Resumé
Meddelelse 1308: Afprøvningen undersøgte effekten af antallet af daglige fodringer og deres fordeling på dødfødte grise og faringsstart i en besætning med 1.900 årssøer. To fodringsstrategier blev sammenlignet: tre og fire daglige fodringer.
Resultaterne viste, at ændring i fodringsfrekvensen ikke reducerede antallet af dødfødte grise pr. kuld, som forblev lavt (ca. 6,2 % af totalfødte). Strategisk faringsovervågning, hvor faringer blev tilset regelmæssigt, bidrog væsentligt til dette resultat. Ændringen af fodringsstrategien havde heller ikke betydning for, hvor mange søer der startede faringen inden for normal arbejdstid.
På basis af forsøget blev konkluderet, at den samlede daglige foderstyrke (3,7 FEso pr. dag) var vigtigere end antallet af fodringer eller deres placering i løbet af døgnet. En høj foderstyrke spiller en afgørende rolle i at opretholde soens energistatus og reducerer behovet for fødselshjælp. Dette er især relevant for besætninger med høje kuldstørrelser, hvor en optimeret foderstrategi kan minimere dødfødte grise og forbedre faringsforløbet.
