Ens reguleringstryk for alle bedrifter giver en billigere kvælstofregulering

I 2027 indføres en ny og udledningsbaseret kvælstofregulering. Hver landbrugsbedrift skal have tildelt en kvote for hvor meget kvælstof, der maksimalt må udledes til kysten fra bedriften. Den samlede udledningskvote for hvert kystvandopland skal deles ud på de enkelte bedrifter med en fordelingsmodel. I foråret 2025 skal der træffes politisk beslutning om hvilken fordelingsmodel, der skal anvendes. Det har ingen miljømæssig betydning, da det ikke påvirker hvor meget kvælstof der samlet set udledes. Men valget af fordelingsmodel har stor betydning for byrdefordelingen mellem bedrifterne i et kystvandopland og for, hvor dyr kvælstofreguleringen bliver både for landmændene og for samfundet.

FLAD- eller VISA-model

Valget af model til fordeling af kvoter forventes at stå mellem FLAD-model og VISA-model. FLAD-model tildeler ens kvote i kg N udledt til kyst pr. ha til alle marker i et kystvandopland. Der bliver ikke taget hensyn til hverken jordtype eller kvælstofretention. Det betyder, at der bliver stor forskel mellem bedrifterne på, hvor svært det bliver at overholde kvælstofkravene, primært på grund af forskelle i kvælstofretention. Bedrifter med lav kvælstofretention får en meget hård kvælstofregulering.

Med VISA-model tildeles kvote ved hjælp af en fordelingsnøgle, der tager hensyn til de faktorer, som landmanden ikke har indflydelse på i forhold til udledningen af kvælstof. Det er jordtype, nedbørniveau og kvælstofretention. Det betyder, at bedrifterne i et kystvandopland kan få tildelt ret forskellige kvoter i kg N til kyst pr. ha. Med VISA-model får alle bedrifter det samme reguleringstryk (krav til reduktion af kvælstofudledningen til kyst i procent). Med VISA-model bliver det med andre ord lige svært (eller let) for alle bedrifter at holde udledningen fra bedriften under den tildelte kvote.

Formål med analyse

Det har været formålet med analysen at belyse variationen i byrdefordeling mellem bedrifter i et kystvandopland og omkostningseffektiviteten ved at anvende henholdsvis FLAD- og VISA-model til fordeling af kvoter på kvælstofudledning. Analysen har fokus på betydningen af forskelle i kvælstofretention, der bliver en væsentlig faktor i den ny udledningsbaserede kvælstofregulering. Analysen omfatter ikke alle forhold, der har betydning for omkostningerne ved kvælstofregulering.

Der er gennemført scenarieberegninger, der omfatter 4 forskellige sædskifter, 4 forskellige kvoteniveauer (kvotegrænser) og 3 forskellige scenarier med hensyn variation i kvælstofretention.

De 4 sædskifter, der er anvendt i analysen, er følgende:

Sædskifte 1: Raps (20%) – Hvede (60%) – Vårbyg (20%)
Sædskifte 2: Raps (20%) – Hvede (40%) – Vårbyg (40%)
Sædskifte 3: Raps (14%) – Hvede (43%) – Vårbyg (29%) - Frøgræs (14%)
Sædskifte 4 (øko): Hestebønner (17%) – Havre (17%) – Vårbyg (34%) - Raps (17%) – Vinterrug (17%)

FLAD-model er dyrest

Resultaterne af analysen af omkostningerne til kvælstofreguleringen afhængig af kvotegrænse og kvotefordelingsmodel fremgår af tabel 1. En kvotegrænse på 55 pct. forventes at ligge tæt på den såkaldte ”braklægningsgrænse”, der vil udgøre det politisk besluttede loft over kvælstofreguleringen på dyrkningsfladen. 

Reguleringsomkostningerne stiger naturligt nok med stigende indsatskrav (lavere kvotegrænse). Det fremgår imidlertid også af tabel 1, at kvælstofregulering med VISA-model er langt billigere samlet set end regulering med FLAD-model. Forskellen mellem modellerne er størst ved middelhøje og lave indsatskrav samt i sædskifter med middel eller lav kvælstofudvaskning som udgangspunkt (før målrettet regulering).

Ekstreme forskelle mellem bedrifter med FLAD-model

I tabel 2 er vist, hvor meget reguleringstryk og reguleringsomkostningerne kan variere mellem bedrifter i et kystvandopland afhængig af bedrifternes kvælstofretention, hvis kvoter på kvælstofudledning tildeles med FLAD-model. Med VISA-model får alle bedrifter den samme reguleringsomkostning og samlet set er det langt det billigste.

Stærkt stigende omkostninger med stigende reguleringstryk

Det har større effekt på kvælstofudledningen til kyst at anvende et virkemiddel, f.eks. 1 ha med efterafgrøde eller 1 ha brak, hvor kvælstofretentionen er lav end hvor den er høj. Omkostningerne til reduktion af kvælstofudledningen stiger imidlertid stærkt med stigende krav til reduktion af kvælstofudledningen. Dette gør, at det ikke er omkostningseffektivt at regulere bedrifter med lav kvælstofretention hårdere end øvrige bedrifter i et kystvandopland som det vil ske med FLAD-model.

I figur 1 er vist, hvordan reguleringsomkostningerne stiger med stigende krav til reduktion af kvælstofudledningen i sædskiftet ”Raps (20%) – Hvede (60%) – Vårbyg (20%)” på JB6. For at opnå en billig kvælstofregulering samlet set, så skal flest mulige bedrifter bidrage med billige indsatser og færrest mulige skal udsættes for en hård kvælstofregulering, der er meget dyr.

Læs mere

Der er mange flere resultater og uddybende baggrund i notatet Omkostningseffektiv fordeling af kvoter på kvælstofudledning i ny kvælstofregulering.