Resume
Mere end halvdelen af de danske malkekvægsbesætninger er smittet med paratuberkulose. I nogle egne af landet er det helt op til 80-90 %. Da sygdommen ikke kan behandles, består bekæmpelsen i at bryde smittevejene og begrænse smittetrykket gennem udsætning af køer, der udskiller store mængder bakterier.
Udenlandske studier har dokumenteret ydelsestab på 2-20% hos smittede dyr, der ikke viste tegn på afmagring og diarré (subkliniske køer). Hvornår disse tab forekommer i laktationen er undersøgt nærmere i et ph.d.-studium ved Danmarks Jordbrugsforskning. Her er mælkeydelsen og laktationskurvens form hos 6955 køer i Kongeå-regionen blevet sammenlignet med mælkens indhold af antistoffer mod paratuberkulose-bakterien.
Hos førstekalvskøerne medfører infektionen, at ydelsen falder hurtigt efter topydelsen. Blandt andenkalvskøerne er de smittede køer trykket i ydelse gennem hele laktationen. Køer i tredje eller senere laktationer med let forhøjet antistof niveau viser kun mindre ydelsestab mens ældre køer med højt antistof niveau har en trykket ydelse gennem hele laktationen. Paratuberkulose kan altså koste landmanden mange tusinde kroner om året i produktionstab, og gør man ikke noget for at begrænse smittespredningen inden for besætningen vokser tabene år for år.