FarmTest: Mellemliggende spors betydning ved CTF-systemer i slætgræs
Ny FarmTest der belyser betydningen af, når skårlægningen foretages uden for de faste kørespor. FarmTesten/Landsforsøget er gennemført gennem to brugsår i 2022 og 2023 .
Ny FarmTest der belyser betydningen af, når skårlægningen foretages uden for de faste kørespor. FarmTesten/Landsforsøget er gennemført gennem to brugsår i 2022 og 2023 .
Det er ofte tilfældet at skårlægning foretages uden for de faste kørespor , da der kun findes to skårlæggerfabrikater, med en effektiv arbejdsbredde på 12 m eller mere. De fleste skårlæggere har en arbejdsbredde på 9-10 m. Desuden ønskes belyst om semifaste kørespor giver reduceret køreskade i forhold til ægte faste kørespor. Speciel 18/36 m systemet er populært, fordi gyllen kan udbringes på 36 m arbejdsbredde. Semifaste CTF-systemer har kun en mindre sporandel end ægte CTF-systemer, hvis skårlægningen ikke medregnes.
Forsøget er gennemført i en økologisk førsteårsmark med blandingen øko-optislæt med rødkløver. Marken blev udlagt i 2021. I foråret er der udbragt cirka 35 ton gylle pr. ha samt 19 ton pr. ha til 1. og 2. slæt. I led 1 er afgrøden skårlagt, sammenrevet og finsnittet i fastliggende spor på 14,4 m. I led 2 er behandlingerne de samme bortset fra, at skårlæggeren har kørt forskudt 6 m ved siden af de faste kørespor. I led 3 har både skårlægger, rive og finsnitter kørt forskudt af de faste kørespor, så kun gylle- og frakørselsvogn har kørt i de faste kørespor (semifaste/tilnærmede metode). Der er gennemført fem slæt. Udbyttet af hver parcel er vejet på brovægt, og afgrøden er efterfølgende analyseret.
2022: Udbytteniveauet har været relativt højt. Der er høstet cirka 11.300 kg tørstof pr. ha. Udbyttet i første slæt er moderat på knap 2.500 kg tørstof pr. ha, mens udbytterne især i tredje og fjerde slæt er højere end gennemsnitlig med godt 2.500 kg tørstof pr. ha. Der ses en tendens til et lavere udbytte i anden slæt, når kørslen er foregået udenfor de faste kørespor, men forskellene er ikke signifikante. Det kan visuelt erkendes, at kløverandelen er lavere i sporene, men den lavere kløverandel i sporene genfindes ikke i det gennemsnitlige protein- eller sukkerindhold, kløverandel eller FK organisk stof, da sporene udgør en mindre del ved 14,4 m arbejdsbredde.
2023: Udbytteniveauet er relativt højt i betragtning af, at kun fire slæt er høstet. Der er høstet cirka 93 hkg tørstof pr. ha. Udbyttet i første slæt er relativt højt på knap 34 hkg tørstof pr. ha, mens udbyttet i anden slæt er kun 13 hkg tørstof pr. ha som følge af nedbørsmangel. Det kan visuelt erkendes, at kløverandelen er lavere i sporene, men den lavere kløverandel i sporene genfindes ikke i det gennemsnitlige protein- eller sukkerindhold, kløverandel eller FK organisk stof, da sporene udgør en mindre del ved 14,4 m arbejdsbredde.
Kørselsmønster | Udb. og merudb. pr. ha | Sum af slæt | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
hkg tør stof | gram pr. kg tørstof | Kløverandel, pct. af ts |
FK org. stof | Udb. og merudb.pr. ha | ||||||||
1. slæt | 2. slæt | 3. slæt | 4. slæt | 5. slæt | råprotein | sukker | hkg råprotein | hkg tør- stof | ||||
2022-2023. 2 forsøg |
||||||||||||
1. | Faste kørespor, 14,4 m | 29,1 | 16,2 | 25,1 | 24,4 | 16,2 | 170 | 126 | 40 | 77,7 | 17,6 | 102,8 |
2. | Skårlægger udenfor | -0,6 | -1,9 | 0,1 | 1,1 | -0,2 | 170 | 124 | 39 | 77,9 | -0,2 | -1,3 |
3. | Skårlægger, rive + finsnitter | 1,3 | -0,5 | -0,5 | 0,7 | 0,0 | 169 | 128 | 40 | 78,0 | 0,1 | 1,1 |
LSD | ns | ns | ns | ns | ns | ns | ns |
Gennemsnittet af to års forsøg viser samlet set små ikke signifikante forskelle på udbytte og kløverandel. Skårlægningen udenfor de faste kørespor ser således ikke ud til at påvirke udbyttet markant.
Sporandelen ved hhv. 12, 24 eller 18/36 m faste kørespor er cirka den samme, når der ses bort fra skårlæggeren. Det er således muligt at indrette køresporene i græsmarken med den arbejdsbredde som passer bedst i forhold til hvorvidt gyllen nedfældes eller udlægges med slanger eller slæbesko, men ved nyinvestering bør skårlæggerbredden afpasses i forhold til faste kørespor. En skårlæggerbredde på 12 m er mest alsidig, da den kan anvendes til både 12, 24 og 36 m kørespor som er de mest udbredte.
Emneord