Stresssymptomer
Kroppens reaktion (stresssymptomer) på overbelastning kan være af både fysisk, psykisk, adfærdsmæssig og kognitiv karakter. Det er individuelt, hvilke og hvor mange signaler kroppen viser, men det er vigtig at lægge mærke til signalerne og reagere på dem. Vi reagerer vidt forskelligt på stress, men ofte er de første symptomer fysiske. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvilke stressfaktorer vi oplever, og hvilke symptomerne det udløser, samt hvordan man er i stand til at reagere på faktorerne. For nogen kommer det ”som et lyn fra en klar himmel”, og hverken personen selv eller omgivelserne havde set det komme, mens stressen for andre kommer snigende over tid.
Eksempler på symptomer
Stress udløser oftest symptomer på flere områder[1]:
De fysiske symptomer kan eksempelvis være;
- Indre uro eller rastløshed
- Hjertebanken
- Åndedrætsbesvær eller trykken for brystet
- Hovedpine, svimmelhed eller kvalme
- Mavepine og/eller appetit-/vægtændring
De psykiske symptomer kan eksempelvis vise sig ved en oplevelse af;
- Kort lunte, vrede eller irritation
- Ulyst/tristhed eller grådtendens
- Ængstelighed og bekymringstendens
- Nedsat selvværd
De adfærdsmæssige symptomer kan eksempelvis være;
- Søvnløshed/søvnpåvirkning eller øget træthed
- Tankemylder
- Nedsat præstationsevne
- Øget brug af stimulanser
- Øget sygefravær
- Social tilbagetrækning
De kognitive symptomer kan eksempelvis vise sig ved;
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Manglende evne til overblik, planlægning og problemløsning
- Nedsat arbejdstempo
- Indlæringsproblemer
- Følsomhed over for lyd og lys
Hvem rammes af stress?
Stress rammer flere og flere danskere, og kan på arbejdsmarkedet have store personlige og økonomiske konsekvenser, og er et stigende samfundsmæssigt problem. Stress anses i dag som værende et af de største arbejdsrelaterede helbredsproblemer, og meget tyder derfor på, at vi har et arbejdsmarked, der ikke harmonerer med vores øvrige behov. Samtidig lever vi i en tid, hvor mange mennesker føler, at der er pres på fra mange forskellige sider – og mange steder, hvor vi gerne vil være, skal præstere eller bidrage. Det gælder eksempelvis arbejde, familie, parforhold, forældrerolle, netværk og venner samt hobby og egen tid – og der kunne nævnes endnu flere.
Vores arbejdsliv stiller stigende krav til tempo, omstillingsparathed og vedvarende læring, og meget tyder på, at den udvikling ikke tager højde for, hvad almindelige mennesker kan klare. For mange er den primære kilde til stress at finde i arbejdslivet på grund af for stort arbejdspres over længere tid, et utrygt arbejdsmiljø, mangelfuld ledelse eller vedvarende omstruktureringer. For andre vil den derimod ligge i privatlivet i form af krævende familieforhold, skilsmisse eller sygdom.
Der kan være rigtig mange årsager til stress, men fælles for dem alle er, at stress ikke alene skyldes travlhed, men skyldes en kombination af flere faktorer, som over tid påvirker den enkelte. Samtidig kan stress ramme alle. Stress er ikke et spørgsmål om en ”personlig svaghed eller brist”, men er en tilstand, som opstår, når omverdenens krav overstiger vedkommendes ressourcer. Ligegyldigt hvor stærk man føler sig, kan man derfor blive ramt af stress, da alle har et punkt, hvor tingene bare bliver for meget – og hvor kroppens naturlige reaktion er stress. Der er heller intet, som indikerer, at kun en særlig personlighedstype bliver ramt af stress. Faktisk er andelen af stressede danskere højest blandt den befolkningsgruppe, som står uden for arbejdsmarkedet.