Giftige planter - Vårbrandbæger

Familie: Kurvblomstfamilien (Compositae)

Slægt: Brandbæger (Senecio)

Art: Vårbrandbæger (S. vernalis)

Udseende

Opret, glat, fra grunden grenet, oftest noget hvid lodden stængel, 20-40 cm høj. Bladene er aflange, kruset, fjerfligede og opadtil delvist stængelomfattende. Kurvene er et par cm brede og sidder i halvskærme i toppen af stængel og grene. De tungeformede randkroner er gule ligesom de rørformede skivekroner. De ydre kurvblade er kun halvt så lange som de indre.

Planten er enårig og er helt overvejende vinterannuel (spirer frem om efteråret og blomstrer næste forår). Fremspiringen sker, når jorden er fugtig i månederne juni-september, og der udvikles en roset inden vinteren. Planten er meget tidligt i vækst om foråret og blomstrer i maj og juni. Frøene har en stor fnok bestående af hvide, silkeagti­ge hår. Den veludviklede fnok betyder, at frøene spredes over store afstande.

Voksesteder

Vårbrandbæger vokser på sandede og kalkfattige jorde. Den findes normalt på tørre og lette kulturforstyrrede arealer som vejkanter, grusgrave, øde pladse­r og brakmarker, hvorfra den spredes til nye græs-, kløvergræs- og lucernemarker.

Forvekslingsmuligheder

Vårbrandbæger kan forveksles med andre arter i Bandbægerslægten. I forhold til Engbrandbæger (S. jacobaea) og Vandbrandbæger (S. apuaticus) kendes den på, at der er mere end 4 ydre kurvblade og hårede frugter.

Giftvirkning

Vårbrandbæger indeholder pyrrolizidin alkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrol derivater. Indholdet er på ca. 0,13% af tørstoffet men varierede mellem planter men ikke mellem lokaliteter. Pyrrolizidin alkaloider er skadeligt for husdyr, og der er forskel på hvilke mængder, de enkelte arter kan tåle. Pyrrolizidin alkaloider bevarer sin giftighed, selvom planten tørres eller ensileres.

Kvæg

Kvæg kan få forgiftninger fra Vårbrandbæger. Kvæg kan dog i kortere perioder tåle et indhold af Vårbrandbæger i foderet på 5% af grovfodertørstoffet. Det kan dog ikke anbefales at bruge med foder, som indeholder denne mængde Vårbrandbæger gennem flere måneder. Et indhold på 5% af tørstoffet i en græsafgrøde svarer til 35 - 40 planter pr. 100 m2 i en normal afgrøde til slæt.

Har du foderemner med et stor indhold af Vårbrandbæger, er det nødvendigt at begræn­se brugen af disse til en lille del af det samlede foder. Det skyldes, at længerevarende tilførsel af Vårbrandbæger kan forårsage skader

Under afgræsning vil kreaturerne normalt vrage de bitre planter. Ved græsmangel kan dyrene dog tvinges til at æde planterne, hvorved de hurtigt vil komme over det niveau, hvor der ses forgiftningssymptomer.

Heste

Heste er meget følsomme for forgiftning af Vårbrandbæger. Der har været akutte for­giftninger, men snigende kronisk forgiftning har været mere almindeligt.

Såvel det akutte som det kroniske sygdomsudbrud er meget smertevoldende for hesten. Selv intensiv smertebehandling kan vanskeligt slække smerten, hvorfor det ofte er i strid med lov om værn for dyr (dyrplageri) at lade hesten leve.

Der er set forgiftning hos heste, der blev fodret med 0,5 kg Vårbrandbæger pr. dag i 21 dage.

Man har undersøgt hestes evne til at undgå at æde planten. Generelt er heste meget individuelle i valg af græsningsemner, og der er en klar tendens til at undgå giftige plan­ter, men på marker med en massiv forekomst vil heste ikke kunne undgå at æde brand­bægerplanterne. I hø og ensilage kan heste ikke fravælge Vårbrandbæger.

Får og Geder

Får er betydeligt mindre følsomme over for forgiftning med Vårbrandbæger end kvæg. Geder kan tåle flere Vårbrandbæger end kvæg, dog ikke så meget som får. Får og geder vil derfor normalt kunne fodres med et indhold af Vårbrandbæger på 5% af grov­fodertørstoffet. Det svarer til 35-40 planter pr. 100 m2 i en normal afgrøde til slæt. Indeholder et foderemne mere end dette, bør det kun bruges som en del af det samlede foder, da længerevarende tilførsel af Vårbrandbæger ikke kan afvises at forårsage ska­der.

Får og geder vil normalt vrage de bitre planter. Ved græsmangel kan dyrene dog tvinges til at æde planterne, hvorved der kan opstå forgiftninger.

Svin

Vårbrandbæger er giftig for svin, men der er usikkerhed om, hvor følsomme svin er i forhold til kvæg.

Der er risiko for forgiftning ved afgræsning, da søer æder planten, selvom der er græs på marken. Optagelse af Vårbrandbæger er dog kun set ved restriktiv fodring med tørfoder.

Risiko for forgiftning kan endvidere optræde ved fodring af drægtige søer med ensilage indeholdende Vårbrandbæger, da søerne her dels kan få en stor del af foderrationen fra ensilage, dels ikke har mulighed for at sortere Vårbrandbæger fra.

Problemet kan også opstå ved foderblandinger til drægtige søer med et stort indhold af grønmel, hvis der er Vårbrandbæger i grønmelet. Der er stigende anvendelse af grønmel i foder til drægtige søer, da man ønsker fyldende foder af hensyn til søernes velfærd.

For diegivende søer, smågrise og slagtesvin er problemet sandsynligvis uden betydning, da foderblandinger hertil kun indeholder meget lidt af de risikable fodermidler, f.eks. grønmel, da disse dyregrupper normalt fodres ad libitum med tørfoder, selv om de er på friland.

Symptomer

Pyrrolizidin alkaloider giver varige leverskader, og bevirker at galdevejene blokeres. Der kan også opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne.

Dyrenes adfærd ændres ved forgiftning, men der er ikke nogle entydige symptomer. Forgiftninger kan opstå akut, hvor dyrene dør efter få dage, men optagelse af mindre mængder af Vårbrandbæger over en længere perioder kan give kroniske forgiftninger.

Hos kvæg ses diarré, fremfalden endetarm, ødem i tarmkanalen, udmattelse, uklarhed, fotosensibilitet og unormal opførsel.

Symptomerne på kronisk forgiftning hos hest er følgende: Hesten går hvileløst omkring, usikker gang (slinger), sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger (ødemer), vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over flere måneder, og ofte dør hesten eller må aflives.

Symptomerne på et akut angreb hos hest er følgende: Hesten går i chok, sveder, puster, ryster, usikker gang og manglende orienteringsevne. Ved det akutte angreb skal be­handlingen ske hurtigt pga. den alvorlige choktilstand.

Forgiftning hos får og geder vil ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får for­stoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud.

Behandling

Der findes ingen modgift. Forgiftningen vil ofte ende med, at dyret dør eller bør aflives.

Forebyggelse

Vårbrandbæger kan forebygges ved enkle tiltag, der hindrer frøspredningen og giver Vårbrandbægerne konkurrence.

• Slå brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer ved begyndende blomstring i maj. Dermed stoppes frøspredningen til markerne med afgræsning/slæt.
• Etabler græs- og brakmarker så der er et tæt plantedækken så hurtigt som muligt efter høst af forudgående afgrøde. Dermed får Vårbrandbægerne konkurrence og har dårligere betingelser for fremspiring i marken.
• Brug en frøblanding med kløver på brakmarker, der er beliggende på lettere jordtyper. Det giver et bedre græsdække og dermed en bedre konkurrence overfor Vårbrandbæger.

Bekæmpelse

Brakmarker

• Slå marken med jævne mellemrum eller foretag kemisk bekæmpelse i det omfang det er muligt i forhold til gældende regler.

Græs og kløvergræs

• Gennemgå nyt græsudlæg og afgræsningsarealer, hvor Vårbrandbæger optrådte i foråret omkring 1. september. Arealerne skal efterses for ny fremspiring af planter.
• Bekæmpelse kan ske, når planterne har udviklet 2 - 6 blade fra midten af august til midten af september. Vær opmærksom på at fremspiring kan ske over en ret lang periode afhængig af spiringsbetingelserne. Med 10 - 12 g Harmony pr. ha tilsat sprede-klæbemiddel opnås god ukrudtseffekt og samtidig god skånsomhed over for veludviklet kløver.
• Bekæmp Vårbrandbæger i rent græs om foråret med 1,5 - 2,0 l Starane 180 eller 2,0 - 2,5 l MCPA pr. ha.

Andre afgrøder

• I korn bekæmpes Vårbrandbæger med de normalt anvendte ukrudtsmidler.

Økologiske brug

Hvis der på økologiske brug konstateres betydelige mængder af Vårbrandbæger i den nye kløvergræsmark, bør der udarbejdes en strategi for udnyttelsen:

• Arealet afsættes til afgræsning. Hvis der skal tilføres gylle anvendes svinegylle, som tilføres så tidligt som muligt.
• Afgræsningen startes på normal vis. Græstilbuddet skal være rigeligt, så dyrene ikke tvinges til at æde Vårbrandbægerne.
• Når Vårbrandbægerne har nået en anselig højde og er i begyndende blomstring af­pudses marken helt i bund, og materialet fjernes fra arealet.
• Herefter kan afgræsning efter en kort hviletid fortsætte på normal vis. Hvis afhug­ningen har været vellykket, og planterne ikke sætter sideskud, kan arealet også an­vendes til slæt.

Ebbe Thorsen, Giftige planter i kvægets foder, Bachelorprojekt. KVL 1996.