Resumé
Notat 2338: Rapporterne om pattegrise- og sooverlevelse fra SEGES InSight og tilmeldingen via www.segesinsight.dk er blevet opdateret, så interessenter i og omkring den enkelte besætning får et hurtigt, aktuelt og overskueligt overblik over udviklingen i so- og pattegriseoverlevelsen. Ultimo 2023 udsendes rapporter til 175 besætninger om pattegriseoverlevelse hver uge og rapporter om søernes overlevelse til 195 besætninger hver måned.
SEGES InSight giver et hurtigt, aktuelt og overskueligt overblik over udviklingen i so- og pattegriseoverlevelsen i et sohold. Derudover kan man sammenligne niveauet i den enkelte besætning med sine kollegaer.
For at kunne deltage i SEGES InSight kræver det, at besætningens leverandør af managementsoftware er Cloudfarms eller AgroVision. Besætningerne oprettes via www.segesinsight.dk, og derefter kan besætningens enkeltdyrsdata indlæses i en fælles database, hvor data i anonymiseret form kan bruges til en fælles benchmarking. SEGES InSight giver et godt grundlag for at opnå en ekstra gevinst af alle de mange registreringer, som hver dag foretages i de danske besætninger med søer.
Udbyttet af rapporterne i SEGES InSight bliver endnu bedre, når medarbejderne i besætningerne har fokus på at foretage gode, ensartede registreringer, derfor gives en vurdering af kvaliteten af registreringerne i kategorierne Rød, Gul og Grøn sammen med rapporten.
Vil du vide mere?
Emneord