Optimalt brug af vand på kvægbedrifter
Vandforbruget på en kvægbedrift er stort – mange kan dog spare vand på fx rengøring.
Vandforbruget på en kvægbedrift er stort – mange kan dog spare vand på fx rengøring.
En højtydende malkeko drikker op mod 120 liter vand i døgnet, og drikkevand tegner sig derfor for langt hovedparten af vandforbruget på en bedrift. Et forbrug, der er svært at gøre noget ved, da vand er et af de vigtigste fodermidler.
Vand til rengøring og forkøling af mælken kan der derimod optimeres på. Til forkøling af mælk bruges der typisk 2 – 2½ liter vand pr. liter mælk, så det er en ret stor mængde, vi taler om. I en besætning på 300 køer bruges der ca. 16.000 – 18.000 liter vand i døgnet til forkøling. Men det er alligevel kun lidt under halvt så meget, som dyrene drikker.
Forkøling anbefales altid, da det er den mest energirigtige måde at køle mælken på. Man kan stort set halvere udgiften til nedkøling af mælken ved først at forkøle den med vand. Forudsat at vandet genbruges selvfølgelig.
Hvor der anvendes en samletank, opsamles vandet i løbet af malkningen og anvendes efterfølgende som drikkevand eller til rengøring. Desværre ser vi indimellem anlæg, hvor hygiejnen ikke er i orden, så vandet med tiden bliver dårligt og står og rådner i samletanken. Det er årsagen til, at denne metode måske har fået et lidt dårligt ry – fortjent eller ufortjent.
Derfor skal man sikre sig, at samletanken enten tømmes dagligt, så der ikke står vand i den, eller at vandet i tanken udskiftes tilstrækkeligt ofte, så det ikke bliver dårligt.
Hvis mælken forkøles uden samletank, er forkøleren koblet direkte på gårdens drikkevandsforsyning, der samtidig er udført med cirkulation. Systemet fungerer på den måde, at vandet i drikkevandsforsyningens ledningsnet til stadighed cirkulerer gennem forkøleren. Når der er dyr, der drikker vand, og der er et forbrug, lukkes der nyt vand ind i systemet via en magnetventil umiddelbart foran forkølerne.
Da køerne ofte drikker vand lige efter malkning, sikres et løbende forbrug af vand, der svarer til behovet for vand i forkøleren.
Skal man anbefale den ene metode frem for den anden, er systemet med en samletank det mest energirigtige set ud fra et kølemæssigt synspunkt. Her kan man dimensionere systemet, så man ved præcist hvilken vandmængde, der går gennem forkøleren. Med cirkulation er man afhængig af det aktuelle forbrug i vandkarrene, hvilket kan være ret svingende.
Selv om man naturligvis aldrig må gå på kompromis med selve rengøringen og dermed mælkekvaliteten, kan mange bedrifter også optimere på det vand, der bruges til rengøring.
Blandt andet er det oplagt, at de anlæg, hvor der i dag anvendes fem-trins vask, kan omstilles til tre-trins vask, hvor man sparer både et mellemskyl og en vask/desinfektion. På den måde kan der spares op til 40 pct. af vandmængden til rengøring.
I andre lande anvendes der hovedsagelig tre-trins vask, og vi har ved flere lejligheder testet metoden i Danmark med gode resultater. Så der er ikke noget, der indikerer, at vi ikke kan anvende tre-trins vask på danske bedrifter, og mange anlæg er da også de senere år blevet omstillet til tre-trins vask.