Grise

Identifikation af ændret adfærd hos sultne pattegrise kan forbedre mulighed for at afhjælpe sult

Resumé

Meddelelse 1301: Før pattegrise døde med tom mave, blev de observeret aktive udenfor hulen. Aktiviteten var en indikation af, at grisene sandsynligvis ville være i stand til at komme sig, hvis de blev identificeret og modtog den rette hjælp i tide.

Pattegrise, der havde tom mave, når de døde, var også de pattegrise, hvis adfærd havde ændret sig nogle dage, før de døde. Ved observation af tidligere diegivninger fra kuldudjævning og indtil 48 timer førend grisene døde, var det tydeligt, at når der var en diegivning i gang, så opholdt de grise, som efterfølgende døde med tom mave, sig i hulen i cirka halvdelen af tiden. Desuden viste det sig, at de sjældent var blandt de første tre, som kom ud til soen. 

Derimod var de langt oftere blandt de sidste tre eller blandt de 12 grise, som hverken kom ud sidst eller først. I det daglige opsyn kan det derfor anbefales at se efter, om der er grise, som ikke kommer til yveret i forbindelse med diegivning, og derefter sikre disse grise ernæring, da der kan være risiko for, at de grise dør senere hen.

Vil du vide mere?

Støttet af