Skader på heste i forbindelse med opstaldning

I hesteloven nævnes således også i § 12, at ”Rum og udstyr, der anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres og installeres og vedligeholdes således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for væsentlig ulempe”.  Bestemmelsen opstiller et grundlæggende krav om, at stalden i sin helhed, herunder gange, bokse, inventar og udstyr bør udformes i passende solide materialer, så risiko for skader så vidt muligt undgås. 

Hvilke skader sker og hvor udbredte er disse skader? 

Der foreligger ikke umiddelbart nogle danske undersøgelser som viser, hvor hyppige skader på heste opstår i forbindelse med opstaldning. Ved at kigge på undersøgelser fra udlandet og ved interview med rideskoler og inventarfirmaer her i landet, er det dog muligt at danne et billede af, hvilke typer af skader der sker og hvor hyppige disse skader er.

I en svensk spørgeskemaundersøgelse fra 2015, blev der spurgt ind til opstaldningsskader på heste. Der var svar fra 391 hesteejendomme med i gennemsnit 12 staldpladser, (Carlson, 2015).

De hyppigste årsager til skader var:

• Antal heste
• Skader i forbindelse med fastklemning i tremmer:  39
• Skader i forbindelse med vinduer: 16
• Skader i forbindelse med dækkenholdere: 15

Den mest almindelige skade var, at hesten fik benet og / eller hoven i klemme mellem tremmerne. Denne skade gav typisk anledning til skrabesår, men kan også give anledning til meget alvorlige skader, som i værste fald ender med, at hesten må aflives.
Vinduesskaderne gav typisk anledning til sårskader og skaderne i forbindelse med dækkenholdere gav ofte anledning til kæbeskader.

I efterfølgende interview (12 stk.) kunne hesteejerne uddybe skaderne og her blev fortalt om 1 hest der ”rullede” sig fast i boksen og 5 heste der havde siddet fast med et ben/hov mellem tremmerne og 1 hest, som havde siddet fast mellem mellemvæg og bokshjørnet. I ovennævnte undersøgelse blev det konkluderet, at det kun er relativ få heste, der kommer alvorligt til skade i forbindelse med opstaldning. Men ud fra interviewene fremgik det, at 2 heste havde måtte aflives som følge af skaderne. 

I interview med rideskoler og inventarfirmaer her i landet var det overordnet set de samme skader i forbindelse med opstaldning, der blev nævnt, som i den svenske undersøgelse. Dvs. skader i forbindelse med tremmer i boksen, skader i forbindelse med at hesten får fat i en dækkenholder - monteret udvendigt på boksen i staldgangen, vinduesskader samt skader hvor hesten kommer i klemme med et ben mellem boks-side og gulv, mellem boksside og loftkonstruktion og mellem boksside og hjørnestolpe.

I de danske interview blev følgende skader mere specifikt nævnt: 

• En hest blev skadet ved, at den får hovedet op i overliggeren ved boksdøren.
• En hest sidder fast med ben / hov mellem tremmerne.
  Skaden sker typisk ved, at hesten sparker hoven gennem tremmerne med stor kraft, tremmerne giver sig for efterfølgende at svippe tilbage, så hesten ikke kan trække benet/hoven tilbage mellem tremmerne. Denne skade nævnes flere gange og i flere af de besøgte stalde, som blev besøgt i forbindelse med ovennævnte interview, vidner overskårne tremmer om netop denne skade.
• En hest bider omkring tremmerne -vender hovedet og sidder efterfølgende fast med hovedet. 
• En hest sætter hovedet / næsen ud gennem foderlugen, bliver efterfølgende forskrækket og banker næsen op i overkanten af foderlugen.
• En hest sidder fast med kæben i dækkenholder, som sider på boksgangen.
• En hest sidder fast med i spændet ved grime eller dækken.
• En hest sidder fast med hovedet ved vandrette tremmer, ved at den først lægger hovedet på siden og får hovedet ind mellem tremmerne og siden retter hovedet op og derfor ikke kan trække hovedet tilbage.
• En hest bliver skadet ved at drikke af vandkar, spand, drikkekar eller lignende – (pas på med skarpe kanter som evt. kan skade hestens mule og øjne når den drikker).
• En opbunden hest på staldgangen eller i vandspiltovet, som får benet op over grimeskaftet og går i panik.
• Yderligere blev der berettet om en hest, der havde siddet fast med kæben i låsen på boksdøren.

I en svensk undersøgelse, som viser skader på opstaldede heste over en 10 årsperiode, anslås skaderne til at omfatte få procent af hestene, men det nævnes, at nogle af skaderne er så alvorlige, at de skadede heste må aflives. Enhæll et al,2012.

Flere af de interviewede staldejere/rideskoler i ovennævnte svenske undersøgelse nævner, at der ikke findes nogen tremmeafstand, der passer til alle heste. Blandt de interviewede danske rideskoler nævner flere, at man ikke har oplevet alvorlige skader inden for de seneste år, mens andre har oplevet en eller flere skader.

Hvordan kan skaderne i forbindelse med opstaldning reduceres?

En boksvæg skal helst kunne klare belastninger som et hestespark og at hesten bider i væggen og samtidig skal inventaret være udformet, så hesten ikke kommer til skade

Meget få bokskonstruktioner er testet til, at kunne modstå de kræfter, der ligger bag et hestespark på konstruktionen. Hestehovenes størrelse varierer meget, særligt hvis man tager føl og ungheste med i beregningen. Der findes derfor ingen dimension af mellemrum mellem tremmerne, der passer til alle typer af heste. Hvis en stald ændrer anvendelse fra store heste til mindre heste eller ponyer, er det en stor fordel, hvis tremmerne kan afmonteres eller erstattes af tremmer med en anden dimension og/eller afstand.

For at kunne konstruere tremmevægge, der kan holde til hestespark, er det vigtigt at vide, hvilke kræfter en sådan boksvæg skal kunne holde til.

Måling af kraften bag et hestespark

For at kunne give retningslinjer til styrken af en boksvæg, er der i Sverige udført tests, hvor forskellige typer af boksvægge er blevet undersøgt med hensyn til styrke overfor kraftpåvirkninger.

Ved hjælp af en boksvæg med indbygget kraftmåler blev kraften bag forskellige hestespark målt. Ofte er et hestespark meget hurtigt og samtidigt kortere end 0.003 sekunder. De fleste spark var med en kraft på på 131Ns, som igen svarer til en anslagsenergi på ca. 300Joule.

Ud fra de registrerede måleværdier anbefales det, at en boksvæg med tremmer til en hest på 700 kg skal kunne tåle en belastning på 350 J eller en anslagsenergi på 150 N s. Af forsøgene med målevæggen kunne man se, hvordan hestens spark var fordelt over døgnet. Ikke overraskende viste det sig, at disse i stor udstrækning faldt sammen med de daglige aktiviteter i stalden, som morgen- og aftenfodring og andre aktiviteter. Langt hovedparten af sparkene (90%) blev målt til under 1924N mens det hårdeste spark blev målt til 8722N svarende til en anslagsenergi på ca. 300J. Ud fra de registrerede måleværdier konkluderer undersøgelsen, at boksvægge m.m. skal kunne tåle et spark med en anslagsenergi på 350J for en hest på 700 kg.

Forsøgene viste også, at heste som var blevet provokeret sparkede både hårdere og hyppigere end uprovokerede heste. Sparkene på prøvevæggen var dog fordelt over hele døgnet, hvilket tyder på, at andre faktorer end de daglige aktiviteter påvirker resultatet. 
Resultaterne fra undersøgelsen viste, at såvel boksvæggene med indbygget kraftmåler, som den øvrige forsøgsmetodik fungerede fint og var velegnet til afprøvning af staldinventar (Wachenfelt, et al 2013).

Ved brugen af sparkesimulatoren mod tremmevægge i hestebokse viste hestesparket at trænge lettere igennem tremmevæggen end forventet.
Disse forskningsresultater kan være med til at tilvejebringe en mere sikker staldindretning og færre ulykker i hestestalden.

Gittertremmer

Som alternativ til tremmevægge i boksen blev gittertremmer, som kendes fra udlandet, testet.

Gittertremmerne kunne uden synlige skader klare de samme belastninger, hvor hoven gik igennem den traditionelle tremmevæg og selv ved belastninger på 910J var der ikke skader ved gittertremmevæggen. Gittertremmer anvendes nogle steder i udlandet.

Mange mennesker bryder sig dog ikke om gittertremmevæggens udseende, som de syntes ligner et hundebur. 

Boks- og mellemvægge

I et andet studie undersøgte man styrken af forskellige materialer, som kan anvendes til bokssider. Ved hjælp af en faldvægt testede man styrken for de enkelte træsorter som vejledning for materialernes sparkefasthed og dimensioner for, at materialet kan holde til et spark med en kraft på 350J.

Materialerne var Azobe(jerntræ, meget tung og tæt ved som bl.a. anvendes til havne anlæg og hegnspæle, Lamineret bambootimmer, (har tynde fibre og bliver forarbejdet ved presning og laminering inden de anvendes til gulvbrædder  eller f.eks. hestebokse, og Opepe. Opepe er en afrikansk træart som anvendes til gulve, både og møbeltræ. 

Tabel 1 viser hvilken bredde og tykkelse forskellige træplanker min skal have for at kunne modstå et hestespark på 350J uden at knække. Gælder ved en spændvidde på mellem 1200mm og 1270mm.(Benthien et al, 2012)

Af tabellen ses at f.eks. en Azobeplanke på 125mm brede skal have en tykkelse på min 23 mm for, at kunne tåle en belastning på 350J  eller, at en Azobeplanke med en tykkelse på 40mm skal have en bredde på 73 mm.

Hvilke alternativer findes der til de traditionelle tremmekonstruktioner? 

Svenske undersøgelser tyder på, at ”nettremmevægge” eller "gittertremmer ” som disse vægge også kaldes, er betydelig mere sikre i forhold til de traditionelle tremmevægge.  Men også her, skal man lige som ved andre typer af tremmer være opmærksom på, at der er risiko for, at de mindste følhove kan sidde fast i i tremmer, som ellers generelt kan fungere fint ved voksne heste.

Yderligere er der en del som ikke bryder sig om det visuelle udtryk, som en stald med gittertremmer udsender.

Dimensionering af tremmevægge

Lodrette tremmer:
I de svenske anbefalinger (fra Djurskyddsbestämmelser) for lodrette tremmer i hestestalde, til store heste, har man tidligere anbefalet en åbning mellem tremmerne på op til  80 mm, under forudsætning af, at gitteret er tilstrækkeligt kraftigt.
Til føl og mindre heste har anbefalingen været 50 mm. Ved brug af stålrør med en spændevide på op til 1 m, anbefalede man en ydre diameter  på 21,3 mm og en godstykkelse på 2.65 mm (21,3 x2,65mm) = ½ tommerør.

Ved større spændvidde max 130 cm, øges kravet til rørets styrke til et ¾ tomme rør (26,9x2,65 mm) (Jordbruksverket).

Da der selv hvor ovennævnte anbefalinger blev fulgt alligevel skete skader på opstaldede heste, er disse anbefalinger nu fjernet fra de svenske Djurskyddsbestämmelser. Man konstaterer nu i stedet, at ”Skal der anvendes lodrette eller vandrette tremmer skal afstanden mellem tremmerne tilpasses efter de heste som står i boksene så hestene ikke kan komme til at sidde fast. Uanset om det er lodrette eller vandrette tremmer er det vigtigt, at rørene i gitteret er så kraftigt dimensioneret, at de ikke giver sig eller bøjer for spark. Almindelige armeringsjern er alt for svage”.

Ovennævnte viser hvor vanskeligt det er at angive anbefalinger til mellemrum mellem tremmer, da der er så mange faktorer at tage højde for. 
Et alternativ til tremmevægge er gittertremmer, Udformningen af gittertremmerne er mindre afhængig af størrelsen på hestene og giver samtidig et mere åbent indtryk. Anbefalet dimension er 25/3 (maskestørrelse, mm/trådtykkelse) for små heste (ponyer) og 50/4mm for store heste).

Flere steder I Tyskland anbefaler man, at lodrette tremmekonstruktioner til heste maksimalt skal have en åbning mellem tremmerne på 50 mm, for at undgå ulykker.

Det er dog svært at bedømme sikkerheden i en tremmekonstruktion med lodrette tremmer. Særligt er det svært når hovenes bredde hos de aktuelle heste nærmer sig åbningen mellem rørene. I de svenske anbefalinger understreges det, at man altid skal bedømme helheden i konstruktionen, det vil sige se på de aktuelle hoves dimensioner, åbningen mellem tremmerne og tremmegitterets konstruktion og styrke.

De svenske undersøgelser viste, at der forekom flere spark på tremmegitrene i mellemvæggen ift. tremmevæggen i fronten. For at gøre mellemvæggen mere sikker, anbefales det at hæve gitteret i mellemvæggen.

På baggrund af ovenstående anbefales det at følge de svenske og tyske anbefalinger på området, men det understreges, at det ikke er muligt at angive præcise mål, hvor der ikke vil kunne ske ulykker. Det anbefales at tremmevæggene er konstrueret til at kunne klare en belastning på 350J.

Vandrette tremmer:
For fronter og mellemvægge med vandrette stålrør anbefales (Sverige) mindst dimensionerne 33,7x3,25 mm (1 tommes stålrør) for spændvidder op til 1, 5 m. Den frie åbning mellem de vandret liggende rør bør iflg. de svenske dyreværnsregler være 160-200 mm eller mindre end 85 mm eller mere end 450 mm. Åbningen 160-200 mm er valgt på grund af hestens hovedbredde. Er hovenes bredde på de aktuelle heste mindre end 85 mm, anbefales den frie åbning mellem rørene betydeligt mindre end 85 mm eller at intervallet 160 mm-200 mm eller mere end 450 mm anvendes. 

Tabel 3 viser anbefalinger ved dimensionering af vandrette tremmer i overdelen af boksskillevægge (Øy=ydre diameter, T= godstykkelse. (Ventorp & Michanek, 2001).

Åbningen skal have en sådan størrelse, at det ikke er muligt for hesten at få hovedet igennem, hvis den lægger hovedet ned på siden og efterfølgende ikke kan trække hovedet tilbage, når det rettes op. Afstanden mellem de vandrette tremmer må heller ikke gøre det muligt, at en hov kan passere igennem og efterfølgende sidde fast.

I hestehold hvor hestene kender hinanden, fungerer bokse uden tremmer ofte godt. I en stald med stor rotation mellem hestene eller på en hingstestation med opstaldning af mange forskellige hopper med og uden føl kan der være behov for hele boksvægge og eller tremmevægge ligesom det gælder for folingsbokse.

Samtidigt er det vigtigt at huske, at alle bokse ikke behøver at være ens bygget. Man kan udmærket kombinere en åben planløsning i nogle bokse og andre bokse med mere beskyttede sider. Flere steder ser man også at hver anden boks er bygget med en høj boksvæg og hver anden bokser med lav boksvæg, så har alle heste mulighed for at have kontakt med en bokskammerat og samtidig have en plads hvor de kan være helt i fred.
En høj boksvæg og et lavere tremmegitter vil både betyde et stærkere gitter ved samme rørdimension, da spændet bliver mindre og samtidig vil en højere placering af tremmegitteret gøre det sværere for hestene at nå gitteret ved spark.

Lys i stalden er vigtigt

Stalden bør være så lys som mulig. Tilførsel af dagslys kan ske gennem vinduer, ovenlys eller kunstigt lys.
I stalde hvor man har valgt at vinduerne kan stå åbne, står hestene gerne med hovedet ud ad vinduet, så de kan følge med i hvad der sker udenfor.  Vinduer som hesten kan komme til med hoved eller hove må enten være beskyttet af et gitter eller være af et materiale som ikke kan knuses og skære hesten. Sikkerhedsglas i vinduet er således et alternativ som ikke behøves at være beskyttet af tremmer.

Elektriske installationer

Alle elektriske ledninger og belysningsdele skal være placeret så hestene ikke kan komme til dem. Er dette 
Ikke muligt, skal installationerne være beskyttet. Det er også vigtigt at ledninger m.m. er beskyttet mod gnavere.

Elektriske installationer som ikke er beskyttet, udgør et potentielt fareelement.

 Råd til hesteejere 

• Tænk kritisk når du køber boksindretning
• Undgå så vidt muligt tremmer, metalstolper, udhængende bolte, boksoverliggere og andre detaljer som heste kan sidde fast i.
• Er tremmer nødvendige så anvend solide tremmer dimensioner til hestene eller evt. Gittertremmer som dog ikke umiddelbart er på markedet her i landet.
• Sørg for at der ikke er noget mellemrum mellem tremmegitterets overkant og tagkonstruktionen som hesten kan sidde fast i.
• Sørg for, at der ikke er mellemrum mellem boksvæg og boksstolpen i hjørnet af boksen som hesten kan komme til at sidde fast i. 
• Anvend et tremmegitter som eventuelt kan monteres bort og erstattes af en anden type af tremmegitter, hvis hestene i stalden byttes eller vores viden på området ændres. 

Dækkenholdere placeret på boksdøren, som hesten kan komme til at bide omkring, kan give anledning til kæbeskader. Flere steder anvender man dækkenholdere af plastic, som normalt brister inden der evt. sker skader på hesten.

Traditionelle stalde i forhold til løsdriftsstalde

Fra rideskoler med løsdrift meldes der generelt om rigtig gode erfaringer med rideskoleheste i løsdrift sammenlignet med bokse. Hestene trives generelt godt i løsdrift og har godt af, så meget adgang til fri bevægelse som muligt. 

I en Svensk undersøgelse sammenlignede man løsdrift med et traditionelt bokssystem. På nogle områder havde hestene i løsdrift bedre velfærd, idet løsdriftshestene havde mindre kolik og udviste færre tegn på uønsket adfærd.

Med hensyn til skader på hestene i traditionelle boksstalde sammenlignet med løsdrift konkluderer Olsson og Söderholm2019, i ovennævnte undersøgelse, at skadesfrekvensen hos hestene ikke alene kan forklares ved om de går sammen med andre heste. Derimod er der en tendens til flere skader, når flere heste går sammen på relativt små folde, hvor der er mindre end 150 m² til rådighed pr hest samt når fodertilbuddet er begrænset. I andre undersøgelser ses der også flere skader, når nye heste introduceres i grupperne. Når grupperne er blevet mere stabile, falder antallet af skader igen.

Konklusionen på den svenske undersøgelse var, at hestevelfærden generelt var bedst i løsdriften og arbejdsmiljøet for ansatte og besøgende var bedst jo mere mekaniseret staldarbejdet var, så det tunge og tidskrævende staldarbejde ikke tager så lang tid. Løsdriftsstalden indebærer gode muligheder for at mekanisere dette staldarbejdet.

Mange opstaldningsskader kan forebygges

Ved at være mere opmærksomme på de mest farlige elementer i forbindelse med staldindretningen kan mange opstaldningsskader undgås.

Flere undersøgelser og praktiske erfaringer tyder på, at en del af skaderne kan forhindres ved at placere hestene i stalden sådan, at disse trives med nabohestene i boksene ved siden af. Trives hesten og nabohesten ved siden af, vil de være mere ro i stalden og færre konfrontationer og færre heste vil komme til skade. 

Boksenes indretning menes også at have betydning for antallet af konfrontationer i stalden. 
Det kan således være en fordel, at der i nogle bokse i stalden er en side uden tremmer, og i stedet en lukket boksvæg helt op til loftet, hvilket muliggør, at heste der har behov for det, kan trække sig tilbage ved denne boksside 
.
Ovennævnte stemmer fint overens med, at Forsikringsselskabet Agria anfører, at de hyppigste årsager til skader i stalden er uhensigtsmæssig indretning og for lidt plads i stalden(boksen). 
Agria fremhæver yderligere, et måske lidt upåagtet område, hvor der sker en del skader – nemlig i forbindelse med opbinding af hesten. Hesten er et stort og stærkt dyr og skal opbindes forsvarligt. Hvis hesten kortvarigt bindes til en løs genstand, som f.eks. en bænk som står udenfor, er der risiko for, at den pludselig løber væk med bænken mellem benene og risiko for f.eks. at få bugen skåret op af et skarpt bordben. Her er det vigtigt at tænke på, at  hesten har rigtig mange kræfter og kan vælte det meste, som ikke er tilstrækkeligt fastgjort.

Derfor:

• Bind aldrig hesten til løse genstande eller genstande, som kan flyttes som f.eks. en boksdør.
• Spørg om hjælp til at holde hesten i stedet for at binde den, hvor dette er hensigtsmæssigt.
• Anvend kun fast forankrede anordninger, som er konstrueret til at opbinde ved.
• Husk at anvende grimeskaftet med sikkerhedslås ved opbinding.

Ved at tænke de enkelte skadescenarier igennem, vil det ofte være muligt at forebygge nogle af skaderne.

Eksempler:

1. Hest sparker efter hesten i naboboksen som den føler sig truet af.  
   Kan undgås ved ikke, at stille to heste som ikke kan enes ved siden af hinanden.
   Anvend mellemvægge som kan holde til hestens spark på både den lukkede del og ved evt. tremmer.
   
   
2. Glatte staldgulve kan give anledning til at hesten glider og derved kommer til skade.
   Kan undgås ved at profilere glatte staldgulve.
   
   
3. Hest bider efter dækkenholder som er placeret udenfor boksen og kommer til at sidde fast med kæben eller tænderne. 
   Dækkenholdere og lignende bør ikke være placeret så heste kan nå dem fra boksen. Nogle steder anvender man kun dækkenholdere af plast som går i stykker, hvis en hest sidder fast i dem.
   
   
4. Hest kommer til at træde i en greb der står på staldgangen. 
   Kan forebygges ved at holde god orden på staldgangen, så der ikke står opmagasineret skovle, grebe trillebøre og lignende på staldgangen.