Aarhus Universitet vurderer, med betydelig usikkerhed, at der transporteres 40.000 ton uorganisk kvælstof fra Nordsøen ind i indre danske farvande og op i det produktive øvre vandlag i perioden april-september (side 36, reference 4, se nederst). Samme størrelsesorden når SEGES Innovation frem til i beregninger udført ved en anden beregningsmetode af Marine Science & Consulting ApS (se reference 5 nederst). I samme periode er danske udledninger til de indre danske farvande i sommerhalvåret 4.500 ton kvælstof summeret for maj til september, og hvis Limfjorden regnes med, er det 7-8.000 ton kvælstof.
Fra Østersøen er det anslået, af Aarhus Universitet, at der netto i sommerhalvåret kommer 250 km3 vand til de danske vandområder. Et vandoverskud fra Østersøen, som skal gennem de danske stræder og vandområder og som indeholder næringsstoffer og alger i betydelige mængder.
Af andre kilder er der atmosfærisk kvælstofnedfald, som er i omegnen af 32.000 ton kvælstof årligt på de danske vandområder, hvor Nordsøen ikke er medregnet. Der er her sket et fald på 38 % siden 1990. (Kilde: reference 6, se nederst).
Danske fjorde
De danske fjorde er mangfoldige i deres udformning, har forskellig vandudveksling med de åbne farvande og deres oplande varierer i størrelse. Derfor varierer det også, hvor mange næringsstoffer, der tilføres fra det direkte opland.
Nogle fjorde langs den østjyske kyst er dybe, f.eks. Vejle Fjord, Aabenraa Fjord, Augustenborg Fjord og Flensborg Fjord. I disse fjorde vil bundvand fra de åbne farvande uden for fjorden blive udvekslet med fjordens bundvand. Det betyder, at hvis der opstår iltsvind uden for fjorden, vil det importeres ind i fjorden. Hvis fjorden er knap så dyb, vil iltsvindet kun blive importeret ind i fjorden ved særlige blæsende omstændigheder.
Visse fjorde har et indre dybt bassin, særligt Mariager Fjord, men også Flensborg Fjord har en tærskel, og i disse dybere dele af fjordene, kan der opstå mere eller mindre permanent iltsvind. I Mariager Fjord er der formodentligt tale om, at der fra naturens side vil opstå iltsvind – såkaldt ”naturligt iltsvind”. I Limfjorden opstår lagdeling særligt fordi vand fra Nordsøen strømmer ind langs bunden til de indre dele. Fordi bundvandets tykkelse er mindre i fjordene end i Kattegat, og iltforbruget højere som følge af mere organisk materiale, opstår der hurtigere iltsvind i fjordene. F.eks. i Limfjorden starter de første iltsvind ofte omkring maj/juni afhængig af vejret, men de kan også ophøre nemmere, når det blæser.
Iltsvindene i fjordene er som oftest relateret til lagdelingen og i visse fjorde kan iltsvind minimeres ved at undgå lagdeling. Det sker f.eks. i Ringkøbing fjord, hvor slusen bl.a. anvendes til at styre gennemstrømningen mellem fjord og Vesterhav, så iltsvind så vidt muligt undgås. Dvs. man lukker kun vand fra Vesterhavet ind i fjorden om sommeren, når der er tilstrækkelig vind til hurtigt at opblande vandmasserne, og på den måde undgås iltsvind.
Udvikling af iltsvind
Den hidtil værste registrerede iltsvindssituation blev målt i 2002 med en iltsvindsudbredelse på ca. 13.000 km2. I 20 årsperioden 1989-2009 lå udbredelsen i gennemsnit på ca. 4.000 km2. I årene efter lå udbredelsen relativt lavt på under 2.000 km2, men med en stigende tendens (se figur 5).