Mulighed for fortsat dyrkning ved pesticidfri drift
Artiklen beskriver mulige afgrøder og de væsentligste driftsmæssige ændringer, som er nødvendige for at fortsætte landbrugsdrift med rådighedsindskrænkning om pesticidfri dyrkning.
Fortsat landbrugsdrift uden pesticider kræver omlægninger, der med hensyn til bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere svarer til økologisk drift. Derfor kræver det særlig fokus på valg af sædskifte og mekanisk bekæmpelse af ukrudt. Pesticidfri dyrkning er dog ikke det samme som økologi. Ved pesticidfri dyrkning må der gødes efter de generelle regler, hvorimod der i økologisk jordbrug er yderligere begrænsninger med hensyn til gødning. Endvidere kan pesticidfri produktionen ikke afsættes til en højere pris og ikke modtage økologitilskud.
Ved fortsat landbrugsdrift uden pesticider, vil der senere være mulighed for at omlægge arealerne til andre anvendelser.
De afgrøder, der kan dyrkes pesticidfrit uden reduktion i udbytte er energipil, energipoppel og græs til foder eller bioenergi.
Valget græsmarksdrift afhænger af mulighederne for anvendelse af græsproduktionen på egen bedrift eller afsætning til eksterne parter. Ved græsmarksdrift, som er sanerende i forhold til frøukrudt, kan der i kortere intervaller dyrkes andre afgrøder. Med græsmarker som sanerende afgrøde i forhold til frøukrudt, er der også mulighed for ved en gennemtænkt afgrøderækkefølge, at dyrke en andel af andre afgrøder, hvor der kan saneres mod ukrudtsarter, som bliver opformeret i græsmarker.
Græsmarksdrift uden pesticider
Græsmarksdrift er en god mulighed for fortsat landbrugsdrift uden brug af pesticider. Der skal fortsat være fokus på mekanisk bekæmpelse af ukrudt, herunder løbende manuel indsats med rodstikning af skræpper og evt. omlægning, f.eks. havre og derefter nyt udlæg. Lugning af den giftige engbrandbæger vil være aktuel uanset om arealet anvendes til afgræsning, slæt eller hø.
Ukrudtsfrø har afhængig af ukrudtsart kun en vis levetid nede i jorden. En græsmark virker derfor sanerende over for frøukrudt. Græsukrudtsarterne har generelt en kort levetid på 3-4 år nede i jorden, mens tokimbladede arter generelt har en noget længere levetid på 5-10 år. Men der er meget stor variation mellem de tokimbladede ukrudtsarter. Efter flere år med græs kan der derfor være basis for i måske 2-3 år at dyrke f.eks. rug og havre, som har god konkurrenceevne mod ukrudt. Ved at dyrke korn et par år opnås samtidig en vis sanering af skræpper.
Bioordningen for miljø- og klimavenligt græs giver mulighed for at opnå støtte til græsmarker, der er ældre end 2 år. Da udbyttet af en græsmark reduceres over tid, vil tilskudsordningen primært være interessant for arealer med lavt udbyttepotentiale. Derudover er det værd at holde sig for øje, at græs der ligger mere end 5 år automatisk kategoriseres som permanent græs. Det forhindrer dog ikke muligheden for fortsat at anvende bioordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Hvis man ikke selv har behov for græsensilage, hø eller afgræsning, vil værdien afhænge af lokale afsætningsmuligheder for græsset. Alternativt kan der være mulighed for at afsætte græsset til biogasanlæg.
En række steder i landet er der igangsat projekter, som kommercielt forsøger at udnytte græs som proteinkilde ved bioraffinering.
Skræppe er en udfordring i vedvarende græsmarker, som kræver en målrettet indsats med rodstikning ved pesticidfri dyrkning. Udsultning af planterne gennem gentagen slåning sker meget langsomt, og svækkede planter kan klare vinteren og starte væksten igen næste forår.
Dyrkning af energipil uden pesticider
Energipil kan almindeligvis dyrkes både konventionelt og økologisk. Pesticidfri dyrkning er dermed også mulig med mekanisk renholdelse forud for etablering og frem til pilen er konkurrencedygtig overfor ukrudt. Det er primært græsukrudt, der er udfordringen ved pesticidfri etablering. Dette kan håndteres ved at lave falsk såbed. Efter etablering fortsættes med rækkeharvning hver anden uge frem til ca. 2 måneder efter etablering.
Da både etablering og høst af energipil sker med specialmaskiner, egner produktionen sig bedst på bedrifter, hvor det samlede areal med energipil er større end 5 ha. Pil høstes første gang 3-4 år efter plantning og kan derefter høstes hvert andet til fjerde år i en periode på 15 til 30 år.
Energipil fra små arealer er primært interessant, hvis man har mulighed for selv at anvende flis til opvarmning eller afsætte det til andre i nærområdet. Det er svært at afsætte små mængder direkte til varmeværk.
Braklægning
Brak til at opfylde GLM8-kravet om 4 % ikke-produktive arealer på et areal med pesticidfri anvendelse er en mulighed. Brak er ofte en ret dyr løsning. Men da kravet om 4 % brak gælder, uanset om der er BNBO-arealer på ejendommen eller ej, kan løsningen med brak på BNBO-arealet for nogle være en interessant mulighed. Hvis BNBO-arealet er større end 4 % af omdriftsarealet, kan det måske være aktuelt at indgå i den frivillige bio-ordning biodiversitet og bæredygtighed. Se vejledning om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed.
Økonomisk og juridisk betydning
Juridisk er den pesticidfri drift af landbrugsjorden er i sig selv ikke underlagt andre regler end kravet om, at der ikke anvendes pesticider.
Ved vurdering af økonomien i ændret drift, skal der tages højde for ændringer i afgrødevalg, maskinanvendelse samt pris og evt. afsætningssikkerhed for nye afgrøder.
Ved ændret drift er det for almindelige landbrugsafgrøder muligt at lave en modelberegning af konsekvensen i værktøjet Økonomi i afgrøder og sædskifter.
Økonomien i dyrkning af afgrøder med lang omdriftstid er lidt anderledes, og resultatet varierer fra år til år. Med udgangspunkt i hjælpeværktøjet fra farmtal.dk kan et gennemsnitligt årsresultat vurderes som alternativ til økonomien i eksempelvis græs til hø eller ensilage.
Den primære opgave i den økonomiske konsekvensberegning er at se på, om en alternativ afgrøde kan give et bedre resultat end blot at lægge arealet ud til anden arealanvendelse såsom natur eller skov. Er det en kendt afgrøde med en markedspris og man ved, hvilket udbytteniveau der er normalt, er det relativt enkelt at opstille de forudsætninger, man kan basere sin beregning og vurdering på. Men er det en ukendt produktion, man ikke har erfaring med, og hvor pris og afsætning er usikker, kan opgaven være vanskeligere.
På grund af risiko for ved en fejl at sprøjte et pesticidfrit areal, bør dyrkning af arealer uden anvendelse af pesticider som udgangspunkt ikke ske i samdrift med arealer, som dyrkes konventionelt med pesticider. Dette kan også have betydning for din analyse af økonomien.
