Krav til landbrugsvirksomhedernes ESG-rapportering

EU-standardisering af bæredygtig rapportering 

Den 31. juli 2023 tog EU-Kommissionen det seneste skridt mod implementering af bæredygtighedsrapportering. Det skete ved vedtagelse af de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som benyttes under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Formålet er at standardisere virksomhedernes rapportering af deres bæredygtige udvikling for derved at sikre, at EU lever op til egne bæredygtighedsmål.

Implementering af CSRD og ESRS-standarderne fra EU fastsætter kravene til store virksomheders ESG-rapportering og kommer indirekte til at påvirke landbrugsvirksomheden. I første omgang vil omfanget afhænge af de store virksomheders egen vurdering af det dobbelte væsentlighedsprincip med potentielt 84 oplysningskrav og omkring 800 målepunkter. Herudfra vil de store virksomheder efterspørge ESG-oplysninger i deres værdikæde.

Udefrakommende krav til landbrugsvirksomhedens ESG-rapportering

Derfor kommer landbrugsvirksomheden til at levere på ESG-krav fra deres store samarbejdspartnere. Her befinder blandt andet den finansielle sektor og aftagerleddet sig. Udfordringen ved det kan blive, at de hver især vil forlange forskellige ESG-oplysninger. Håbet er dog, at interessenterne bliver enige om nogle grundlæggende ESG-oplysninger til landbrugsvirksomheden, som indsamles og evt. valideres af en uafhængig tredjepart. 

Kravene til ESG-rapportering vil formentlig blive yderligere specificeret med den kommende EU-Taksonomi, som i første omgang afdækker E’et i ESRS (og dermed også i ESG). I Taksonomien og ESRS’en er der blandt andet lagt op til, at virksomhederne skal afrapportere og stå på mål for deres bæredygtige udvikling. 

Sammen med ESG-oplysningerne til interessenterne vil det potentielt gøre det muligt at måle og vurdere landbrugsvirksomhedens bæredygtige udvikling. Det skal dog gøres enten internt eller af en tredjepart, da hverken EU-Taksonomien, CSRD eller ESRS indeholder beskrivelse eller modeller til at måle virksomhedens bæredygtige udvikling.

Det vil dog sandsynligvis løbende foretages hos landbrugsvirksomhedens interessenter, men kun i forhold til interessenternes egen væsentlighed og forretning. F.eks. vil en landbrugsvirksomhed med lån hos en finansiel samarbejdspartner blive vurderet på sin bæredygtige udvikling. 

Opfylder landbrugsvirksomheden ikke de opstillede ESG-krav til bæredygtig udvikling i lånet, vil det kunne medføre højere rente, administrationsgebyr eller i værste fald opsigelse af lån. Det samme kan gøre sig gældende for interessenterne i aftagerleddet. Lever landbrugsvirksomheden ikke op til aftagers krav til bæredygtighed til det leverede produkt, kan det medføre lavere afregningspris eller i værste fald, at aftager ikke længere vil købe landbrugsvirksomhedens produkt. 

Udfordringen ved det er, at landbrugsvirksomheden ikke kan være sikker på løbende at blive informeret om dens bæredygtige udvikling. Det er heller ikke sikkert, at interessenterne vil dele deres analyse af landbrugsvirksomheden. Derfor skal landbrugsvirksomheden på nuværende tidspunkt være på forkant med sin egen virksomhed, hvis der ønskes overblik over deres bæredygtige udvikling. 

Der er dog ingen tvivl om, at retningslinjerne i CSRD, ESRS og den kommende EU-Taksonomi kan benyttes til at vurdere landbrugsvirksomhedens bæredygtige udvikling.