Planter

Efterafgrøder på marker med stort kvælstofoverskud og lave udbytter

Årets vækstsæson har været udfordrende med meget nedbør, våde marker og sen etablering af afgrøder, hvilket har reduceret udbyttepotentialet. Hvor afgrøderne ikke har udviklet sig optimalt, bør efterafgrøder overvejes, især ved store kvælstofoverskud.

Fokus på tidlig etablering

Kvælstofudvaskningen vil alt andet lige være stor, hvis tilførslen af kvælstof har været stor i forhold til det opnåede udbytte. Efterafgrøder og navnlig tidlig såede efterafgrøder er effektive til at reducere udvaskningen. På marker, hvor afgrøderne har været påvirket negativt af den sene etablering og de store mængder nedbør, bør tidlig etablering af efterafgrøder derfor prioriteres. 

I et år som dette, hvor der er blevet gødet efter normaludbytterne, men afgrøderne har haft en kort vækstperiode og dårlig vækst, er det især vigtigt at sikre, at efterafgrøder etableres tidligt. Det vil give efterafgrøden de bedste betingelser for at optage det overskydende kvælstof i jorden.

Hvis det er muligt at høste tidligt, bør efterafgrøder etableres inden den 10. august for at sikre den bedste udvikling og effekt. Det er særligt vigtigt for korsblomstrede og kvælstoffikserende arter, som får sværere ved at udvikle sig ordentligt, hvis etableringen trækker ud efter denne dato. 

Lovpligtige efterafgrøder skal senest være etableret den 20. august. Hvis du ønsker at udskyde etableringen, kan du gøre det frem til den 7. september, men det vil medføre et automatisk træk i kvælstofkvoten for planperiode.

Træk i N-kvote på våde marker

På bedrifter, hvor det er vanskeligt at finde egnede marker til etablering af veludviklede lovpligtige efterafgrøder som følge af meget fugtige forhold som kan reducere og forhindre efterafgrødernes etablering og vækst, kan det være mest økonomisk rentabelt at acceptere et træk i N-kvoten. Det bør meddeles til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2024. Hvis en mark har dårligt udviklede efterafgrøder, skal det også indberettes inden denne dato, hvis det vurderes, at efterafgrøden ikke vil leve op til kravene om plantedække ved en kontrol. 

Brug efterafgrødeblandinger på problematiske jorde

Der er en stigende tendens til at anvende efterafgrødeblandinger, både med og uden kvælstoffikserende arter. På marker med tendens til at være våde kan en efterafgrødeblanding være en fordel, da flere arter kan tilpasse sig forskellige jordtyper og klimatiske forhold. 

I særligt fugtige forhold kan korsblomstrede efterafgrøder have svært ved at etablere sig, men hvis nedbørsmængden i efteråret bliver rimelig, vil en blanding af olieræddike, havre og vårbyg være et økonomisk fordelagtigt valg. Olieræddike er kendt for sin effektivitet i kvælstofopsamling, mens havre og vårbyg er kornarter, der tåler fugtige jordforhold bedre end f.eks. rug.

Det er dog vigtigt at huske, at ingen efterafgrøde kan klare sig under permanent vandspejl. Hvis marken er særligt hårdt ramt af nedbør, og der er risiko for yderligere regn i efteråret, bør den lovpligtige efterafgrøde flyttes til en anden mark.

Tabel 1. Forslag til efterafgrøder på marker med tendens til våde forhold og lave udbytter.

Art 1 Art 2 Art 3 Art 1, kg pr. ha Art 2, kg pr. ha Art 3, kg pr. ha
Olieræddike Havre Vårbyg 6-8 30 30
Olieræddike Havre 6-8 40-60
Olieræddike Vårbyg 6-8 50

Særlig krav til efterafgrødeblandinger

Du kan se reglerne for brug af efterafgrødeblandinger i Landbrugsstyrelsen vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag 2024/2025

Ved brug af efterafgrødeblandinger er erfaringen, at det kan være godt at have fokus på følgende punkter, for at efterafgrøderne kan leve op til de lovpligtige krav ved en eventuel kontrol. 

  • Græs og cikorie: Græs og cikorie kan ikke indgå som blandingspartnere i efterafgrødeblandinger, som skal tælle med som lovpligtige efterafgrøder, hvis blandingen etableres senere end 1. august. Tilladte lovpligtige arter efter 1. august inkluderer korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre.
  • Korrekt indhold: Færdigkøbte efterafgrødeblandinger kan indeholde arter som boghvede, som ikke er godkendt som lovpligtig efterafgrøde. Landbrugeren har ansvaret for at sikre, at alle arter i blandingen, er godkendte. 
  • Dokumentation: Blandinger med kvælstoffikserende efterafgrøder skal være færdigkøbte, og landbrugeren skal kunne fremvise faktura som dokumentation for indholdet, herunder maksimalt 25 % bælgsæd i blandingen. Bælgsæden i blandingen skal desuden være vinterfast.

Vil du vide mere?

Støttet af