Stigningen i antibiotikaresistens på verdensplan kræver, at vi i dansk kvægbrug tænker nøje over, hvornår og hvordan vi anvender antibiotika. Brug guiden til at lægge en ansvarlig antibiotikastrategi for bedriften, som alle medarbejdere kan bruge.
Hverdagen er travl, og hvor tit prioriterer vi tid til dialog og eftertanke omkring samfundskritiske emner som for eksempel brug af antibiotika? Oveni det kan vi alle være tilbøjelige til at antage, at besætningsdiagnoserne gør, at alle medarbejdere anvender antibiotika på samme og mest ’korrekte’ måde. Men øjet ser ikke det samme, og hjernen tolker dyrs sygdomstegn og lidelse forskelligt.
Så hvordan kan du sikre dig, at I har en ensrettet anvendelse af antibiotika i besætningen, som tager hensyn til de globale udfordringer med antibiotikaresistens?
En god start på en antibiotika-strategi kan deles op i to trin, hvor du først sætter tid af til, at du og dine medarbejdere får diskuteret emnet i fællesskab, og hvor I dernæst sammen udarbejder en målsætning med konkrete handlingsanvisninger:
Hold et møde, hvor du sørger for, at alle medarbejdere er til stede. Udpeg en mødeleder (gerne en ’neutral’ person udefra), der sørger for, at alle bidrager og kommer på banen undervejs. Det er vigtigt at gå ind til mødet med et åbent sind. Vær imødekommende overfor alle synsvinkler.
Inviter gerne jeres praktiserende dyrlæge med til mødet (eventuelt først under trin 2). En fælles målsætning om antibiotikaanvendelse inkluderer også dyrlægens holdninger og praksis. Når dyrlægen får mulighed for at lytte til jeres holdninger og handlinger omkring jeres brug af antibiotika, kan hun eller han være en hjælp, når I skal fastlægge jeres antibiotikamålsætning for besætningsdiagnoser og øvrige behandlinger.
Lad den første del af mødet tage udgangspunkt i et konkret sygdomstilfælde i besætningen, og start ude ved den syge ko eller kalv. Tal om hvad I hver især ser – gerne én ad gangen. Stil jer disse spørgsmål:
Øvelsen kan gentages efter behov, afhængigt af hvilke sygdomme, I er særligt udfordrede af på bedriften.
Fra den konkrete samtale i stalden om ét eller flere syge dyr i besætningen fortsættes samtalen i frokoststuen, og emnet tages op i helikopterperspektiv. Her inviteres også besætningsdyrlægen med.
Nu skal I fastsætte en fælles målsætning for jeres brug af antibiotika på bedriften med de drøftelser i baghovedet, som I netop har været igennem. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Særligt det sidste punkt kan give behov for input udefra. Måske I skal på besøg i andre besætninger for at hente inspiration til forskellige måder at håndtere og forebygge bestemte sygdomme. Det kan også være, at I har brug for fagligt indspark udefra, eksempelvis konkret information om antibiotikaresistens og anbefalinger til behandlingsmuligheder og sygdomsforebyggelse. Jeres besætningsdyrlæge (og eventuelt også andre fagpersoner) kan med deres deltagelse i mødet bidrage med denne viden og hjælpe jer med at nedskrive den fælles målsætning for antibiotikaanvendelse, så det ikke bliver på bekostning dyrevelfærden på jeres bedrift.
Den fælles målsætning kan omfatte mål for hver af de sygdomme, I hyppigst møder og behandler. Et konkret eksempel kunne være brug af antibiotika i forbindelse med efterbyrd som her:
Vi ønsker at reducere brugen af unødig antibiotikaanvendelse til behandling af tilbageholdt efterbyrd på årsbasis med 30 % inden udgangen af året.
Vores tidligere behandling med børstave er ikke nødvendig, da det alligevel er en lille og ineffektiv dosis, vi giver. Vi oplever sjældent meget syge køer som følge af efterbyrd eller børbetændelse, og derfor kan det være, at vi faktisk overbehandler lidelsen.
Fremover skal proceduren være:
Hvis temperaturen stiger på dag 1-2 og kommer over 39.5°C, behandles koen med antibiotika i kroppen efter besætningsdiagnosen (gerne simpel penicillin), eventuelt i kombination med smertestillende på behandlingens tredje dag.
Formentligt vil de konkrete målsætninger for behandling af specifikke lidelser ikke være meget anderledes end jeres besætningsdiagnose. Den store forskel ligger i, at I nu sammen har gennemgået den enkelte besætningsdiagnose, og hvordan I vil håndtere den. – Også gråzonerne, hvor beslutningstræet ikke altid giver svar.
Sørg for løbende at evaluere på de ændrede besætningsdiagnoser i samarbejde med alle bedriftens medarbejdere. Spørg hinanden: Har behandlingen den ønskede effekt? Ser vi nogle uforudsete konsekvenser af ændringerne, som vi er nødt til at håndtere? Brug også dyrlægen som sparringspartner i denne proces, og noter jeres overvejelser i kvartalsrapporterne, så I kan genfinde dem senere.
Ved at gennemgå de to trin og den løbende opfølgning kan I arbejde målrettet og konkret med jeres brug af antibiotika på bedriften og øge forståelsen af og bidraget til den fælles opgave med at sænke risikoen for udvikling af resistente bakterier.
Af Nanna Krogh Skjølstrup, DVM, ph.d. Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Emneord
