De ti kommercielle sorter ('Lynx', 'Victus', 'Skalar', 'Daisy', 'Birgit', 'Tiffany', 'Capri', 'Stella', 'Contu' og 'Fuego’) blev sået den 14. maj i tre gentagelser i 180 x 7,6 cm rodrør. Der blev sået to bønner pr. rør for at sikre fremspiring, hvorefter man senere tyndede og efterlod en enkelt hestebønneplante i hvert rør til måling af rodvækst. Fra 26. maj blev der ugentligt foretaget visuelle bedømmelser af maksimal roddybde, og fra 10. juli blev der jævnligt taget billeder af rødderne. Indtil den 24. juli blev billederne taget ned til 30 cm, hvorefter der er taget billeder ned til 80 cm’ dybde. Det er meget tidskrævende at analysere billederne manuelt, og derfor benyttes kunstig intelligens, således at en computer tæller rødder og rodmængde mv. på de enkelte billeder. Analysen af billederne er endnu ikke afsluttet, men vil give yderligere information om rodtæthed og -tykkelse. Desuden kan billederne bruges i andre rodanalyseprogrammer som RhizoVision, hvor endnu mere detaljerede rodegenskaber, som rodvinkler mv. kan beregnes (Seethepalli and York 2020).[1]
Billede 4. Eksempel på automatisk annotering ved hjælp af kunstig intelligens (RootPainter (Smith et al. 2020)). Til venstre et udsnit af rødder af hestebønne, til højre i rødt er de rødder dataprogrammet har genkendt. Først skal kunstig intelligens algoritmen trænes af en person (brugeren) til at genkende rødderne. Som det fremgår er annoteringen ikke perfekt, men annoteringen forbedres løbende ved at inkludere flere billeder i algoritmen.