Tang - en afgrøde med kæmpe potentiale

Anvendelsen af tang er et relativt nyt og spirende område i Danmark, men det har potentiale til at vokse sig kæmpestort de kommende år. Tang har en lang liste af anvendelsesmuligheder og taler lige ind i den grønne bølge om bl.a. grønne fødevarer og en produktion med lavt klimaftryk. 

Seniorforsker Annette Bruhn ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet er specialist i tang, og spørger man hende, får man næsten fornemmelse af, at tang er en guldåre af miljø- og ernæringsmæssige gevinster. Hun er en del af en forskergruppe, der i øjeblikket arbejder på højtryk med at finde frem til et tangbaseret fodertilskud til køer, som kan reducere metanudledningen fra vommen markant. Lykkes det, vil det være et vigtigt skridt på vejen mod en kød- og mælkeproduktion, der er bæredygtig og har et lavere klimaaftryk. 

”Men arbejdet med det nye fodertilskud er kun en lillebitte flig af det kæmpe potentiale, som tang har på en lang række fronter i arbejdet mod en mere klimavenlig produktion af bl.a. foder og fødevarer,” forklarer hun.

Tang som fødevare, foder og medicin

Som fødevare til mennesker kan tang iflg. forskeren komme fuldt ind på linje med grøntsager. 

”Tang har en høj næringsværdi, og mange arter tilbyder en anden sammensætning af både aminosyrer og fedtsyrer end de traditionelle grøntsager. 

Tang har også et ret højt indhold af mineraler som bl.a. jern, calcium og iod. Derfor vil de være et rigtig godt supplement til vores kost – ikke mindst når vi spiser mindre kød, ” forklarer Annette Bruhn og tilføjer, at der findes omkring 400 arter af tang i danske farvande, som alle kan spises, på nær Sargassotang, der indeholder meget arsen.

I foderindustrien benyttes tang allerede i fermenteret form i en blanding med raps til bl.a. svin. Det forbedrer tarmfloraen og immunforsvaret, og forebygger bl.a. diarre hos smågrise og sikrer dem derved en bedre overlevelse. Og som før nævnt er tang også på vej som metanreducerende fodertilskud hos køer, inspireret af Australske forskere, der har fundet en særlig tropisk tang-art, der kan reducere udledningen af metan fra køer med op til 98%, når foderet tilsættes bare 0,2% af tang. 

Alle komponenter i tangen udnyttes med bioraffinering

Et af de store potentialer i anvendelse af tang ligger iflg. Annette Bruhn i bioraffinering. I bioraffineringsprocesser går man efter at udnytte alle komponenter i en biomasse og reducere mængden af spild. Det vil sige, at man bl.a. kan udnytte de særlige kostfibre i tangen. 

Kostfibrene har forskellige bioaktive egenskaber, og kan fx bruges i medicinalindustrien, til hudpleje eller til ingredienser i fødevarer. En meget stor den af den tang, der dyrkes på globalt plan bruges allerede nu til fødevareingredienser – bl.a. til agar alginat og carrageenan, som alle er geleringsmidler, baseret på tang. 

Med bioraffinering kan man også isoleret trække protein ud til brug i foder og fødevarer. Det betyder med andre ord, at hvis man går efter et specifikt stof i en tangart, kan man efterfølgende udvinde andre gavnlige stoffer af restproduktet. Og af den sidste rest kan man så fx. udvinde bioenergi fra kulhydraterne og bruge mineralerne til jordforbedringsprodukter.

Tang renser havet og giver os energivenligt brændstof

Der er altså ingen tvivl om, at tang har mange anvendelsesmuligheder, når det er høstet. Men allerede mens det vokser i havet, gør det gavn. Tang har nemlig den egenskab, at det optager næringsstoffer i vandet omkring sig.

”Normalt, når vi tænker i at begrænse kvælstofforurening i havet, foregår det ved at stoppe eller reducere forureningen ved kilden. Fx i form af restriktioner på gødskning. Men det overskydende kvælstof, som allerede er i havene fjernes jo ikke ad den vej,” forklarer Annette Bruhn. 

”Men det kan vi altså fjerne bl.a. ved dyrkning af tang, fordi tang optager næringsstoffer – og dermed heller ikke skal gødes,” fortsætter hun.
”Vi kan med andre ord både bringe havmiljøet i balance plus producere en ressource, vi kan bruge til foder, fødevarer, medicin m.m.,” lyder det fra forskeren. 

Ydermere optager tang også CO2, når det vokser. Det vil sige, at tangen mens det vokser fungerer som kulstoflager. Faktisk kan tang også bruges til produktion af bioenergi, bl.a. i form af bioethanol eller biogas, og kan dermed være med til at erstatte fossilt brændstof med mere brændstof, som har et lavere klimaaftryk. Energiproduktion fra tang skal dog foregå som del af et bioraffinaderi, hvor resten af biomassen udnyttes til fx protein og højværdistoffer, for at det er en god forretning.

Tang er bare en af brikkerne i det store puslespil i dansk farvand

Tang dyrkes primært på liner i havet. Nogle arter dyrkes dog i systemer på land, fordi de er små og mere skrøbelige. De kan fx vokse i næringsrigt saltholdigt spildevand.

På nuværende tidspunkt dyrkes der en håndfuld arter i nordiske farvande. Det er primært arterne sukkertang, fingertang, vingetang og søl. Der findes tangfarme i Danmark, hvor der dyrkes sukkertang på op til 100 hektar, men det er især på Færøerne og i Norge, at tang dyrkes i større skala. Hav-arealerne, hvor der dyrkes tang i Danmark vil dog iflg. Annette Bruhn uden tvivl vokse de kommende år.

”Allerede nu er der gang i det helt store puslespil. Søfartsstyrelsen er ved at lægge en havplan for marine aktiviteter, og der er jo meget at tage hensyn til – fiskeri, råstofudvinding, sejlruter, muslingedyrkning – og nu også tangdyrkning,” slutter forskeren.