Forsøg med forebyggelse og bekæmpelse af aksløberens larve i vinterhvede

En kombination af 1-2 stubharvninger og pløjning har haft bedst effekt i de 3 demoforsøg. Demoforsøgene viser således, at det er vigtigt at undgå mange spildkornsplanter og græsukrudt i stubben, hvor aksløberen kan lægge æg.

I gennemsnit af de 3 demoforsøg har der ikke været sikre forskelle på ubehandlet og effekten ved behandling med Mavrik hhv. Mospilan (ikke godkendt i korn). Der er opnået bedst effekt med det nu forbudte middel Avaunt (indoxacarb), men der har ikke været sikre forskelle på Avaunt og Lamdex. På baggrund af forsøgene er der søgt og givet en mindre anvendelse til brug af Lamdex mod aksløberlarver i vintersæd i september-oktober.

Stubbearbejdning har været mere effektiv end behandling med Lamdex, så stubbearbejdning er afgørende på bedrifter med angreb af aksløberlarver.

Angreb af aksløberens larve er et stigende problem

Angreb af aksløberens larve (Zabrus tenebrioides) er blevet et stigende problem i vintersæd og frøgræs i Danmark i de sidste 10-15 år. Angreb begynder om efteråret og kan fortsætte om foråret. Angreb i vårsæd om foråret efter omsåning af en angreben forfrugt er mindre hyppig, men kan forekomme ved tidlig såning af vårsæd efter kraftige angreb i forfrugten.

Angreb er mest udbredt i visse egne på Sjælland og Sydfyn. Angreb ses i mindre omfang også på Lolland Falster og Møn. Der er også fundet angreb på Samsø og sporadiske angreb på Djursland og Als. Angreb ses især på ejendomme med megen dyrkning af vintersæd eller/og frøgræs.

Det er larverne, som forårsager skaden ved at æde af planterne. Ved kraftige angreb ryddes store områder i marken for planter. Hvis angreb sker via indvandring af larver fra nabomarker med spildplanter og/eller græs ses karakteristiske randangreb.

Avaunt 150 EC (indoxacarb) har været det eneste kemiske middel til bekæmpelse, men midlet er nu forbudt.

Da aksløberen breder sig i Danmark, er der behov for nye løsninger. Der er derfor i et samarbejde mellem VKST og Seges udført 3 demoforsøg i storparceller i hvede i 2022-2023 med forskellige strategier for forebyggelse og bekæmpelse af aksløberens larve. Demoforsøgene er udført for IPM midler bevilliget af Miljøstyrelsen. Demoforsøgene er udført på 3 ejendomme vest for Slagelse, tæt på Storebælt med erfaringsvise problemer med aksløberlarver. Forsøgene er netop afsluttet, og resultaterne er vist i det følgende.

Effekt af jordbearbejdning

Skaden af aksløbere ”grundlægges” i august-september, hvor den voksne aksløber lægger æg i stubmarker med spildkornsplanter og græs eller lægger æg direkte i nysået vintersæd eller frøgræs. Stubbearbejdning før æglægningen begynder vurderes derfor at kunne nedsætte skaden, hvor æglægning sker i stub.

Forskellige strategier for jordbearbejdning er derfor undersøgt. Se oversigt 1.

For at sikre gode betingelser for æglægning i stubben, er der i stubben efter forfrugten sået 175 kg/ha hvede med en kombisåmaskine. Forfrugten har været vårbyg i alle 3 demoforsøg, og forsøgene er sået i perioden 21.-26. september.

Effekten af harvning af stubben i efteråret 2022 er undersøgt både med og uden pløjning. Derudover er effekten af jordpakning ved pløjning undersøgt, da aksløberen godt kan lide løs jord. Der er i leddene med harvning harvet 1-2 gange. Vurderet på forekomsten af spildkorn har dette været tilstrækkeligt. Harvning er startet, så snart spildkornsplanterne begyndte at fremspire, og jorden er holdt sort før såning af hvede.

Oversigt 1. Oversigt over strategier for jordbearbejdning i de 3 demoforsøg:

1. 1-2 harvninger, uden pløjning
2. 1-2 harvninger, med pløjning
3. Ingen harvning, med pløjning
4. Ingen harvning, med pløjning og jordpakning

Da angreb af aksløberlarver typisk optræder pletvis i marken og i områder af marken, der grænser op til nabomarker, hvorfra aksløberlarver kravler ind, er det vanskeligt at udføre traditionelle parcelforsøg. Forsøg med jordbearbejdning kræver endvidere store parceller. Demoforsøgene er derfor udført i 24 m brede områder. Længden af parcellerne med de forskellige jordbearbejdningsstrategier har været 30 meter. 

I hver af områderne med forskellige jordbearbejdningsstrategier (led 1-4) er der behandlet med skadedyrsmidlerne angivet nedenfor. Jordbearbejdning er udført med 1 gentagelse, mens skadedyrsbehandlinger er udført med 4 gentagelser.

Effekt af skadedyrsmidler

Ved hver af de 4 forsøgsbehandlinger med jordbearbejdning er effekten af behandling med følgende midler undersøgt: 

0,3 kg Lamdex, 
0,2 l Mavrik, 
0,25 kg Mospilan,
0,4 l Avaunt 150 EC (reference).

Behandlingerne er i alle 3 demoforsøg udført 19. oktober 2022, hvor der var begyndende angreb i det første forsøg. Ifølge tyske angivelser skulle effekten af behandling være bedst ved behandling ved begyndende mørke. Behandling er påbegyndt kl. 16.45 i det første forsøg og afsluttet kl. 19.15 i det sidste forsøg. 

Avaunt 150 EC er blevet forbudt pr. 19. september 2022, men er medtaget som reference, da det viser den hidtidige standard for kemisk bekæmpelse. Derudover er effekten af Lamdex, Mavrik og Mospilan undersøgt. Mospilan er ikke godkendt i korn og frøgræs. Mavrik er ikke godkendt mod aksløber. 

Resultater

I tabel 1-3 ses resultaterne. Angrebene er bedømt den 30. november 2022 i alle forsøg. De kraftigste angreb optrådte i forsøg 002. I forsøgene er der bedømt angrebsgrader og plantebestand, ligesom der i forsøg 002 er målt NDVI og NDRE via droner. NDVI og NDRE er et mål for biomassen.

Der er bedømt plantebestand på en 0-10 skala, hvor 10 er fuld plantebestand. Da angrebene tit optræder pletvis og også kan brede sig fra nabomarken og ind i marken (se foto 5 nedenfor), kan det være svært at opgøre angrebsgraderne. I forsøgene er derfor bedømt, hvor langt ind fra nabomarken at angrebet har bredt sig (kaldet ”frontens længde”). Behandlingerne har ligget ud til samme nabomark. 

Derudover er givet en karakter for plantebestand i resten af parcellen med forskellige jordbearbejdninger samt ved behandlinger med skadedyrsmidler. Endelig er der givet en samlet karakter for blokkene med de forskellige jordbearbejdningsstrategier. 

I tabel 4 ses effekterne af jordbearbejdning i de 3 demoforsøg. Resultaterne fra forsøg 002 er vist for sig selv, da dette forsøg havde de kraftigste angreb og derfor tillægges størst betydning. Både ubehandlet og parceller behandlet med skadedyrsmidler indgår i data ved de forskellige strategier for jordbearbejdning. I forsøg 001 har det ikke været muligt at bedømme angrebene i led 1 pga. diffuse angreb.

Det fremgår, at en kombination af stubharvning og pløjning har haft bedst effekt. Det viser således, at det er vigtigt at undgå mange spildkornsplanter og græsukrudt i stubben, hvor aksløberen kan lægge æg.

I forsøg 002 blev der også udført droneflyvning den 25. januar 2023. Se dronefoto på foto 7. Biomassemålinger via drone (NDRE) i dette forsøg er også anført i tabel 4. Det fremgår ved at sammenholde tabel 2 og 4, at der er god overensstemmelse mellem bedømmelserne af angreb og målingerne af biomasse via droner. 

Ultimo april er der igen målt biomasse via droneflyvninger i forsøgene. Angrebene har ikke bredt sig særlig meget siden sidste droneflyvning den 23. januar 2023. Resultaterne fra sidste droneflyvning vil senere kunne findes i tabelbilagene til Landsforsøgene, se link nederst i denne artikel.

I tabel 5 ses effekten af de 4 skadedyrsmidler. Det fremgår, at referencen Avaunt og Lamdex har haft bedst effekt.

I tabel 6 ses resultatet af en statistisk analyse af data for frontlængde i de 3 demoforsøg samt for gennemsnittet af de 3 forsøg. Analysen er baseret på en logaritme transformation af frontlængderne. Data i tabel 6 for frontlængde er transformeret tilbage til den oprindelige skala. Led med samme bogstav er ikke statistisk forskellige. Det fremgår, at der i forsøg 001 og i gennemsnit af de 3 demoforsøg er opnået sikre forskelle mellem behandlingerne. 

I gennemsnit af de 3 demoforsøg har der ikke været sikre forskelle på ubehandlet og behandling med Mavrik hhv. Mospilan. Der er opnået bedst effekt med Avaunt, men der har ikke været sikre forskelle på Avaunt og Lamdex. 

På bagrund af demoforsøgene er der søgt og netop givet en mindre anvendelse til Lamdex til bekæmpelse af aksløberens larve i vintersæd med én behandling i september-oktober. Der er ikke givet en mindre anven-delse til forårsanvendelse. Lamdex fik for nylig også en mindre anvendelse til bekæmpelse af aksløberens larve i frøgræs med én behandling ved konstateret angreb. Der er ikke udført forsøg med effekten af Lamdex mod aksløbere i frøgræs.

Se yderligere data under nfts.dlbr.dk, enkeltforsøgenes resultater og placering 001, 002 og 003 under  290122323. Vælg ”plantebeskyttelse” øverst og vælg 2023.