Folkepension: Afskaffelse af modregning for egen indtægt – udskudt pension
Udbetaling Danmark har lagt information på borger.dk til de borgere, der er i tvivl om, hvorvidt de skal udskyde deres folkepension.
Udbetaling Danmark har lagt information på borger.dk til de borgere, der er i tvivl om, hvorvidt de skal udskyde deres folkepension.
Beskæftigelsesministeriet har den 8. februar 2023 oplyst, at folkepensionister ikke længere vil blive modregnet på grundlag af arbejdsindtægt. Se pressemeddelelse (bm.dk).
Udbetaling Danmark har den 29. marts 2023 sendt følgende mail til Landbrug & Fødevarer:
”I får givetvis spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig at udskyde folkepensionen, set i lyset af, at lovforslaget ventes vedtaget inden sommerferien – og med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
For at imødekomme spørgsmål om udskudt pension har Udbetaling Danmark lagt ny vejledningstekst på borger.dk, hvor vi også henviser til 2 vejledende beregnere:
Bemærk, at Udbetaling Danmark ikke må yde egentlig rådgivning om, hvad der bedst betaler sig for den enkelte borger. Vi kan udelukkende hjælpe med vejledning i gældende regler.
I finder teksten på borger.dk her: Lovforslag om, at egen arbejdsindkomst ikke skal indgå i beregningen folkepension, er på vej (Se under Folkepension og Arbejde)
Man kan også komme til teksten fra denne side: Når du får folkepension (Se under Folkepension og Arbejde)
Vær obs på, at borgeren skal svare ”nej” på spørgsmålet om arbejdsindkomst. Dette, uanset om borgeren har arbejdsindkomst eller ej. Beregnerne er nemlig bygget op, så der regnes på førstkommende måned, og der spørges til borgerens arbejdsindkomst, da det jo er gældende regler. Vi har også skrevet obs-punktet ind i teksten til beregnerne, men der kan være borgere, som overser det.
L&F bemærkninger
På Borger.dk fremgår følgende:
”Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dig økonomisk i forhold til din pension, anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver. Udbetaling Danmark kan på nuværende tidspunkt kun vejlede dig om de gældende regler.”
Beskæftigelsesministeriet har den 29. marts 2023 telefonisk oplyst til L&F, Socialjura, at man forventer, at lovforslaget kommer i høring midt i april 2023.
Kilde: Udbetaling Danmarks mail fra 29. marts 2023.
Emneord