Efterårssåning af vintermarkærter

Den 20. november 2024 viste Niels-Ole Buck i frostvejr vintermarkærterne frem i sin mark ved Skanderborg. Ærterne er sået 18 dage tidligere.

Vintermarkærterne dyrkes for at sprede sædskiftet ud på flere forskellige afgrøder ud over korn og raps. Høstperioden bliver også fordelt bedre og endelig giver bælgplanter mere liv og sundhed i jorden, udtaler Niels-Ole Buck.

Såning bør ske så sent som muligt, men tidligt nok til at de kan nå at komme i gang inden vinter. Der er gode erfaringer fra Falster, hvor Niels-Ole og hans forældre i tidligere år har forsøgt at så fra slutningen af september til slutningen af november, og vi er kommet frem til, at det gerne skal være midt i denne periode, altså i begyndelsen af november, siger Niels-Ole. Avlen har været tilfredsstillende alle fire år, hvor de er dyrket på Falster, nævner Niels-Ole. Det er første sæson med vintermarkærter på ejendommen i Skanderborg, som han overtog i 2023, se billede 1-2.

Ærteplanterne må hverken være for store eller for små, når det bliver vinter. Planterne skal gerne stå med 2-3 løvblade, se billede 3, når den første frost og vinteren rammer, så er de mest hårdføre. Der sås 100 spiredygtige frø pr. kvadratmeter svarende til ca. 200 kg ærter pr. hektar. 

Niels-Ole har erfaring med, at afgrøden kan etableres på mange forskellige måder: 

• efter pløjning
• pløjefrit
• no-till systemer. 

Han har i år anvendt no-till i kornstubben i sin egen mark, der er sået med en Novag såmaskine, og tilstræbt en sådybde på 5 centimeter.

Planterne samler, via rodknolde med bakterier på ærterødderne, kvælstof fra atmosfæren og videregiver det til planterne. Allerede 18 dage efter såning er det tydeligt, at der er begyndende dannelse af rodknolde, se billede 4 og 5 som er fotograferet i en stereolup. 

Planterne og de rødder, man umiddelbart kan grave op, viser, at der er godt med rodexudater (stoffer der frigives fra rødderne som bl.a. tiltrækker de kvælstoffikserende bakterier der danner rodknoldene) på rødderne, da jorden hæfter sig til dem, se billede 6 og 7.

Kalium tildeles i foråret ved behov, og vurderes ud fra jordbundsanalyser udtaget i vinteren 2024.

Jordtemperaturen i Skanderborgområdet er i perioden fra den 2.-20. november gået fra ca. 9,5 grader til 3 grader. Graddagssummen (sum af gennemsnitstemperaturer over en bestemt temperaturtærskel, her 3 grader) for Skanderborg i den samme periode er 64. 3 grader er den minimumstemperatur, hvor ærterne forventes at vokse. På trods af den korte periode og kølige forhold er planterne fra rodspids til top cirka 17 cm, se billede 8 og 9.