stigende behov for større fleksibilitet mht indholdet af bevaringsaktiviteter, deres nøjagtige placering og deres økonomisk kompensation. På grund af landbrugsjordens dynamik biodiversitet (f.eks. i forhold til vejrforhold), kan et statisk skemadesign uden plads til årlige eller sæsonbestemte afvigelser ikke være effektive. 
   
   Det at gøre kooperativer til modtagere af støtte til miljøvenligt landbrug giver mulighed for en enklere ordningsdesign med plads til lokal finjustering af aktiviteter og betalinger. I stedet for at udvide den nationale liste over godkendte bevaringsaktiviteter og bevaringsmål er der nu lagt vægt på lokal finjustering af andelsforeninger og de faktiske bevaringsoperationer i lokalområdet. Det forventes også at styrke iværksætteri og økologisk innovation. 
   
   Da antallet af ansøgninger og modtagere er drastisk reduceret, gør denne tilgang også regeringen i stand til at reducere implementeringsomkostningerne væsentligt.
   
   
3. For det tredje var der i de tidligere individuelle ordninger en relativ høj andel af fejl. At arbejde med kooperativer gør det muligt at både forenkle de administrative processer og at forbedre landbrugsordningens krav. 
   
   
4. Og for det fjerde og ikke mindst, så har Holland en lang tradition for landbrugsmiljøkooperativer, og deres antal er vokset til 160 gennem de sidste 20 år. De fungerer som producentkooperativer for offentlige goder og er også blevet en betroet partner for både landmænd som regering. Det betyder, at den sociale struktur for det nye skemadesign var allerede til stede; det skulle bare professionaliseres og udvides til hele landet.

Side 3-4 I The cooperative approach under the new Dutch agri-environment climate scheme. Background, procedures and legal and institutional implications (The Ministry explaining the Dutch collective approach). Der tages forbehold for en hel korrekt oversættelse. 

Bronze, sølv og guld landbrug

I den nye CAP reform med bio-ordninger bliver de landmænd, som laver flest miljøtiltag fra en lang valgliste, tildelt præmie (tilskud) efter et komplekst pointskema der deler dem op i bronze, sølv og guld landbrug.  Økologerne starter med guld. Det er kort illustreret på denne måde:

Det anbefales herunder at gå efter eco-præmierne. De angivne eco-aktiviteter har en værdi på 8.440 Euro. På skiltet står: ”Værdien af aktiviteterne”, altså de natur-, miljø- og klimatiltag som der er valgt at gennemføre på bedrifterne.

NB: Vi skulle forresten hilse fra Holland og sige, at hvis klimaforandringerne flyttede engfuglene til Danmark, så skulle vi også passe godt på dem.

EFFECT 

Horizon 2020-projekt EFFECT udvikler nye fremtidige innovative miljøkontrakter. Der er fokus på flere forskellige typer af kontrakter og deres fordele og ulemper. Projektet ledes af professor Mette Termansen. Sektion for Miljø- og Naturressourcer ved IFRO i København. 

• Individual agri-environmental scheems
• Collective based agri-environmental scheems
• Resultbased agri-environmental scheems
• Action based agri-environmental scheems
• Hybrid agri-environmental scheems 

Der kommer senere mere forklaring. 

EFFECT – Contract for environmental goods
EFFECT på Linkedin