Sådan tørrer du kornet
Travlhed i høst kan betyde, at man nemmere begår fejl med hensyn til korntørring og opbevaring. Derfor er det vigtigt at kontrollere, at anlægget er høstklart.
Travlhed i høst kan betyde, at man nemmere begår fejl med hensyn til korntørring og opbevaring. Derfor er det vigtigt at kontrollere, at anlægget er høstklart.
Før man starter korntørringen, skal man sikre, at nogle grundregler er overholdt. Anlægget skal have en blæserkapacitet på ca. 360 m3 luft/m2 gulvflade pr. time. Det svarer til en lufthastighed på 0,1 m/s op gennem kornet, hvilket normalt er tilstrækkeligt til at forhindre kondensdannelse i kornets øvre lag.
En af de hyppigste og mest alvorlige fejl, der begås i forbindelse med plantørring er anvendelse af for lav lufthastighed.
Ved korn med et vandindhold på under 20 pct. skal der anvendes 200 - 300 m3 luft i timen pr. tons. Ved et vandindhold på over 20 pct. skal der som minimum anvendes 300-400 m3 luft i timen pr. tons. Hvis disse luftmængder ikke kan opnås på hele det anvendte tørringsareal, må der prioriteres. Dette gøres enten ved at en silo blændes af, eller at tørrekanaler i et område af plansiloen afblændes.
Højden, som kornet kan indlægges med, afhænger helt af vandindholdet. Ved tilstrækkelig stor blæser, kan korn indlægges i 2,5 - 3 meters højde ved et vandindhold på 20 pct. Denne højde skal reduceres med 20 cm for hver pct., vandindholdet overstiger 20.
Beluftning af korn kræver 15-50 m3 luft i timen pr. ton. Normalt dimensioneres der efter 15-20 m3 luft i timen pr. ton. Det er tilstrækkeligt til køling og beluftning af rent korn der f.eks. er tørret ved gennemløbstørring før indlægning på et beluftningslager. Ved en lagerhøjde på 3 meter svarer det til 35-40 m3 luft / m2 gulvflade pr. time.
Kornet skal indlægges jævnt. Pas på ikke at placere vådt korn i den ene side og næsten tørt i den anden. Luft vil altid gå den nemmeste vej. Ved et vandindhold over 20 pct. skal blæseren køre dag og nat. Så længe kornet er varmere end udeluften, skal man ikke tænke på, om luften er mere eller mindre fugtig. Det vigtigste er at sikre en lav korntemperatur.
Når kornets vandindhold er kommet under 20 pct., skal vejret vurderes for at kunne tage stilling til det videre forløb. Skal der nu tilsættes varme?
Er der udsigt til varmt og solrigt vejr kan varmetilsætning undværes. For at kunne vurdere om vejret egner sig til tørring uden varmetilsætning, skal udeluftens relative fugtighed kendes. Den mest simple metode er anvendelse af et vådt/tørt termometer. Når udeluftens relative fugtighed samt temperatur kendes, kan der ved anvendelse af ligevægtstabellen (se tabel 1) vurderes, om varmetilsætning skal anvendes. Husk at kornblæserens egenvarme hæver lufttemperaturen med 1 - 2 grader.
Selvom det aktuelle vejr ikke nødvendiggør tilsætning af varme, kan andre forhold tale for alligevel at fremskynde tørreprocessen med varmetilsætning. Hvis et vejromskifte er lige om hjørnet, eller der snart skal høstes andre afgrøder med et tørrebehov, kan det overvejes.
Hvis beslutningen er tørring uden varmetilsætning, stilles hygrostaten på 65 pct., og kornets vandindhold følges i den efterfølgende periode, til det ønskede vandindhold er opnået.
Hvis beslutningen er tørring med varmetilsætning, stilles hygrostaten til varmeenheden på 65 pct. Blæseren skal køre uafbrudt, til kornet er tørt. Tørreluften må kun opvarmes 4 grader (ud over blæserens egenvarme). Ellers er der risiko for kondensdannelse i det øvre kornlag.
Hvis høsten trækker ud og kommer til at foregå ved lave temperaturer, vil det ikke være muligt at opnå lagerfasthed uden tilsætning af varme.
Efter nedtørring slukkes varmetilsætningen, og kornet afkøles, til korntemperaturen er tæt på udetemperaturen. Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 grader. Målsætningen er en korntemperatur på 0 - 5 grader.
Kornet beluftes ca. 1 - 2 gange i løbet af den kolde periode. Første gang typisk sent efterår når temperaturen er ca. 5 grader, og herefter typisk i frostklart vejr med lav temperatur og lav luftfugtighed. Kornets temperatur skal følges i hele lagerperioden. Husk at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 5 grader lavere end korntemperaturen.
Hvis man er nødt til at høste korn med op imod 30 pct. vand, skal planlageret anvendes på en anden måde. Ellers er der meget stor risiko for kondensering i toppen af kornlaget.
Man adskiller et mindre rum i planlageret. Dette rum anvendes herefter som et portionstørreri. Kornet må ikke indlægges i en større højde end 1-1,5 meter. Denne relativt lille mængde korn tørres herefter med en varmetilsætning på 12-15 0C. Den samlede temperatur i tørreluften må ikke overstige 40–42 0C. På grund af den lave kornhøjde og fordi kornet bliver blandet umiddelbart efter tørring, kan kondenseringen undgås.
Efter endt tørring flyttes kornet over i et andet rum, hvor kornet færdigbeluftes og nedkøles. Når kornet kun skal beluftes, kan kornet oplagres i en højde på fem meter. Husk at kontrollere, at silosiderne er dimensioneret til denne forøgede belastning. En ny portion fyldes herefter ind, og processen gentages.
Metoden er tidskrævende, men oftest vil der kun høstes mindre mængder med meget stort vandindhold. Er der tale om større mængder, skal du vurdere, om du selv har kapacitet til at løse opgaven.
Ved anvendelse at et gennemløbstørreri opnås en væsentlig højere kapacitet. Gennemløbstørrerier er bedre til håndtering af meget vådt korn. Hvis kornet skal fodres up, betyder ødelæggelse af spireevnen ikke noget. Anderledes forholder det sig, hvis kornet er en salgsafgrøde, der skal bruges til sædekorn, maltbyg, brødkorn mv. Her skal temperaturen begrænses, alt efter hvilken salgsafgrøde der er tale om:
Disse temperaturer er vejledende. Du bør altid bruge det enkelte fabrikats anbefalinger
Tørringprincippet i en stålsilo med lodrette omrøresnegle er at sammenligne med plantørring. På grund af den konstante omrøring af alt materialet i siloen, under hele tørre- og kølingsprocessen, er risikoen for kondensdannelse fjernet, hvis anlægget bruges rigtigt.
På grund af den konstante omrøring kan der anvendes væsentlig større varmetilsætning (10- 20 grader) end på et planlager. Hvis spireevnen ønskes bevaret, bør lufttemperaturen ikke overstige 45 grader.
Bemærk at den store kornhøjde vil danne større modtryk, hvilket kan betyde højere temperatur for tørreluften, end man er vant til på et planlager. Temperaturen kontrolleres bedst med føler under korngulvet.
Under fyldning af siloen skal kornstrålen fra snegl eller transportanlæg centreres, så den rammer midt i kornsprederen. Hvis kornstrålen lander i den ene side af kornsprederen, vil kornet blive skævt indlagt i siloen. Kornet i en stålsilo skal som ved et plantørringsanlæg være jævnt for at opnå en ens tørring i hele overfladearealet.
Når kornet er en meter over gulvniveau, startes blæser, omrørersystem og varmekilde. Lad anlægget køre til kornet når det ønskede vandindhold. Stop herefter varmekilde og beluft i ca. to dage til korntemperaturen er tæt på udetemperaturen.
Kornets temperatur skal hurtigst muligt ned i nærheden af 10 grader. Målsætningen er en korntemperatur på 0-5 grader. Beluftning foretages altid med omrøresystemet kørende.
Kornet beluftes ca. 1-2 gange i løbet af den kolde periode i ca. en dag. Første gang typisk sent efterår når temperaturen er ca. 5 grader og herefter typisk i frostklart vejr med lav temperatur og lav luftfugtighed. Kornets temperatur skal følges i hele lagerperioden. Husk at det er spild af strøm at starte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke er mindst 5 grader lavere end korntemperaturen.
Omrørersystemet skal i forbindelse med beluftning køre i 1-2 dage, for at være sikker på at hele siloen er blevet omrørt.
Luftens relative fugtighed i pct. | 40 | 50 | 55 | 60 | 65 | 70 | 75 | 80 | 85 | 90 | Temp. på udeluft 0C |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Byg | 10,6 | 12,3 | 13,1 | 13,9 | 14,8 | 15,7 | 17,0 | 18,3 | 19,9 | 22,4 | 5 |
Hvede | 11,5 | 12,7 | 13,5 | 14,0 | 14,8 | 15,7 | 16,8 | 17,8 | 19,5 | 21,0 | |
Havre | 10,5 | 11,8 | 12,5 | 13,0 | 13,8 | 14,5 | 15,9 | 17,5 | 19,8 | 23,1 | |
Rug | 11,2 | 12,1 | 12,9 | 13,7 | 14,5 | 15,3 | 16,3 | 17,5 | 19,5 | 22,0 | |
Raps | 6,2 | 7,1 | 7,5 | 8,0 | 8,5 | 9,5 | 10,5 | 11,8 | 13,2 | 14,8 | |
Ærter | 10,8 | 12,4 | 13,2 | 14,0 | 14,8 | 15,5 | 16,5 | 17,6 | 19,2 | 22,5 | |
Græsfrø | 9,7 | 11,0 | 11,6 | 12,3 | 13,3 | 14,0 | 15,9 | 17,5 | 18,9 | 21,5 | |
Luftens relative fugtighed i pct. |
40 | 50 | 55 | 60 | 65 | 70 | 75 | 80 | 85 | 90 | Temp. på udeluft 0C |
Byg | 10,3 | 12,1 | 12,9 | 13,7 | 14,6 | 15,5 | 16,8 | 18,1 | 19,7 | 22,0 | 10 |
Hvede | 11,2 | 12,5 | 13,3 | 13,8 | 14,6 | 15,5 | 16,6 | 17,6 | 19,3 | 20,8 | |
Havre | 10,2 | 11,5 | 12,3 | 12,8 | 13,6 | 14,3 | 15,7 | 17,3 | 19,6 | 22,9 | |
Rug | 10,9 | 11,9 | 12,7 | 13,5 | 14,3 | 15,1 | 16,1 | 17,3 | 19,3 | 21,8 | |
Raps | 6,7 | 6,9 | 7,3 | 7,8 | 8,3 | 9,3 | 10,3 | 11,6 | 13,0 | 14,6 | |
Ærter | 10,6 | 12,2 | 13,0 | 13,8 | 14,6 | 15,3 | 16,3 | 17,4 | 19,3 | 22,3 | |
Græsfrø | 9,5 | 10,8 | 11,4 | 12,1 | 13,1 | 14,1 | 15,7 | 17,3 | 18,7 | 21,8 | |
Luftens relative fugtighed i pct. |
40 | 50 | 55 | 60 | 65 | 70 | 75 | 80 | 85 | 90 | Temp. på udeluft 0C |
Byg | 10,1 | 11,8 | 12,6 | 13,4 | 14,3 | 15,2 | 16,5 | 17,8 | 19,4 | 21,9 | 15 |
Hvede | 11,0 | 12,2 | 13,0 | 13,5 | 14,3 | 15,2 | 16,3 | 17,3 | 19,0 | 20,5 | |
Havre | 10,0 | 11,3 | 12,0 | 12,5 | 13,3 | 14,0 | 15,4 | 17,0 | 19,3 | 22,6 | |
Rug | 10,7 | 11,6 | 12,4 | 13,2 | 14,0 | 14,8 | 15,8 | 17,0 | 19,0 | 21,5 | |
Raps | 5,7 | 6,6 | 7,0 | 7,5 | 8,0 | 9,0 | 10,0 | 11,3 | 12,7 | 14,3 | |
Ærter | 10,3 | 11,9 | 12,7 | 13,5 | 14,3 | 15,0 | 16,0 | 17,1 | 19,0 | 22,0 | |
Græsfrø | 9,2 | 10,5 | 11,1 | 11,8 | 12,8 | 13,8 | 15,4 | 17,0 | 19,4 | 22,5 | |
Luftens relative fugtighed i pct. |
40 | 50 | 55 | 60 | 65 | 70 | 75 | 80 | 85 | 90 | Temp. på udeluft 0C |
Byg | 9,8 | 11,6 | 12,4 | 13,2 | 14,1 | 15,0 | 16,3 | 17,6 | 19,2 | 21,7 | 20 |
Hvede | 10,7 | 12,0 | 12,8 | 13,3 | 14,1 | 15,0 | 16,1 | 17,1 | 19,1 | 20,3 | |
Havre | 9,7 | 11,1 | 11,8 | 12,3 | 13,1 | 13,8 | 15,2 | 16,8 | 19,1 | 22,4 | |
Rug | 10,5 | 11,4 | 12,2 | 13,0 | 13,8 | 14,6 | 15,6 | 16,8 | 18,8 | 21,3 | |
Raps | 5,5 | 6,4 | 6,8 | 7,3 | 7,8 | 8,8 | 9,8 | 11,1 | 12,5 | 14,1 | |
Ærter | 10,0 | 11,7 | 12,5 | 13,3 | 14,1 | 14,8 | 15,8 | 16,9 | 18,8 | 21,8 | |
Græsfrø | 9,0 | 10,3 | 10,9 | 11,6 | 12,6 | 13,6 | 15,2 | 16,8 | 19,2 | 22,3 |
Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.
Emneord