Fokus på tidlig etablering
Kvælstofudvaskningen vil alt andet lige være stor, hvis tilførslen af kvælstof har været stor i forhold til det opnåede udbytte. Efterafgrøder og navnlig tidlig såede efterafgrøder er effektive til at reducere udvaskningen. På marker, hvor afgrøderne har været påvirket negativt af den sene etablering og de store mængder nedbør, bør tidlig etablering af efterafgrøder derfor prioriteres.
I et år som dette, hvor der er blevet gødet efter normaludbytterne, men afgrøderne har haft en kort vækstperiode og dårlig vækst, er det især vigtigt at sikre, at efterafgrøder etableres tidligt. Det vil give efterafgrøden de bedste betingelser for at optage det overskydende kvælstof i jorden.
Hvis det er muligt at høste tidligt, bør efterafgrøder etableres inden den 10. august for at sikre den bedste udvikling og effekt. Det er særligt vigtigt for korsblomstrede og kvælstoffikserende arter, som får sværere ved at udvikle sig ordentligt, hvis etableringen trækker ud efter denne dato.
Lovpligtige efterafgrøder skal senest være etableret den 20. august. Hvis du ønsker at udskyde etableringen, kan du gøre det frem til den 7. september, men det vil medføre et automatisk træk i kvælstofkvoten for planperiode.
Træk i N-kvote på våde marker
På bedrifter, hvor det er vanskeligt at finde egnede marker til etablering af veludviklede lovpligtige efterafgrøder som følge af meget fugtige forhold som kan reducere og forhindre efterafgrødernes etablering og vækst, kan det være mest økonomisk rentabelt at acceptere et træk i N-kvoten. Det bør meddeles til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2024. Hvis en mark har dårligt udviklede efterafgrøder, skal det også indberettes inden denne dato, hvis det vurderes, at efterafgrøden ikke vil leve op til kravene om plantedække ved en kontrol.
Brug efterafgrødeblandinger på problematiske jorde
Der er en stigende tendens til at anvende efterafgrødeblandinger, både med og uden kvælstoffikserende arter. På marker med tendens til at være våde kan en efterafgrødeblanding være en fordel, da flere arter kan tilpasse sig forskellige jordtyper og klimatiske forhold.
I særligt fugtige forhold kan korsblomstrede efterafgrøder have svært ved at etablere sig, men hvis nedbørsmængden i efteråret bliver rimelig, vil en blanding af olieræddike, havre og vårbyg være et økonomisk fordelagtigt valg. Olieræddike er kendt for sin effektivitet i kvælstofopsamling, mens havre og vårbyg er kornarter, der tåler fugtige jordforhold bedre end f.eks. rug.
Det er dog vigtigt at huske, at ingen efterafgrøde kan klare sig under permanent vandspejl. Hvis marken er særligt hårdt ramt af nedbør, og der er risiko for yderligere regn i efteråret, bør den lovpligtige efterafgrøde flyttes til en anden mark.