Når man opdager en halt ko i besætningen, bør man altid vurdere om det kræver særlig behandling. Ved at bruge halthedsvurdering får man en vurdering af forekomsten af halte køer i besætningen og opdager tidligere klov- og lemmelidelser. Systemet til halthedsvurdering er let og hurtigt at anvende i besætningen både for rådgivere og landmænd.
Halthedsvurdering kan man udføre dels på stående og dels på gående køer, specielt med fokus på ryglinjen. Den bedste halthedsvurdering får man ved at kigge på køernes bevægelse på et fladt gulv, hvor man på raske køer normalt vil se en god bevægelse. Halthedsvurdering på 2 eller derover bør give anledning til en nærmere undersøgelse af koen, f.eks. i en klovbeskæringsboks.
Sådan foretager du en halthedsvurdering
1. Koen står og går normalt. Koen støtter på alle fire ben. Ryggen er flad