Klar sammenhæng mellem digital dermatitis og smittebeskyttelse
I besætninger, hvor smittebeskyttelsen halter, er der større risiko for, at en ko får digital dermatitis, end i besætninger hvor den er god.
I besætninger, hvor smittebeskyttelsen halter, er der større risiko for, at en ko får digital dermatitis, end i besætninger hvor den er god.
Omkring hver femte danske malkeko har digital dermatitis. Sygdommen forekommer i næsten alle malkekvægsbesætninger, og i nogle besætninger er over halvdelen af køerne smittet.
Der er klare sammenhænge mellem smittebeskyttelse og forekomst af digital dermatitis i de danske malkekvægsbesætninger. Det viser et ph.d.-studie foretaget af Victor Henrique Silva de Oliveira, fra Aarhus Universitet . Her fremgår det, at risikoen for, at en ko får digital dermatitis, er højere i besætninger, der ikke har passende smittebeskyttelse end i besætninger med god smittebeskyttelse. Fokus på god smittebeskyttelse er med andre ord en vigtig strategi, hvis man vil reducere problemer med digital dermatitis.
Undersøgelsen mundede ud i meget klare konklusioner om, hvordan bedriftens smittebeskyttelse har betydning for dens problemer med digital dermatitis. Indenfor besætningerne varierede graden af digital dermatitis fra 0 – 56 pct. Og for besætninger i den høje ende var der en klar sammenhæng til dårlig smittebeskyttelse i form af en række konkrete uhensigtsmæssige rutiner.
Sørg desuden for, at både medarbejdere, service-personale og andre besøgende er opdateret om smitteveje og forebyggende tiltag. Deres opmærksomhed kan være med til at opdage eventuelle brister og sikre rettidig behandling af smittede dyr, så spredningen i besætningen minimeres.
Undersøgelserne i forbindelse med ph.d.-studiet viste også, at landmænd, der er mere på vagt overfor digital dermatitis, har en lavere forekomst i besætningen. En god målsætning kan være at tjekke alle køer ugentligt. I besætninger med malkestald kan dyrene tjekkes i forbindelse med malkning. Det er en fordel at vaske klovene før inspektion. Dette kan gøres, når alle malkesæt et påsat (herved undgås, at der kommer stænk af gødning i mælken). Malkeren kan herefter let tjekke den bageste del af klovspalterne evt. ved brug af en lygte.
Desuden fandt man, at klovbeskæring også havde indflydelse på problemer med digital dermatitis og at der var mindst digital dermatitis, når både landmand og klovbeskærer beskærer klove.
I besætninger, hvor klovbeskæring blev foretaget:
Hvad skal tjekkes før man går i gang med at klovbeskære, hvordan tager man hensyn til uens slid på kloven, hvordan skal klov-vinklen være og hvordan aflaster man såleknusningsstedet? Se svarene i filmen nedenfor, hvor dyrlæge og klovekspert, Nynne Capion, trin for trin viser, hvordan beskæring af en normal klov bør foretages.
Emneord