Værd at vide om mælkens frysepunkt

Mælkens frysepunkt er ret stabilt og ligger altid lidt under 0⁰C, men varierer dog indenfor et snævert interval. Det er lavere end frysepunktet for vand pga. indholdet af salt, laktose og andre komponenter. Mejerierne måler frysepunktet en gang om ugen på tankmælksprøver som en indikator for, om der er tilsat vand. Vandtilsætning vil få frysepunktet til at stige og komme tættere på 0o C.

Det gennemsnitlige frysepunkt for dansk tankmælk er -0,522°C, og mælk med et frysepunkt i området -0,516°C til -0,545°C anses for at være normalt. Forskellen i frysepunkt mellem vand og mælk kaldes frysepunktsænkningen. 

Mejerierne overvåger hele tiden frysepunktet i den indvejede mælk, og nogle af de mindre mejerier har endda afregning på frysepunkt. Hvis bedriftens frysepunkt har ligget for højt i en periode, tilbydes der rådgivning og hjælp til at bringe det ned.

Arla anvender -0,518°C som grænseværdi for, om der skal ske yderligere undersøgelser. Der afregnes ikke for frysepunkt. Men tilsætning af vand i mælken er uønsket og kan i situationer med deciderede afvigelser i mælken give anledning til kassation, hvor den ansvarlige leverandør trækkes for værdien af den kasserede mælk, og de omkostninger der måtte være i forbindelse med bortskaffelse af den.

Variationer i mælkens frysepunkt

Mælkens frysepunktet kan variere – også selvom der ikke er tilsat vand. 
Mælkens indhold af fedt og protein er samlet i relativt få og meget store partikler: fedtkugler, kaseinmiceller og valleproteiner. Disse komponenter har en forholdsvis lille betydning for mælkens frysepunkt. Tilsammen tilskrives laktose, Clor, Natrium og Kalium 80 % af frysepunktsænkningen i mælk.  
 
Den naturlige variation i mælkens frysepunkt er altså til en vis grad begrænset af koens og mælkekirtlens fysiologi.  Der er dog andre faktorer, der også kan have indvirkning på mælkens indhold af laktose, klorid og andre komponenter. Disse faktorer omfatter vandindtag, laktationsstadie, varmestress, fodring, race, tidspunkt på dagen og sæson. Fx ses typisk en sæsonbetinget stigning i frysepunktet hos køer, der  kommer på græs om foråret.

Konsekvens af forhøjet frysepunkt i mælken

Et forhøjet frysepunkt, forårsaget af ændringer i mælkens indhold af salte og laktose, kan påvirke forarbejdningsegenskaberne. Generelt vil ”tynd mælk” give et lavere osteudbytte pr. liter mælk. Saltindholdet i mælk kan påvirke koaguleringsegenskaberne, så procestiden kan blive forlænget. Laktose spiller en vigtig rolle i syrnede mejeriprodukter som f.eks. yoghurt, men er også involveret i f.eks. farve- og smagsudvikling i højtopvarmede mælkeprodukter. Derfor gennemfører mejerierne måling og tager højde for det aktuelle frysepunkt for at sikre mælk med normal sammensætning og uden vandtilblanding. 

Hvor ligger grænsen for frysepunktet i mælken?

Man har fra branchens side valgt at have en frysepunktsgrænse, der ligger på -0,509OC. Ved denne grænse er man mere end 95% sikker på at der på en eller anden måde er kommet vand i mælken.  

• -0,518, mindre end 2 % vand (mindre end 95% sandsynlig) 
• -0,517 til -0,509 = 2 - 4 % vand (over 95 % sikker) 
• -0,509 til -0,494 = 4 - 6 % vand (over 99,9% sikker)
• -0,493 over 6% vand (over 99,9 % sikker)

Hvad svarer det til i vand?

Hvis man kigger på hvor lidt forskel, der er mellem disse frysepunkter, kan det godt virke som om at det ikke har den helt store betydning. Men det er en stor forskel, hvis man kigger på hvor mange liter vand, det svarer til.

Hvis man tager udgangspunkt i en besætning, der leverer 10.000 liter mælk, hver gang de får hentet, vil det svare til: 

• Ved et frysepunkt ved -0,509OC: at der er kommet 310 liter vand i mælken pr. dag, 
  svarende til 56.500 l/år.
  
  
• Ved et frysepunkt ved -0,500OC: at der er kommet 463 liter vand i mælken pr. dag, 
  svarende til 77.200 l/år. 

Så det kan blive til rigtig meget vand på lang sigt. Problemet er også, at man ikke ved, hvilken slags vand, der er kommet i mælken. Det kan være alt fra skyllevand over rengøringsvand til utætheder på pladekølerne (Glykol-vand). Derudover koster det mejerierne en del penge og tid, da det er en længere proces at trække vandet ud af mælken igen. 

Det skal du tjekke hvis frysepunktet ligger over grænsen

Opdager man at mælkens frysepunkt i en længere periode har ligget over frysepunktsgrænsen, er der nogle forskellige ting man kan tjekke:

• Tjek, om malkeanlægget og tanke er tømt for vand.
  Det er ikke altid at anlæggene er gode til at tømme sig selv for vand. Derfor er det altid en god ide at tjekke anlægget og slangerne for, om der skulle ligge vand i.
• Tjek, om tank og buffertank er tømt for vand, inden malkning 
• Sørg for at lade køletanken dryppe ordentlig af, inden bundproppen sættes i igen. 
• Tjek, om der er utætte pakninger i vandforkøleren.
• Tjek, om de automatiske drænventiler på anlægget fungerer, som de skal. De vil med tiden kunne lukke til og bør tjekkes jævnligt.

Utætte pakninger i pladekøleren

Pladekøleren er også et sted, hvor der kan ske utilsigtet tilblanding af vand i mælken. Det kan ske, hvis der opstår utætheder i pakningerne. Der vil typisk været et større tryk på vandsiden end på mælkesiden, når der forkøles, og dermed kan der ved utætheder være risiko for, at der kommer vand over i mælken.
Specielt på anlæg med isvandskøling, hvor brinten ofte er tilsat en kølervæske, er der risiko for en egentlig forurening af mælken. Derfor bør man altid få foretaget et tjek af pladekøleren sammen med det årlige eftersyn på køleanlægget.

Tømning af anlægget med vand

Hvis man tømmer anlægget for mælk med vand, skal man være obs. på, om man bruger den rigtige mængde vand. Man kan hurtig komme til at bruge for meget vand. Man skal også være sikker på, at der ved flere malkere altid er den samme instruks, så alle ved hvor meget vand der skal bruges. 

AMS besætninger

Tjek, at robotten er veldrænet efter skyl mellem hver ko.