Resumé
SEGES Innovation har deltaget i en studietur til Silicon Valley i Californien arrangeret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Innovation Centre Denmark Silicon Valley i samarbejde med Dansk Industri og ESA BIC Denmark. Turen fandt sted fra 27.-31. maj 2024.
Vi besøgte flere af de største virksomheder indenfor jordobservationer/satellitter og hørte om deres erfaringer og visioner indenfor anvendelse af satellitter i bred forstand. Vi besøgte blandt andet NASA, NVIDIA og Planet.
Delegationen bestod af i alt 40 deltagere med repræsentanter fra flere styrelser (Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen m.m.), så godt som alle universiteter var repræsenteret og derudover nogle private firmaer, alle med interesse for satellitter, satellitdata og anvendelsen heraf. Fra SEGES Innovation deltog Rita Hørfarter.