Bidrag til barselsudligningsordningen forhøjes
Private arbejdsgivers og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr. fra 1. januar 2025.
Private arbejdsgivers og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr. fra 1. januar 2025.
Folketinget har vedtaget lovforslaget om ændring af barselsudligningsloven. Det indebærer, at private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til barselsudligningsordningen (Barsel.dk) forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr. fra 1. januar 2025.
Arbejdsgivere på det private arbejdsmarked indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager, medmindre de er omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed indbetaler også et årligt bidrag til ordningen.
Arbejdsgivere modtager til gengæld refusion fra barselsligningsordningen, hvis der betales løn til medarbejderen under barselsorloven. Refusionen svarer til forskellen mellem barselsdagpengerefusionen fra Udbetaling Danmark og den udbetalte løn op til et fast kroneloft per time.
Selvstændige har mulighed for at få kompensation fra barselsudligningsordningen. Den selvstændiges overskud indgår blandt andet i vurderingen af eventuel kompensation.
Kilde: L 16b - 2024-25 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven. (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen). / Folketinget og Introduktion - Barsel.dk | Virk
Emneord