Udsåning af frø fra vilde planter kan kickstarte genopretningen af en værdifuld naturlig vegetation. Men hvordan griber man det an i praksis? Se et eksempel på, hvordan udsåning af frø fra vilde planter har resulteret i naturområder af høj kvalitet.
Et af de helt store og mest vellykkede naturgenopretningsprojekter i Danmark er projekt Life Clima Bombina på Knudshoved Odde, som har løbet over perioden 2019-2024. Projektet har et overordnet formål om at genskabe ny natur for at kompensere for de ændringer, som fremtidige havspejlstigninger vil medføre.
Klokkefrøen (Bombina bombina) har været flagskibsart for projektet, da dens ynglevandhuller er truede af oversvømmelser. I projektet har der været en overordnet vision om en bredspektret naturgenopretningsindsats og genskabe et stort, artsrigt græsningslandskab med naturlige processer og høj biodiversitet.
Projektet har et samlet budget på 38 mio. kr. og er finansieret af EU's Life-program. Det er gennemført af projektpartnerne: Vordingborg Kommune, Ravn-Nature, Miljøministeriet, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein og i tæt samarbejde med ejer af Knudshoved Odde, Rosenfeldt Gods.
Projektområdet har en samlet størrelse på 280 ha, hvoraf de 180 ha er tidligere landbrugsjord. Projektet ligger på Knudshoved Odde, hvor den yderste del af odden er gammel natur, mens den inderste del af odden i mange år har været dyrket landbrugsareal. Der er genskabt ca. 130 ha med blomsterrigt græsland/overdrev/strandeng ved hjælp af assisteret spredning af naturfrø.
Indledningsvist blev der foretaget en jordbundskortlægning og der blev foretaget en lang række jordprøver. Alle jordprøver viste et meget højt niveau af næringsstoffer som følge af de seneste 200 års landbrugsdrift. Jodbundskortlægningen og jordprøver blev udført for at have en baseline for næringsindholdet på arealerne i projektområdet, så udviklingen kan følges og sættes i relation til vegetationsudviklingen.
Assisteret spredning blev vurderet til at være en egnet metode, da de tidligere landbrugsarealer havde en meget forarmet artspulje og der var begrænset naturlige spredningsmuligheder. Frø-presset fra kulturarter var stort og der var derfor stor risiko for at vegetationen ville komme til at bestå af almindelige kulturarter, hvis ikke der blev gennemført en assisteret spredning. Projektet lod sig inspirere fra Tyskland, se Case: Opformering af vilde frø til naturgenopretning i Tyskland, som har stor erfaring med at arbejde med assisteret spredning af frø fra vilde planter i naturgenopretningsprojekter.
Før og efter billeder af tidligere dyrkede arealer til natur. Fotograf: Carsten Horup.
Første skridt var at få kortlagt egnede donorlokaliteter. Områder blev udvalgt på baggrund af disse overvejelser:
For at undgå overudnyttelse af donorarealet og af hensyn til insektlivet undlod man at høste ca. 25 % af arealet samtidig med at, der blev kørt uden om vigtige strukturer som myretuer, buske mv. På de donorarealer der blev græsset, blev der lavet frahegninger, for at sikre en tilstrækkelig stor blomstring.
Høsttidspunktet blev fastlagt ud fra, hvornår udvalgte nøglearters frø var modne. For at sikre, at der blev indsamlet frø fra planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, blev der høstet i to perioder. Første høst blev foretaget i start juni med en slåningsmaskine med opsamling (GreenLine combi-trailer). Det afslåede materiale blev herefter udlagt til tørring på et gulv i lade, hvor det blev vendt dagligt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at varmeudviklingen i afslået grønt materiale hurtigt kan medføre, at temperaturen bliver så høj, at frøene mister spiringsevnen. Det høstede plantemateriale bør derfor lægges til tørring inden for max. en time efter høst.
Donorarealer med forekomst af senere modne arter blev høstet i perioden midt august til midt september. Her blev høsten foretaget med en lille mejetærsker (ældre Dronningborg Mejetærsker). Det høstede materiale blev herefter renset og tørret. Efter sidste rensning var der forsat en del plantemateriale ud over selve frøene i det færdige udsåningsmateriale.
Ud over de maskinhøstede arter, blev der foretaget håndindsamling af 25 udvalgte arter, som enten ikke kunne maskinhøstes, var meget sjældne eller krævede høst med den helt rette timing.
Der blev samlet set produceret 10 tons udsåningsmateriale, som indeholdt frø fra mere end 200 forskellige hjemmehørende arter.
Udsåningerne blev lavet over flere år, da det er en stor opgave at producere frø nok til dække alle arealerne. Alle udsåninger er foretaget i efteråret. Inden udsåning af det høstede materiale er det altafgørende, at jorden er forberedt til udsåning. I projektet blev flere forskellige metoder afprøvet. Der var en bekymring for, om den eksisterende frøpulje af markukrudtsfrø ville spire og optage pladsen fra de udsåede arter fra donorarealerne.
I et forsøg på at udpine frøpuljen, blev der foretaget gentagne harvninger af arealerne, men i sidste ende har det dog vist sig, at antallet af harvninger forud for udsåning ikke har haft betydning for den endelige etablering af de ønskede arter. Så længe jorden er sort og nyligt behandlet inden udsåningen, er de udsåede arter kommet som ønsket. Arealerne blev pløjet og harvet umiddelbart før udsåningen, som blev timet til en stille dag med udsigt til regn.
Inden udsåning blev frømaterialet opblandet med 0,4 mm renset sand og blandingen blev udspredt på arealerne med en gødningsspreder. Der blev brugt 25-35 kg udsåningsmateriale blandet med 1 tons sand pr. hektar.
Enkelte arter blev udelukkende udsået med håndkraft. På de eksisterende naturarealer blev der udsået udvalgte arter med håndkraft i områder, hvor jorden var blottet f.eks. i muldvarpeskud eller hvor dyrene havde skabt huller i vegetationen.
Det første år blev der udsået vinterrug som dækafgrøde. Det viste sig de efterfølgende år at et-årige planter fra jordens frøpulje som hyrdetaske og kamille havde samme funktion som dækafgrøde.
De tidligere dyrkede arealer har fortsat et unaturligt højt indhold af næringsstoffer og der er ikke lavet indsatser for at nedbringe næringsstofpuljen. Erfaringer fra andre projekter i Tyskland og Holland har vist, at det tager mange år at nedbringe næringsstofpuljen til et naturligt niveau og at det ofte ikke er nødvendigt, hvis blot de ønskede arter når at etablere sig inden de mere konkurrencestærke arter.
Uden naturlige forstyrrelser vil man forvente, at konkurrencestærke arter med tiden vil etablere sig og udkonkurrere de udsåede arter. Derfor er det helt afgørende, at der igangsættes græsning på arealerne. Det er særligt vigtigt, at der er tale om helårsgræsning, hvor vegetationen bliver spist helt i bund i løbet af vinter og forår, da det giver de bedste konkurrencemæssige fordele til de nøjsomme udsåede arter.
Når vegetationen er spist i bund i foråret, kommer der masser af lys til at de små nøjsomme urter, som kan få et forspring og samtidig bliver de store græsarter hæmmet i deres vækst. Når græsningstrykket er afstemt efter fødemængden i vinterhalvåret, kan dyrenes fødeindtag ikke følge med vegetationens vækst hen over sommeren og urterne får derfor rig mulighed for at blomstre og sætte frø. Resultatet er et blomsterflor hen over sommeren til stor gavn for insekter og alle de arter af fugle, pattedyr, padder og krybdyr som lever af insekter.
I projektet benyttes to arter af planteædere i forvaltningen af naturarealerne. Det er kvæg af racen Galloway og heste af racen Exmoor.
I de første år blev de nysåede arealer hegnet fra for at beskytte de nye spirer. I de efterfølgende år fik dyrene adgang til arealerne fra de blev tilsået. Erfaringerne fra projektet er, at dyrene helst skal have adgang til de nysåede arealer hurtigst muligt, men det er selvfølgelig afgørende, at de nye naturarealer er hegnet sammen med andre arealer, hvor dyrene kan finde føde.
En af effekterne af helårsgræsning er, at det fremmer blomstring hen over sommeren. Det er afgørende, at der bliver spist godt i bund i det tidlige forår, da det giver de blomstrende urter en konkurrencefordel. Her ses det samme areal 1. april og 1. august 2024. Fotograf: Carsten Horup.
Udsåning af vilde plantefrø er langt fra det eneste genopretningstiltag, der er lavet i projektet. Områdets naturlige hydrologi er genoprettet, ved at afbryde de eksisterende dræn, lukke to pumpestationen mv. Det har resulteret i ca. 40 vandhuller og vådområder med en samlet vandflade på ca. 55 hektar. en lang række af lavvandede vådområder og småsøer. Genskabelse af hydrologien i området har blandt andet haft stor betydning for områdets fugleliv hvor bl.a. klyde har etableret sig som ynglefugl med 78 par
I forbindelse med de mange års dyrkning af arealerne er alle større sten blevet fjernet. I projektet er større sten blevet udlagt og nedgravet i forskellige dybder for at genskabe de naturlige strukturer som større sten udgør på naturarealer.
Der er også blevet opdrættet og udsat forskellige 4 arter af padder (klokkefrø, strandtudse, løgfrø og grønbroget tudse og markfirben krybdyr.
Ved projektets afslutning er det lykkedes at genskabe 130 ha med blomstrende græslandsvegetation. På de tidligere landbrugsarealer er der i alt registeret 228 forskellige plantearter. Heraf er 8 rødlistede arter og 65 arter er såkaldte stjernearter, som har en høj følsomhed overfor kulturpåvirkning og derfor hovedsagelig findes på naturarealer af høj kvalitet.
Blomstringen på arealerne er overvældende og har overrasket mange fagfolk. Det er tydeligt, at udsåningen har gjort en markant forskel, når man sammenligner med andre naturgenopretningsprojekter uden udsåning, hvor konklusionen ofte er, at arealerne forbliver artsfattige selv mange år efter dyrkning er opgivet. Om den høje artsrigdom og overdådige blomstring fortsætter i samme omfang og hvordan vegetationen udvikler sig, vil tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at udsåningen i kombination med de øvrige naturgenopretningstiltag og helårsgræsningen har skabt det bedst mulige grundlag for en positiv naturudvikling på Knudshoved Odde.
Man skal dog være opmærksom på, at resultatet har krævet en meget stor arbejdsindsats. Høst, tørring rensning og udsåning af frømateriale er en meget stor og tidskrævende opgave, der kræver stor timing og høj faglig indsigt. Det er derfor svært at forestille sig, at udsåning udført efter denne model bliver en standardindsats på arealer, der udtages af landbrugsdrift og udlægges til natur. For mange vil det være en langt mere attraktiv løsning at indkøbe frøblandinger, der er klar til udsåning. Det er dog ikke en mulighed i øjeblikket i Danmark, da der ikke findes kommercielle certificerede frøblandinger af vilde frø. Det er dog en metode, der bliver brugt i andre lande. Se artiklen Case: Opformering af vilde frø til naturgenopretning i Tyskland
Tak til Per Ravn, Ravn Nature og Carsten Horup, Vordingborg Kommune for at dele deres resultater og erfaringer.
Forfatter: Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent, SEGES Innovation.
