Forsøgene er planlagt og udført af Agrovi og Velas i samarbejde med FRDK og Seges. Der var signifikant mere bortgnavet bladareal i kinakål end i blodkløver og udlægsblandingen. I raps var der en tendens til mindre bortgnavet bladareal ved udlæg af kinakål.
Rapsjordloppens larve et det mest tabsgivende skadedyr i raps. Der er flere steder i udlandet udviklet resistens hos rapsjordlopper mod pyrethroider. Hidtil anvendte bejdsemidler i raps indeholdende neonicotinoider er ligeledes blevet forbudte. Der godkendes kun meget få nye skadedyrsmidler. Der er derfor et behov for at finde alternative bekæmpelsesmetoder mod rapsjordlopper. For IPM-midler bevilliget af Miljøstyrelsen er derfor i efteråret 2021 undersøgt, om udlæg af forskellige planter også kaldet ”companion crops” i raps kan ”skjule” rapsen for angreb af rapsjordlopper eller kan lokke rapsjordlopperne væk fra rapsen, så angrebsstyrken nedsættes. Companion crops kaldes også ”ledsageafgrøder” eller ”hjælpeafgrøder”.
Forsøgene er planlagt og udført af Agrovi og Velas i samarbejde med FRDK og Seges. Detaljerede data samt fotos fra de 4 forsøg kan ses på 091722222 Effekten af companion crops til at nedsætte angreb af rapsjordlopper i vinterraps – storskalaforsøg. Vælg Plantebeskyttelse og derefter 091722222 i dropdownlisterne. Se også tabelbilag. Forsøgene har også været fremvist ved forskellige arrangementer afholdt af Agrovi, Velas og FRDK.
Der er udført 4 forsøg med 4 gentagelser på ejendomme, hvor der er adgang til brovægt. Forfrugterne har været ærter, rødsvingel til frø og vinterhvede (2 forsøg). Forsøgsparcellerne har været mindst 24 x 50 m. Ukrudt skulle bekæmpes ens ved alle behandlinger med midler, som er skånsomme for alle udlæggene. Der er kun udført ukrudtsbekæmpelse i forsøg 002 (Kerb). Der er ikke sprøjtet mod skadedyr i efteråret. Frø til udlægsblandingerne er leveret af FRDK.
Forsøgsplanen ses her:
Kinakål kan opformere kålbrok, hvilket ikke er ønskelig i et rapssædskifte, men forsøgsleddet er medtaget for at have en korsblomstret plante, da rapsjordlopper foretrækker korsblomstrede planter.
Løbende i efteråret er der optalt antal rapsjordlopper i gule fangbakker og bedømt procent planter angrebet af de voksne rapsjordlopper samt procent bortgnavet bladareal. Der er bedømt angreb på både raps og udlægsplanterne. Derudover er angreb af snegle, plantetal, ukrudtsdækning og dækning af udlægsafgrøder bedømt, ligesom der er taget fotos af forsøgsleddene.
I foråret 2022 skulle der bedømmes angreb af larver, ligesom forsøgene skulle høstes. Angreb af larver er i foråret dog kun optalt i forsøg 002.
Der er kun målt udbytte i 2 forsøg (002 og 004). I de to forsøg var der ikke sikre forskelle på udbyttet i de 4 forsøgsled, og udbyttet i forsøgsled 1 var 45,9 hhv. 42,3 hkg/ha. I forsøg 002 var der en kraftig genvækst af rødsvingel fra forfrugten, hvilket hæmmede plantebestanden. I forsøg 004 blev afgrøderne veletableret.
I forsøg 001 efter forfrugt ærter optrådte der meget store bestande af ukrudt og angreb af snegle, så bestanden af raps og udlægsafgrøder var meget nedsat, og forsøget blev derfor stoppet omkring 1. oktober 2021. I forsøg 003 blev udlægsafgrøderne sået en uge senere end rapsen. Landmanden høstede ved en fejl dette forsøg.
Der har været svage til moderate angreb af rapsjordlopper i forsøgene. I 2 af forsøgene var der også en del snegleangreb.
I figur 1-2 ses angreb af rapsjordlopper (procent angrebne planter hhv. procent bortgnavet bladareal) i udlægsafgrøderne i forsøgsled 2-4. Data fra efter fremspring og 2 hhv. 4 uger efter fremspiring er vist. Det fremgår, at der er mest angreb i kinakål og næsten ingen angreb i de andre udlægsafgrøder. En statistisk analyse viste, at der var signifikant mere angreb i kinakål end i de to øvrige udlægsafgrøder.
I figur 3-4 ses angreb af rapsjordlopper (procent angrebne planter hhv. procent bortgnavet bladareal) i rapsen i forsøgsled 1-4. Det fremgår, at angrebene i raps ligger på samme niveau i de fleste tilfælde, men at der ved den seneste bedømmelse 4 uger efter fremspring er en tendens til mindre bortgnavet bladareal i raps ved udlæg af kinakål. En statistisk analyse viste dog ikke statistisk sikre forskelle.
Figur 1. Angreb af rapsjordlopper i udlægsafgrøderne, procent angrebne planter.
Figur 2. Angreb af rapsjordlopper i udlægsafgrøderne, procent bortgnavet bladareal.
Figur 3. Angreb af rapsjordlopper i rapsen, procent angrebne planter.
Figur 4. Angreb af rapsjordlopper i rapsen, procent bortgnavet bladareal.
Se også lignende engelske forsøg i Effekten af udsåning af forskellige planter i raps mod rapsjordloppeangreb. I disse forsøg havde udlæg af korsblomstrede arter også bedst effekt mod rapsjordlopper.
Ved Landwirtschaftskammer i Slesvig Holsten er i 2017 og 2018 udført forsøg med udsåning af et udlæg med en blanding af vikker og kløver. Her var ikke effekt på angrebet af rapsjordlopper og heller ikke på kålfluer i rapsen.
Nedenfor ses fotos fra forsøgene.
Foto 1. Raps uden udlæg i forsøg 003 fotograferet 20. september 2021 af Peter Schmidt Nielsen, Velas.
Foto 2. Raps med udlæg af blodkløver i forsøg 003 fotograferet 20. september 2021 af Peter Schmidt Nielsen, Velas.
Foto 3. Raps med udlægsblanding i forsøg 003 fotograferet 20. september 2021 af Peter Schmidt Nielsen, Velas.
Foto 4. Raps med udlæg af kinakål i forsøg 003 fotograferet 20. september 2021 af Peter Schmidt Nielsen, Velas.
Foto 5. Nærbillede af foto 4 fotograferet 20. september 2021 af Peter Schmidt Nielsen, Velas. Bemærk huller som følge af gnav fra rapsjordlopper.
Foto 6. I forsøg 002 var forfrugten rødsvingel, og der var genvækst af rødsvingel i forsøget. Her forsøgsled 3, raps med udlæg af blandingen. Fotograferet 4. oktober 2021 af Lone Urbrand Larsen, Agrovi.
Foto 7. I forsøg 001 var der meget store bestande af ukrudt og angreb af snegle, så forsøget blev stoppet ca. 1. oktober. Her forsøgsled med udlæg af kinakål fotograferet 20. september 2021 af Lone Urbrand Larsen, Agrovi.
Foto 8. I forsøg 004 blev afgrøderne godt etableret. Her forsøgsled 3 med udlægsblandingen fotograferet 11. oktober 2021 af Line Lund Jensen, Velas.
Emneord
