Tørke i majs
Majs har højere prioritet med vanding end slætgræs. På lette jordtyper uden vanding står majs ”stand by” og venter på vand, så den kan fortsætte udviklingen.
Majs har højere prioritet med vanding end slætgræs. På lette jordtyper uden vanding står majs ”stand by” og venter på vand, så den kan fortsætte udviklingen.
Tørkeramt maj ”sover” om dagen, hvis den mangler vand. Majsplanterne lukker delvis spalteåbningerne og ruller bladene sammen for at modvirke fordampning. Så længe planterne er i live, står planterne ”standby” og venter på, at der kommer vand, så de kan gennemføre deres livscyklus, dvs. blomstre og danne kolber og kerner. Vandmangel udsætter modning og høsttidspunkt.
Hvis planterne er døde, bør du høste og ensilere dem. For at supplere din grovfoderforsyning kan du derefter evt. etablere en grønafgrøde, når der er kommet tilstrækkelig nedbør til at sikre etableringen.
En tidlig høst af majs med henblik på eventuelt at etablere en ny grønafgrøde senere er dog kun aktuel, hvis stort set alle planterne i marken er døde. Majsen kan evt. høstes om natten for at sænke tørstofindholdet.
I videoen får du hjælp til at beslutte, om du skal vande dine marker eller lade være.
Der er økonomi i at vande majs indtil slutningen af august. Meudbytterne for vanding er støst før blomstring. I det meget tørre år 1976 blev der udført forsøg med vanding, der viste, at udbyttetabet var 75 pct. uden vanding.
I 2010 til 2014 blev der ligeledes udført markforsøg med vanding af majs. Her viste forsøget, at udbyttet bliver halveret ved en relativ fordampning på 70 pct.
Forsøget blev foretaget på JB 1 på Jyndevad Forsøgsstation , der ligger vest for Tinglev i Sydjylland. Her er rodzonekapaciteten ca. 60 mm.
1976, mm | Normal for Jyndevad, mm | |
---|---|---|
Maj | 74 | 50 |
Juni | 15 | 49 |
Juli | 17 | 81 |
August | 14 | 106 |
September | 58 | 80 |
Juni-August | 46 | 236 |
Forsøgsled | Vanding ved mm underskud | Vanding i alt, mm | Udbytte, FE pr. ha | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Før blomstring | Under blomstring | Efter blomstring | Kolber | Stængel | I alt | ||
1. | Ingen vanding | 0 | 347 | 2.706 | 3.053 | ||
2. | 15 | 45 | 45 | 255 | 11.291 | 1.616 | 12.907 |
3. | 45 | 15 | 45 | 255 | 11.546 | 1.006 | 12.552 |
4. | 45 | 45 | 15 | 255 | 11.014 | 792 | 11.806 |
5. | 15 | 15 | 15 | 330 | 12.747 | 1634 | 14.381 |
I forsøget har udbyttetabet været 75 pct. uden vanding. I 1976 var der tørke i både juni, juli og august.
I 2010 til 2014 er der udført markforsøg med vanding af majs på Jyndevad Forsøgsstation.
I 2013 og 2014 er der på Jyndevad Forsøgsstation også udført vandingsforsøg i specialanlæg, hvor regn er udelukket ved hjælp af et rullende tag. I dette forsøg er majsen tørkestresset i længere perioder i fire behandlinger før – og fire behandlinger efter – blomstring.
Disse forsøg viser, at udbyttet er halveret ved en relativ fordampning på 70 pct. På grund af lange dage og høje temperaturer tager det kortere tid i forsommeren at oparbejde en stor nedgang i fordampningen end i sensommeren og om efteråret.
For eksempel har der med et vandunderskud på 45 mm kun skullet 17 dage til i forsommeren til at nå ned på 70 pct. af den potentielle fordampning men 29 dage i efteråret til at reducere fordampningen til knap 80 pct.
I tabel 3 ses, at merudbytterne i forsøget i specialanlægget i 2014 ved et givet nedbørsunderskud har været større før blomstring end efter blomstring.
Vanding mm | Udb. og merudbytte, hkg tørstof pr. ha | |
---|---|---|
Fuldt vandet (25 mm pr. vanding) | 212 | 184,7 |
Udtørring før blomstring1) til 39 mm underskud (65 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 170 | -18,9 |
Udtørring før blomstring1) til 45 mm underskud (75 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 125 | -28,4 |
Udtørring før blomstring1) til 51 mm underskud (85 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 125 | -55,3 |
Udtørring før blomstring1) til 57 mm underskud (95 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 100 | -51,4 |
Udtørring efter blomstring1) til 39 mm underskud (65 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 167 | -5,5 |
Udtørring efter blomstring1) til 45 mm underskud (75 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 167 | -15,5 |
Udtørring efter blomstring1) til 51 mm underskud (85 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 167 | -18,3 |
Udtørring efter blomstring1) til 57 mm underskud (95 pct. af plantetilgængeligt vandindhold) | 142 | -25,4 |
Emneord