Hvis tidligere landbrugsarealer skal blive til værdifuld natur, er det ofte nødvendigt at lave aktiv naturgenopretning. Udsåning af vilde planter er et vigtigt værktøj i genopretningen og gøres det rigtigt flytter biodiversiteten med ind på arealet.
2020’erne er udpeget af FN til at være årtiet for naturgenopretning, og i 2024 vedtog EU en naturgenopretningslov, der sætter bindende mål for medlemslandene. I Danmark er der også et stort behov for naturgenopretning, og vi ligger meget langt fra EU’s målsætninger om 20 % beskyttet natur i 2030.
Biodiversitetsrådet vurderer, at det kun er 1,6 % af Danmarks landareal, som reelt lever op til kravene for beskyttet natur. Det er på trods af, at Danmark i dag har 16 % af landarealet omfattet af forskellige former for naturbeskyttelse. Derudover er vores natur også i dårlig tilstand. 95 % af de danske overvågede naturtyper og 57 % af de overvågede arter er i ugunstig bevaringsstatus.
Vi står dog over for et historisk initiativ med Den Grønne Trepart, som inkluderer etableringen af Danmarks Grønne Arealfond med målet om at etablere 390.000 hektar ny natur og skov på tidligere landbrugsarealer, samt en målsætning om 20 % beskyttet natur i Danmark. Hvis disse nye naturarealer på gammel agerjord skal blive til levesteder for nogle af de mange arter, der er i tilbagegang i vores landskab, er det vigtigt, at arealerne opnår en høj naturkvalitet. Hvis vi blot stopper dyrkningen og overlader arealerne til sig selv, vil det tage mange år før arealerne opnår en naturkvalitet af betydning.
Flere undersøgelser har vist, at mange nye naturområder forbliver artsfattige selv mange år efter de er opgivet som landbrugsarealer. Derfor er det ofte nødvendigt med en genopretningsindsats, da arealerne er for næringsrige, ensartede, drænede og med en vegetation domineret af få almindelige konkurrence stærke arter.
Billede 1. Udsåning af vilde plantefrø kan kickstarte naturgenopretning til glæde for en lang række af arter. Det er vigtigt at være opmærksom på at de frø som først finder vej (assisteret eller naturligt) til blotlagt jord dominerer det resulterende plantesamfund. Desuden er store dyrs tilstedeværelse og græsning fremmende genetableringen af en artsrig flora. Foto: Carsten Horup, Vordingborg Kommune.
Ved genopretning af tidligere dyrkede arealer til natur er det ofte nødvendigt med flere genopretningstiltag:
Vi fokuserer her på, hvorfor det er vigtigt at genoprette en naturlig vegetation og hvordan det kan gøres via udsåning af vilde plantearter.
Naturlig spredning er den billigste metode til at genoprette vegetationen på et areal, som er nyligt udlagt til natur. Det kaldes passiv restaurering og metoden er relevant, hvis der er tilstødende artsrige naturarealer hvorfra planterne kan indvandre til området, eller hvis der er en intakt frøbank i jorden.
Jo længere tid et areal har været drevet som landbrugsareal, jo mindre af den oprindelige frøbank vil der være tilbage. Særligt på højbundsarealer forsvinder frøbanken hurtigt, og allerede efter 5 års dyrkning er de fleste græslandsarter forsvundet fra frøbanken. Frøbanken bevares bedre i fugtig eller våd jord, men generelt vil frøbanken ikke være tilstrækkelig til at sikre en egentlig genopretning af vegetationen på arealer, der har været dyrket igennem en længere årrække.
For mange arealer vil passiv restaurering være utilstrækkeligt, da de er næringsrige grundet driftshistorikken og fordi der er for få frøkilder med høj kvalitet i nærområdet. Resultatet bliver ofte, at almindelige arter koloniserer arealerne. Herefter kan det være svært for de arter, man ønsker at fremme, at indvandre da de skal konkurrere med konkurrence stærke arter, der allerede har etableret sig. Denne indvandringsbarriere forstærkes yderligere, hvis der mangler græsning på arealet.
Græsning skaber åbninger i vegetation og jordoverflade, hvor frø kan spire. Etableringen af en artsrig vegetation begrænses derfor af store næringspuljer, manglende græsning og afstand til frøkilder. Derfor vil det ofte være nødvendigt at introducere frø udefra i forbindelse med naturgenopretningen.
Udsåning af frø fra vilde planter (assisterede spredning) kan fremskynde naturlig vegetationsudvikling, men det skal ses som et trin i en aktiv naturgenopretningsindsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de frø som først finder vej (assisteret eller naturligt) til blotlagt jord får en konkurrencefordel, vinder konkurrencen og dominerede efterfølgende plantesamfundet.
Praktiske erfaringer viser desuden, at store dyrs tilstedeværelse og græsning fremmer genetableringen af en artsrig flora ved udsåning. Der er dog en række forhold, du skal være opmærksom på ved udsåning af vilde planter afhængig af, hvilken metode du benytter til introduktion af frø. Nedenfor gennemgår vi de forskellige metoder til assisterede spredning.
En enkel metode til at indføre frø fra et lokalt donorareal af høj kvalitet er ved at tage høslæt, når flest mulige planter har modne frø, og herefter udlægge det høstet materiale på det nye naturareal. Det er en metode, der er brugt i flere danske projekter, men desværre er der ikke foretaget solide undersøgelser af effekten, da den ofte først er tydelig efter projekternes udløb.
Udlæg af grønt hø er særligt velegnet på mindre arealer, da det på store arealer kan det være svært at skaffe tilstrækkeligt med hø. Metoden er mest effektiv, hvis man både tager et tidlig og sendt høslæt og søger for udspredning på bar jord, for at undgå konkurrence med eksisterende arter. Desuden har udlægning af nyhøstet frisk plantemateriale vist sig mere effektiv til frøspredning end tørt hø, hvor mange af frøene drysser af, inden høet flyttes fra donorlokaliteten.
På den måde undgås ressourcekrævende tørring, opformering og udsåning. Dog skal man tilstræbe at udsprede materialet umiddelbart efter høst, da varmeudviklingen i det nyhøstet materiale kan ødelægge frøenes springsevne. Det kan overkommes ved at høste grønt hø på en donorlokalitet så tæt på udspredningsområdet som muligt. Ved høst af hø gælder det, ligesom ved frøindsamling, om ikke at overudnytte donorlokaliteten. Det kan undgås ved kun at slå en mindre del af arealet ad gangen. Det kan også være med til at sikre, at frø, der modner på forskellige tidspunkter, høstes.
Høst og indsamling af frø som tørres og udspredes på arealerne er en anden metode, der er særligt eget til større arealer. Metoden er med succes afprøvet i Danmark bl.a. i projektet ”Life Clima-Bombina” på Knudshoved Odde i Vordingborg Kommune, hvor de første frø blev indsamlet og udspredt i 2020. Fire år efter er mange af de udsåede arter udbredt på arealerne til glæde for insekter, padder, firben mv.
Derudover finder flere internationale studier god effekt af udsåning af vilde frø. Metoden kræver, at man både har maskiner til høst og udspredning af frø samt lokaliteter til tørring og opbevaring af frøene. Det skal bemærkes, at hele processen kan være tidskrævende og omkostningstung – særligt hvis der er tale om store arealer til genopretning.
Før og efter genopretning af naturlig vegetation på Knudshoved Odde. Udsåning med vilde plante frø er gennemført med succes i projektet ”Life Clima-Bombina” Knudshoved Odde i Vordingborg Kommune. Til venstre ses markerne i drift før udsåning af vilde planter og til højre ses samme areal efter udsåning og genopretning af den naturlige vegetation. Fotos: Carsten Horup, Vordingborg Kommune.
Når du anvender udsåning af vilde frø, skal du tage højde for frøenes oprindelse, da lav genetisk diversitet kan betyde en dårlig tilpasningsevne til lokale forhold og fremtidige miljøforandringer. Ved at høste frø fra forskellige lokale donorlokaliteter kan man sikre, at frøene er genetisk tilpasset de lokale forhold. Gennemførelse af metoden kan dog være dyr og langtrukket.
Du skal også være opmærksom på, at hyppig høst på donoarealerne kan betyde en overudnyttelse af arealet, og det kan skade biodiversiteten på de pågældende donorarealer. For at undgå overudnyttelse anbefales det, at du maksimalt årligt høster 20 % af frøene fra flerårige arter og højst 5-10 % af frøene for enårige arter.
For at beskytte donorarealer og imødekommer et behov om store mængder frø til naturgenopretning i fremtiden kan man med fordel systematisk opformere vilde plante frø. Det kræver dog investering i produktionsudstyr, areal til opformering, mandskabstimer mv. Samtidig skal du være opmærksom på bevarelse af planternes naturlige egenskaber og genetik, såvel som at sikre at frøene bruges inden for et afgrænset geografiske områder, hvor du må formode, at planterne er tilpasset miljø og klima.
Ved opformering er det derfor vigtigt at have fokus på at bevare den genetiske variation, og være bevist om ikke at udføre selektion i opformeringen f.eks. på de individer der har den største frøproduktion.
Som naturforvalter eller projektleder kan det være en stor opgave at opformere vilde frø og derfor er du ofte afhængig af, at kunne købe frø for at realisere projekter med genopretning af naturlig vegetation. Samtidig er det dog ikke muligt at få fat i større mængder af frø fra hjemmehørende danske arter. Desuden er der ikke nogen form for kvalitetssikring af de frø, der er på det danske marked i dag, som sikrer at indsamling og opformering sker på en ansvarlig måde med fokus på bevarelse af de oprindelige genetiske egenskaber og kendskab til kildeområder.
Udsåning af vilde planter i naturgenopretning er udbredt i andre lande, f.eks. i Tyskland, hvor der er kommercielt salg af frø, der kan benyttes til naturgenopretning. Organisationen ”Verband deutscher Wildsamen- und Wildpflanzenproduzenten” (sammenslutning af tyske producenter af vilde frø og vilde planter), forkortet VWW, har siden 2005 stået for certificering af frø til naturgenopretning i Tyskland (www.natur-im-vww.de) . Tilsvarende certificerede produktion af hjemmehørende plantefrø findes ikke på det danske marked.
I dag er der i Danmark et stort udbud af frø fra frøfirmaer som markedsføres som gavnlige for biodiversiteten uden, at der er nogen certificering eller sikkerhed for hvordan frøene er produceret. Selvom man køber hjemmehørende arter, er det usikkert hvor arterne stammer fra og hvordan genetikken er bevaret.
Måske derfor er der heller ikke eksempler fra Danmark på, at solgte frøblandinger bruges i naturgenopretning.
Praktiske erfaringer viser at genopretningsindsatsernes succes afhænger af den efterfølgende forvaltning af de nye naturarealer. Som nævnt tidligere er det derfor ikke tilstrækkeligt at tage arealer ud og udså dem med vilde planter, da de uden forvaltning vil gro til i konkurrencestærke almindelige arter som ofte vil udkonkurrere de udsåede planter.
Behovet for forvaltning er særligt stort på tidligere dyrkede arealer, hvor næringsstofniveauet ikke kan nedbringes til naturlige niveauer. Her er der særligt stor risiko for at næringstollerante arter som agertidsel, lodden dueurt, draphavre, stor nælde og vild kørvel kommer til at dominere utilsigtede. Den mest effektive forvaltning er afgræsning med store planteædende dyr, såsom kvæg og hest, der går på naturarealerne i naturlige tætheder året rundt. Det er den forvaltning, der efterligner græsningsdynamikken fra naturlige økosystemer bedst muligt.
Erfaringer fra Knudshoved, hvor der har været helårsgræssende kvæg og heste på arealerne fra starten af projektet, viser, at det er vigtigt, at dyrene sættes på så hurtigt som muligt og mens vegetationen er under etablering. Efter fire år har kombinationen af helårsgræsning og udsåning vist sig, at være den helt rigtige opskrift på at gendanne et artsrigt græsland på tidligere dyrket landbrugsarealer.
Skal de mange nye danske naturarealer på gammel landbrugsjord for alvor bidrage til at standse biodiversitetskrisen, er det nødvendig med en effektiv naturgenopretning på arealerne. Selv om udsåning er tidskrævende og dyrt viser internationale undersøgelser at det ofte er nødvendigt for at sikre en effektiv genopretning.
Udsåning bliver i dag brugt i flere og flere naturgenopretningsprojekter, men er langt fra standard når arealer tages ud af landbrugsproduktion og overdrages til naturen. F.eks. er der et stort potentiale i en effektiv naturgenopretningsindsats på de mange lavbundsarealer der udtages til miljø- og klimaformål. Potentialet for at understøtte biodiversiteten ville blive meget større, hvis biodiversitet var et ligestillet mål i udtagningsprojekterne med finansiering af effektive genopretningstiltag.
Naturgenopretning med udsåning af vilde planter har et stort potentiale på naturarealer etableret på tidligere landbrugsjord. Hvis udsåning af vilde planter inden for en kort årrække skal udvikle sig til en standardindsats i naturgenopretningsprojekter, er der behov for nem adgang til store mængder kvalitetsfrø. Det er svært at forestille sig, at høst på eksisterende donerarealer på sigt kan dække behovet. Hvis effektiv naturgenopretning for alvor skal blive en succeshistorie i Danmark, er det nødvendigt med bedre rammer for at sikre en frøproduktion af god kvalitet. Der er behov for en certificeringsordning og, at der bliver investeret i opbygning af en frøproduktion til naturgenopretningsprojekter.
Forfattere: Tobias Sandfeld Jensen, specialkonsulent og Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent, SEGES Innovation.
Baumane, M., Zak, D. H., Riis, T., Kotowski, W., Hoffmann, C. C., & Baattrup-Pedersen, A. (2021). Danish wetlands remained poor with plant species 17-years after restoration. Science of the Total Environment, 798.
Biodiversitetsrådet. (2023). Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet. Biodiversitetsrådet.
Bischoff, A., Hoboy, S., Winter, N., & Warthemann, G. (2018). Hay and seed transfer to re-establish rare grassland species and communities: How important are date and soil preparation? Biological Conservation, 221.
Europa-Parlamentet. (2024, February 27). Naturgenopretning: Ny EU-lov for at genoprette 20 % af EU’s land- og havområder | Nyheder | Europa-Parlamentet. Ref.: 20240223IPR18078.
Fløjgaard, C., Andersen, D. K., Baattrup-Pedersen, A., Ebbensgaard, T., Eriksen, P. N., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2022). Guide til mere biodiversitet i ådale. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø Og Energi.
Goret, T., Janssens, X., & Godefroid, S. (2021). A decision-making tool for restoring lowland grasslands in Europe. Journal for Nature Conservation, 63.
Hölzel, N., Buisson, E., & Dutoit, T. (2012). Species introduction - a major topic in vegetation restoration. In Applied Vegetation Science (Vol. 15, Issue 2).
Jacobsen, A. S. (2014). Final Report Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation. Danish Nature Agency.
Kiehl, K., Kirmer, A., Donath, T. W., Rasran, L., & Hölzel, N. (2010). Species introduction in restoration projects – Evaluation of different techniques for the establishment of semi-natural grasslands in Central and Northwestern Europe. Basic and Applied Ecology, 11(4), 285–299.
Kowalczyk, R., Kamiński, T., & Borowik, T. (2021). Do large herbivores maintain open habitats in temperate forests? Forest Ecology and Management, 494, 119310.
Læsøe, E. S., & Graversen, R. R. (2023). Drejebog til genopretning og forvaltning af natur på tidligere landbrugsarealer
Moeslund, J. E., Andersen, D. K., Brunbjerg, A. K., Bruun, H. H., Fløjgaard, C., McQueen, S. N., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2023). High nutrient loads hinder successful restoration of natural habitats in freshwater wetlands. Restoration Ecology, 31(7).
Nygaard, B., Oddershede, A., & Høye, T. T. (2018). Erstatningsnatur - erfaringer og muligheder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Pedrini, S., Gibson-Roy, P., Trivedi, C., Gálvez-Ramírez, C., Hardwick, K., Shaw, N., Frischie, S., Laverack, G., & Dixon, K. (2020). Collection and production of native seeds for ecological restoration. Restoration Ecology, 28(S3).
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti, & Radikale Venstre. (2024). Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. 18. november 2024.
Verband deutscher Wildsamen- und Wildpflanzenproduzenten. (n.d.).
Vermeulen, R. (2015). NATURAL GRAZING Practices in the rewilding of cattle and horses.
Vordingborg Kommune. (2024). LIFE Clima-Bombina - Vordingborg Kommune.
Emneord
