Grise

Evaluering af PRRS-overvågningssystemer

Resumé

Notat 2504: Undersøgelsen evaluerer det nuværende og alternative PRRS-overvågningssystemer med henblik på tidlig påvisning af PRRS-smitte i en PRRS-fri region.

Den nuværende overvågning består af en anmeldepligtig overvågning og en aktiv overvågning, hvoraf den aktive overvågning består af 20 serumprøver, som udtages enten årligt (produktionsbesætninger) eller månedligt (avls-/opformeringsbesætninger). Den nuværende overvågning blev sammenlignet med en overvågning, hvor alle besætninger overvåges i lighed med avls-/opformeringsbesætningerne, og en risikobaseret overvågning med hyppigere prøveudtagning i besætninger med øget risiko for PRRS-smitte. 

Undersøgelsen blev gennemført for de tre regioner med lavest forekomst af PRRS på nuværende tidspunkt (Fyn, Østlige Øer og Bornholm) under antagelse af, at regionerne havde opnået en PRRS-fri status.

Resultaterne estimerer sandsynligheden for at påvise PRRS-nysmitte inden for den første måned i en PRRS-fri region til ca. 20 % med den nuværende overvågning. Hvis alle besætninger blev testet i lighed med avls- og opformeringsbesætninger, ville sandsynligheden stige til ca. 87 %.

Vil du vide mere?

Støttet af