En kortlægning af stressfaktorer hos landmænd har givet grundig indsigt i, hvordan og hvilke faktorer der medvirker til stress blandt landmænd Undersøgelsen er gennemført med en fokusgruppe på 7 konsulenter og interviews med 10 landmænd.
I undersøgelsen fremhæver både konsulenter og landmænd, at der er mange forskellige kasketter forbundet med det at være landmand og ejerleder, og med tiden bliver der stadigt flere. Dette er en væsentlig stressfaktor, da der samtidig bliver stillet højere og flere krav til landmændenes kunnen. Nogle af de tilkomne opgaver er mere registrering og dokumentation overfor både bank og myndigheder, samt ledelsesmæssige opgaver, der er blevet mere komplekse og omfattende. Følelsen for landmændene er, at det er svært at nå hele vejen rundt i virksomheden og kunne følge med udviklingen samtidig med, at der er medarbejdere, der skal ledes.
En anden lighed mellem de to analyser er landmandens oplevelse af konflikt mellem arbejde og familieliv. En landmand fremhæver, at familielivet har fået en større plads hos ham efter hans stressperiode. Samtidig med oplever en anden landmand konstant dårlig samvittighed overfor familien, fordi det kan være svært at holde fri qua de mange opgaver i virksomheden. Samtlige landmænd presses af høje krav på den ene side i forhold til virksomheden og på den anden side i forhold til familielivet.
De høje krav i form af øget administration, større krav til ledelse og overblik over en tiltagende kompleksitet i virksomheden. I forhold til familielivet, hvor der efterspørges tilstedeværelse og nærvær samt deltagelse i praktiske opgaver i familien. Begge dele er noget, der kræver tid og derfor presser det landmændene til hele tiden at prioritere, at vælge til og fra, for, hvor skal tiden bruges? En prioritering, som ydermere kompliceres af landmandens forestilling om det at være landmand, om selve identiteten som landmand.
Det økonomiske aspekt bliver ligeledes italesat i begge analyser som udfordrende, hvilket tyder på at økonomien i form af høj gæld og lave afsætningspriser presser landmanden. Samtidig er det ikke den stressfaktor, som bliver udråbt som den afgørende blandt landmændene. Nok er de udfordrede af økonomien, men flere af landmændene nævner ikke økonomien som det første, derimod er det et kendt vilkår, at priserne svinger, og at det ikke er noget, de har mulighed for at påvirke væsentligt.
Konsulenterne påpeger, at der ikke er mange landmænd, der vil erkende, at de er ramt af stress, men derimod forklarer ubalancerne med noget fysisk. De interviewede landmænd er dog alle meget reflekterede i forhold til, hvilken betydning stressperioden har/har haft for deres liv, men flere påpeger også, at de i starten troede, der var noget fysisk i vejen.
Nogle af landmændene har også erkendt, at noget må ændres i deres arbejdsliv, da de ikke længere er den person, de plejer at være inden stressperioden. At være landmand er for mange nemlig ikke blot et arbejde, men en identitet. Hvis det at være landmand både er et job, en livsstil og en identitet, kommer stress til at blive en trussel mod landmandens liv både som menneske og som landmand. Derfor kan det være en stor overvindelse at erkende, at man er stresset for, hvad gør man så ved det?
Det kan synes uoverskueligt at finde ud af, hvad der er årsag, og hvad der er konsekvens for slet ikke at nævne muligheden for at blive rask. Hvem er man, hvis tanken og forventningen fra sig selv og andre hele tiden har været at man skulle kunne drive en virksomhed, lede medarbejdere, være familiefar og så videre, men man indhentes af stress?
Der er flere ens stressfaktorer og oplevelser blandt både konsulenterne og de interviewede landmænd, men samtidig er det også et broget og blandet billede blandt de interviewede landmænd. Det er på nogle områder eksistentielle kriser, der har ført til overbelastning og udbrændthed. Erkendelsen af at der er noget galt, og hvad der er galt, foregår på så mange planer, at det synes svært at sige noget konkret og overordnet.
Derimod synes stress blandt landmændene at være komplekst og individuelt, hvilket peger i retningen af, at der er behov for interventioner på forskellige planer og i flere former, og at landmanden skal mødes, der hvor vedkommende er.
Én ting er sikkert, og det er at mental sundhed i landbruget er et vigtigt og aktuelt emne. Landbrugserhvervet har en kultur, der er præget af, at man skal kunne klare alt selv, og hvor familielivet i mere eller mindre grad også hænger sammen med arbejdslivet. Samtidig med er det at være landmand en identitet, der ikke bare lader sig udskifte.
