Kragefuglene gennem historien
Kragefuglene er en gruppe af arter, der i Danmark bl.a. består af sortkrage, gråkrage, råge, allike, ravn, husskade og skovskade. De fleste af arterne har gennem tiden fået skyld for megen dårligdom, men de senere år, er der kommet mere og mere fokus på arternes fantastiske intelligens og deres glimrende hukommelse.
Især kragerne og ravnene har haft et dårligt ry i gammel tid. Ravnene har været betragtet som ulykkesfugle og deres tilstedeværelse bragte varsler om snarlig død. I andre kulturer har ravnene dog spillet en langt mere positiv rolle, som symbol på styrke, skarpe sanser og klogskab. Tre egenskaber, som man med rette kan sige, at ravnene besidder. Ravne ses også ofte på våbenskjolde og inden Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219, bestod vikingernes flag af en sort ravn på rød baggrund, det såkaldte Ravnebanner.
Er kragefuglene skadedyr i naturen?
I dagens Danmark er der næppe mange, der betragter det som et dødsvarsel for et af gårdens kreaturer, hvis en ravn flyver over gårdspladsen, men alligevel får de sorte fugle stadig skylden for mange ting. De betragtes ofte som den mere eller mindre direkte årsag til tilbagegang for adskillige arter, der er tilknyttet det åbne land.
Nogle af de arter, der går tilbage i det åbne land, er viber og agerhøns og de sorte fugle får ofte skylden for den tilbagegang. Det er da også rigtigt, at kragefuglene er opportunister, når det kommer til deres fødevalg. De spiser stort set hvad som helst og takker ikke nej til æg fra en fuglerede. Husskade er bl.a. berygtet for at kunne tømme en rede fuld af unger fra forskellige småfugle. Men det er vigtigt at huske på, at æg og fugleunger kun udgør en relativt lille del af kragefuglenes føde. Langt hovedparten af føden i yngletiden består af insekter, fisk (hvis der er vand i nærheden) og plantemateriale.
Tilbagegangen for viber og agerhøns har stået på i årtier, også i en periode, hvor de sorte fugle har været langt mere fåtallige end de er i dag. Omkring år 1950 var ravn stort set helt udryddet (ca. 16 par tilbage i Jylland) og råge og gråkrage var også på et niveau med under halvdelen af bestanden anno 2020. I det lys giver det mening at søge efter en forklaring et andet sted. En sådan forklaring kan være, at der i samme periode er forsvundet rigtig mange af de to arters naturlige levesteder, hvor de kan finde store mængder af insekter til kyllingerne. I dag forsøger de to arter ofte at yngle på dyrkede arealer med svingende succes. De mangler naturlige levesteder med masser af insekter til både voksne viber og kyllinger og plantemateriale fra ”ukrudtsplanter” til de voksne agerhøns. Det finder de ikke i tilstrækkeligt omfang i agerlandet i dag.