Lovgivning om indsamling og udsåning af frø fra vilde planter i naturgenopretning

Udsåning med vilde frø er ofte en forudsætning for effektiv naturgenopretning men mange kender ikke lovgivningen på området.

Biodiversiteten i Danmark er i stærk tilbagegang, og der er et stort behov for at etablere nye naturarealer med levesteder for truede og sårbare arter. Samtidig er der pladsmangel i Danmark, hvis alle arealmål for fremtiden skal opfyldes. Derfor er det vigtigt, at de arealer der udlægges til natur genoprettes med henblik på at opnå den højst mulige naturkvalitet og dermed bidrage mest muligt til at standse tabet at biodiversitet. 

Som samfund investerer vi allerede i ny natur f.eks. er udtagning af landbrugsjord til klima- og lavbundsprojekter i gang, men naturkvaliteten er ofte ikke tænkt ind i disse projekter, og etableringen af en artsrig vegetation begrænses af store næringspuljer, manglende græsning og afstand til frøkilder. Samtidig ser vi flere privatpersoner og firmaer investere i store naturprojekter, som udføres med mest mulig biodiversitet som mål. Behovet for en effektiv etablering af ny kvalitetsnatur er stort. 

Læs mere om effektiv naturgenopretning med udsåning af vilde planter. 

Nye naturarealer kan kickstartes ved at udså hjemmehørende arter af urter og græsser, men lovgivning på området er ukendte for mange – også fagpersoner. Denne artikel redegør for lovgivningen om miljøfrøblandinger, hvis hovedformål er at forbedre vilkårene for biodiversiteten og bevare det naturlige miljø. Artiklen gennemgår den nuværende lovgivning på området, relaterede lovgivning og hvilke tiltag der er nødvendige for at udsåning for alvor kan blive en del af en effektiv genopretning

Miljøfrøblandinger 

Miljøfrøblandinger reguleres i dansk lovgivning ved Bekendtgørelsen om Markfrø (BEK nr. 1345 af 02/12/2024) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. § 2, punkt 22 definerer en miljøfrøblandinger som en:

” Blanding af frø, der er bestemt til at blive anvendt med henblik på at bevare det naturlige miljø og de plantegenetiske ressourcer. Blandingerne baserer sig på frø fra naturlige eller delvis naturlige naturtyper i bevaringsværdige kildeområder. Blandingerne består af frø af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for disse naturtyper. Sådanne blandinger kan indeholde foderplanter omfattet af denne bekendtgørelse og derudover frø af planter, der ikke er foderplanter efter denne bekendtgørelse." (Ministeriet for Fødevarer, 2024).

Reglerne om miljøfrøblandinger i bekendtgørelsen om markfrø er en implementering af EU-direktivet:  2010/60/EU af 30. august 2010 om visse undtagelser med henblik på handel med blandinger af foderplantefrø, som er bestemt til bevarelsen af det naturlige miljø Direktiv - 2010/60 - EN - EUR-Lex. 

Miljøfrøblandinger skal mime naturen i kildeområdet

Miljøfrøblandinger fremstilles ved at indsamle arterne individuelt i et kildeområde og herefter opformere dem som enkelte arter udenfor kildeområdet som beskrevet i bekendtgørelsen om markfrø § 2, punkt 23. Et kildeområde er i bekendtgørelsen beskrevet som et afgrænsede område, som enten er omfattet af:

• naturbeskyttelseslovens kap. 2 om Natura 2000-områder
• klitfredede områder (naturbeskyttelseslovens kap. 2, § 8)
• fredede områder (naturbeskyttelseslovens kapitel 6)
• omfattet af loven om nationalparker.

Frøene fra de udvalgte arter opformeres og blandes efterfølgende til en frøblanding som lever op til beskrivelsen i bekendtgørelsen: ”af disse slægter, arter og i givet fald underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet” Miljøfrøblandinger mimer således naturtyper i kildeområdet, f.eks. 6230 surt overdrev, og skal således indeholde frø af arter, der er kendetegnede for naturtypen på indsamlingsstedet i kildeområdet.

Det er værd at bemærke, at bekendtgørelsen ikke omfatter kildeområder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 uden for Natura 2000-områder eller andre områder som vejkanter, rabatter, diger, gravhøje mv. 

Indsamling og sammensætning af frøblanding

For at indsamle frø til en miljøfrøblanding, skal man sikre sig, at frøene kommer fra et område, der ikke har været sået i de sidste 40 år. Frøene skal være typiske for naturen på det sted, de indsamles fra, og selve indsamlingen skal følge bestemte regler, der afhænger af stedets status (se afsnit om kildeområder ovenfor).

Miljøfrøblandingen skal indeholde en tilstrækkelig mængde af typiske arter for at kunne genskabe naturtypen på indsamlingsstedet. Frøene skal have god spireevne for at kunne opfylde dette formål. Det er tilladt, at op til 1 vægt% af frøene i blandingen er andre arter, men mængden af skræppe og strandskræppe må ikke overstige 0,05 vægt%. Desuden må blandingen ikke indeholde frø af flyvehavre, gold havre eller silke.

Hvis frøene i miljøfrøblandingen stammer fra dyrkede afgrøder (opformerede frø fra kileområdet), skal de også være typiske for naturen på indsamlingsstedet. De skal desuden opfylde specifikke kvalitetsnormer, som er beskrevet i bilag 5, i bekendtgørelsen for markfrø.

Produktion og handel med miljøfrøblandinger

Produktion og handel med miljøfrøblandinger må kun foregå inden for Danmarks grænser, da landet betragtes som én samlet region. TystofteFonden udsteder på vegne af myndighederne tilladelse til produktion og handel med miljøfrøblandinger, hvorfor en tilladelse skal indhentes før produktion og/eller handel påbegyndes. Denne tilladelse kan gives, hvis:

1. frøene enten er indsamlet direkte fra et bestemt kildeområde eller 
2. er fremstillet af planter, som er opformeret på baggrund af indsamlet frø fra et sådant område. Dyrkning af frø fra opformeret planter kan maksimalt finde sted i 5 generationer. 

Desuden må miljøfrøblandinger kun handles i lukkede pakninger/beholdere, og derfor skal de være etiketteret eller plomberet således at forseglingen brydes ved åbning (Ministeriet for Fødevarer, 2024).

Ansøgning og tilladelse til produktion og handel

I henhold til Bekendtgørelsen om Markfrø, skal ansøgningen om tilladelse til handel med miljøfrøblandinger være indsendt til TystofteFonden senest den 1. marts i produktionsåret. For at sikre en effektiv behandling, skal ansøgningen indeholde specifikke oplysninger, der er fastsat i lovgivningen. Disse oplysninger omfatter blandt andet producentens navn og adresse, høstmetode, om frøene er høstet direkte fra et kildeområde, eller en særskilt opformerede. 

Derudover skal ansøgningen indeholde detaljer om vægtprocent af specifikke arter i frøblandingen, samt oplysninger om oprindelsesregionen og eventuelle handelsrestriktioner i denne region. Disse er med til at sikre den samlede kvalitet af den endelige frøblanding. Der kræves også en præcisering af kildeområdet, indsamlingsstedet, samt naturtypen på indsamlingsstedet og indsamlingsåret. Hvis frøene stammer fra særskilt dyrkede afgrøder (opformerede frø fra kildeområdet), skal ansøgningen yderligere inkludere data om spireevne og opformeringsstedet. 

Når TystofteFonden modtager ansøgningen, træffer de afgørelse om den tilladte mængde af frøblandingen, der må bringes i handel i de følgende sæsoner. Der er dog en begrænsning på, at den samlede mængde miljøfrøblandinger ikke må overstige 5 % af den samlede vægt af alle frøblandinger, der handles i Danmark i det pågældende produktionsår. For at sikre overholdelse af disse bestemmelser, skal de registrerede virksomheder indberette den handlede mængde af miljøfrøblandinger senest den 30. juni efter produktionssæsonens afslutning. 

Hvis indberetningerne indikerer, at de fastsatte mængdegrænser risikerer at blive overskredet, vil TystofteFonden tage de nødvendige skridt til at sikre, at reglerne overholdes.
Denne detaljerede ansøgningsproces og de efterfølgende kontroller er afgørende for at sikre, at miljøfrøblandinger, der bringes i handel, bidrager til bevarelsen af det naturlige miljø og de genetiske ressourcer i Danmark.

Anden lovgivning om indsamling af frø fra vilde planter

En række love og bekendtgørelser kan være relevant at kende til i forbindelse med indsamling af frø fra vilde planter.

Naturbeskyttelsesloven § 3

Et af de mest oplagte steder at indsamle frø til naturgenopretning er på naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. På de beskyttede naturtyper er der et generelt forbund mod tilstandsændringer. Da indsamling af frø kan udgøre en risiko for at overudnytte donerlokaliteter, kan man godt stille det spørgsmål, om frøindsamling er en dispensationskrævende aktivitet? Det er dog generel praksis at naturpleje i form af høslæt og græsning ikke er dispensationskrævende aktiviteter, da plejen tjener det formål at opretholde naturtyperne. Det fremgår af vejledningen om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper. 

Da høstning af frø typisk ikke adskiller sig fra traditionel høslæt, vil det næppe kunne betragtes som en dispensationskrævende aktivitet. Man skal dog være opmærksom på arealer, der ikke tidligere har været benyttet til høslæt. Her kan kørsel med maskiner ødelække værdifulde strukturer og derfor kan det være relevant at kontakte kommunen inden høsten igangsættes. Håndindsamling af frø vil næppe udgøre en dispensationskrævende aktivitet. 

Udsåning af frø og udplantning af planter på områder der i forvejen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 vil I alle tilfælde betragtes som en tilstandsændring, der kræver dispensation. Det glæder også selv om formålet er at forbedre naturarealets tilstand. Kontakt derfor altid kommunen inden udsåning på beskyttede naturområder igangsættes.

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang

Man skal også være opmærksom på reglerne i bekendtgørelse om offentlighedens adgang § 28. Her fremgår, at det ikke er tilladt at foretage erhvervsmæssige indsamling af frø på strandbredder, andre kyststrækninger, klitfrede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land. Indsamling til privat brug i begrænset mængder er dog tilladt. Ejer af arealet vil dog kunne meddele tilladelse til erhvervsmæssig indsamling, så længe indsamlingen ikke strider mod andre bestemmelser. 

Plantearter på habitatdirektivets bilag IV

Plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV er markeret med understregning i bilag 2 til artsfredningsbekendtgørelsen. For disse planter gælder der et forbud mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod eller ødelæggelse. Det kan tolkes som om håndindsamling af frø er en mulighed, så længe planten ikke på nogen måde beskadiges, ødelækkes eller fjernes. 

Fredede plantearter

En række planter er opført som fredede på bilag 2 til artsfredningsbekendtgørelsen uden at omfattet af habitatdirektivets bilag IV. For disse arter gælder der et forbud mod, at de beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder. Også her kan det tolkes som indsamling af frø fra fredede planter godt kan foretages ved håndindsamling, så længe det ikke beskadiger planten og så længe planten ikke fjernes fra voksestedet.  EU's habitatdirektiv forpligter medlemslandene til at sikre, at indsamling og udnyttelse af en række arter ikke påvirker eller hindrer, at arterne kan opnå såkaldt gunstig bevaringsstatus. 

Plantearter på habitatdirektivets bilag V

EU's habitatdirektiv forpligter medlemslandene til at sikre, at indsamling og udnyttelse af en række arter ikke påvirker eller hindrer, at arterne kan opnå såkaldt gunstig bevaringsstatus. Arterne er anført på habitatdirektivets bilag V. Reglerne er ikke nærmere implementeret i dansk lovgivning og det er spørgsmålet i hvilket omfang, indsamling af frø vil hindre at arterne opnår gunstig bevaringsstatus, da formålet med indsamlingen netop er at udså arterne på nye voksesteder. Eksempler på plantearter på bilag IV er f.eks. guldblomme og arter af ulvefod.

Anvendelse i praksis

Vi har i Danmark således nogle ret præcise rammer for at opnå tilladelse til produktion og handel med miljøfrøblandinger i henhold til bekendtgørelsen for markfrø. Dog er der indtil dags dato ikke ansøgt eller udstedt en eneste tilladelse til produktion eller handel fra TystofteFonden, der er den godkendende myndighed. Dette kan skyldes, at frøblandingerne ikke indeholder arter, der er defineret som foderplanter i bilag 2 til bekendtgørelsen. Det betyder reelt, at man frit kan handle arter, der ikke er foderplanter og som ikke er indsamlet i de defineret kildeområder.   

Det kan også skyldes, at markedet for vilde frø i Danmark stadig er nyt, og der kan opstå usikkerhed i praksis om, hvornår den gældende lov er relevant. Det er f.eks. også uhensigtsmæssigt at begrebet miljøfrøblanding ikke intuitivt angiver, at der er tale om vilde frø, der har genskabelse af naturlige økosystemer som formål. 

Det er også uhensigtsmæssigt, at begrebet ”miljøfrøblanding” bruges i handlen med frø om en lang række af frøblandinger, der indeholder diverse foderplanter, som typisk forbedrer jordens kvalitet, bekæmper ukrudt og tiltrækker gavnlige insekter, uden at disse frøblandinger har nogen som helst relation til begrebet miljøfrøblanding, som det er defineret i bekendtgørelsen. Der er derfor vigtigt, at kendskabet til lovgivningen udbredes og at vejledningen til loven tydeligt forklarer, hvordan lovgivningen skal tolkes.  

Flere andre lande har en længere tradition for at benytte vilde frø i naturgenopretning. I Tyskland arbejder organisationen VWW – Sammenslutningen af tyske frø- og planteproducenter med certificering af vilde frø. VWW arbejder uafhængigt af myndighederne med det formål at producere planter og frø til naturbevarelse. Organisationen har på baggrund af de samme EU-regler, som er gældende i Danmark, udviklet en certificering af vilde frø. Certificeringen udstedes af VWW og kontrolleres af en ekstern kontrolinstans ABCERT.

Behov for certificeret frøproduktion i Danmark

Hvis udsåning af vilde planter skal være et værktøj, vi kan benytte til genopretning af naturen, er det nødvendigt at sikre kvaliteten af de tilgængelige frøblandinger på markedet. På nuværende tidspunkt kan man ikke på det danske marked købe frø, hvor det er tydeligt at de overholder krav til oprindelse, indsamling opformering mv. Ligeledes må man konkludere at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkeligt omfang regulerer produktionen og handel med frø med henblik på udsåning i naturgenopretningsprojekter. 

Eksempler på naturgenopretningsprojekter med udsåning i Danmark, som f.eks. projektet Clima-Bombina på Knudshoved Odde har vist at udsåning spiller en stor rolle for succesen af naturgenopretning og der er på denne baggrund en stigende interesse for udsåning i danske naturprojekter. 

SEGES Innovation samlede i 2024 en række aktører til en workshop, for at undersøge det faglige grundlag for en certificeringsordning i Danmark. Der var blandt de deltagende aktører bred enighed om at der er et 
marked for frø til naturgenopretning, men også at der er et stort behov for, at man kan sikre kvaliteten af frøene. 

Ofte vil den bedste løsning være at indsamle frø lokalt, men det er for mange en stor og kompleks opgave. Derfor vil en dansk certificering være en nødvendig løsning, hvis udsåning skal blive en standardindsats i danske naturgenopretning projekter. Da der i de kommende år sættes fart på udtagning af landbrugsjord som skal genoprettes til natur igennem den grønne trepart, er der behov for at få en certificering på plads hurtigst muligt. Det anbefales at kigge på den tyske certificering og tilpasse den til danske forhold. 

Forfattere:  Tobias Sandfeld Jensen, specialkonsulent og Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent, SEGES Innovation.