Stress rammer flere og flere medarbejdere og arbejdsgivere, og på den enkelte landbrugsbedrift kan det have store personlige og økonomiske omkostninger, hvis en medarbejder eller ejeren selv bliver ramt af stress. Derfor er det vigtigt at forebygge stress.
Stress rammer flere og flere danskere, og kan på arbejdsmarkedet have store personlige og økonomiske konsekvenser. Stress anses for at være et af de mest udbredte arbejdsrelaterede helbredsproblemer i EU-landene. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på, hvordan stress kan forebygges, både hos medarbejdere på bedriften og hos ejeren selv.
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan føre til såvel fysisk som psykisk sygdom og har ofte alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. En stresset medarbejder har tit et højere sygefravær og en lavere arbejdsevne og produktivitet - og det bidrager ofte blot yderligere til personens stress.
Arbejdsgiver har ifølge arbejdsmiljøloven ansvaret for, at arbejdspladsen har et sikkert og sundt arbejdsmiljø – heri ligger der en pligt til at sørge for, at ingen medarbejdere risikerer at få forringet deres helbred på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, der kan øge risikoen for stress. I praksis kan det være svært helt at undgå, og derfor er det af afgørende betydning, at der er et godt samarbejde på arbejdspladsen og en løbende dialog om de konkrete forhold i arbejdet, der kan være årsag til stress.
Som arbejdsgiver vil man ikke altid kunne undgå påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, men man er forpligtet til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for dine medarbejdere.
Nogle faktorer i det psykiske arbejdsmiljø øger tydeligt risikoen for at udvikle stress – målet med stressforebyggelse er derfor at reducere disse risikofaktorer mest muligt for at begrænse de helbredsskadelige virkninger. Det gælder fx for høje eller for lave krav, ringe indflydelse, ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og feedback, traumatiske begivenheder på arbejdspladsen, uoverensstemmelser og konflikter samt krænkende handlinger.
Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen, da langvarig stress kan føre til langtidssygemeldinger og øgede økonomiske omkostninger. Det er derfor vigtigt at have fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, hvis formål er at hjælpe virksomheder med at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø, samt forebygge stress og andre negative konsekvenser for helbredet. Vejledningen har fokus på, hvornår og hvordan man kan afdække og vurdere arbejdsmængde og tidspres, samt hvilke forebyggende tiltag, der kan være relevante.
I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø defineres stor arbejdsmængde og tidspres som en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet. For at der er tale om stor arbejdsmængde eller tidspres, skal ubalancen medføre, at medarbejderen arbejder intensivt og i mange timer. Stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for medarbejderens sikkerhed og sundhed. Det gælder især, hvis stor arbejdsmængde og tidspres står på i en længere periode.
Vejledningen samler en række centrale tiltag, som arbejdsgiver kan iværksætte sammen med sine medarbejdere for at forebygge blandt andet stress som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så arbejdet er forsvarligt
Som arbejdsgiver har man pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er afgørende for at lykkes med at forebygge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiver sammen med sine medarbejdere fastsætter tydelige mål, rammer og retningslinjer for arbejdet, så der er en fælles forståelse af opgaver og opgaveløsning. Det er også vigtigt at skabe en tydelig ansvarsfordeling og prioritering af arbejdsopgaver.
Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer
Støtte fra ledelse og kollegaer er et vigtigt tiltag for at lykkes med at forebygge risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres. Arbejdsgiver kan derfor have fokus på, at medarbejdere får konstruktiv feedback og anerkendelse af, hvordan opgaverne bliver løst i forhold til de krav og forventninger der er til arbejdet.
Hensyn til ansattes forudsætninger
Når arbejdsgiver skal forebygge risikoen for medarbejderes sikkerhed og sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres, skal der tages hensyn til den enkeltes forudsætninger. Hvis en medarbejder ikke har så meget erfaring, kan der i perioder være behov for ekstra oplæring og instruktion, eller mere støtte fra ledelse og kollegaer.
Se hele vejledningen her: Stor arbejdsmængde og tidspres – Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet vil med den nye vejledning om ”høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker” hjælpe virksomhederne med at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygge stress og andre negative konsekvenser for helbredet, som opfølgning på bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.
Vejledningen indeholder konkret hjælp til, hvad man kan gøre på arbejdspladsen, hvis der er udfordringer med høje følelsesmæssige krav. At arbejde med mennesker kan give rigtig meget mening for den enkelte, men kan samtidig indebære en risiko for, at medarbejdere bliver syge eller kommer til skade.
I vejledningen er der samlet en række centrale tiltag, som arbejdsgiver kan sætte i værk sammen med sine medarbejdere.
Se hele vejledningen: Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker (Arbejdstilsynet)
Vejledningen er den 3. vejledning om psykisk arbejdsmiljø, der kommer i kølvandet på bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, som trådte i kraft 1. november 2020. De 2 andre vejledninger handler om Stor arbejdsmængde og tidspres (Arbejdstilsynet) og Uklare krav og modstridende krav i arbejdet (Arbejdstilsynet).
Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen, og familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab. Den enkelte kan dog også selv gøre noget for at forebygge stress i dagligdagen.
Først og fremmest kan den enkelte forsøge at kortlægge egne faresignaler og belastninger, således vedkommende er opmærksom på, hvilke fysiske og psykiske reaktioner, der kan medføre langvarig stress. I dagligdagen kan den enkelte lave en realistisk plan for, hvad vedkommende skal nå i løbet af dagen, både hvad angår arbejde, fritid og familielivet. Dette kan skabe overblik og bidrage til en prioritering af hvilke opgaver, der er vigtige, hvad der giver glæde og hvilke opgaver der kan vente.
Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man taler med andre om de belastninger, man oplever, og sørger for at prioritere social kontakt til nære relationer. Derudover er det vigtigt at få tilstrækkelig søvn og hvile, ligesom det er en god idé at prioritere motion og sunde vaner i hverdagen.
Læs mere om hvad den enkelte kan gøre for at forebygge stress her: Forebyggelse af stress - Sundhedsstyrelsen
Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med projekt ”Mental Sundhed i landbruget”, og omhandler muligheden for at søge hjælp i forbindelse med stresssymptomer samt generel information om behandling af stress.
Stress er en belastningstilstand, som opstår, når omgivelsernes ydre krav overstiger de ressourcer, som personen har til rådighed – stress forårsages derfor ikke alene af travlhed. Du kan her læse mere om, hvad stress er og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på i artiklerne udarbejdet i projektet.
I projektet har Landbrug & Fødevarer været med til at forsøge at kortlægge de faktorer, som kan udløse stress hos danske landmænd samt undersøge konsekvenserne heraf.
Læs mere om de forskellige stressfaktorer
Projekt ”Mental Sundhed i Landbruget” er støttet af Østifterne, Velliv Foreningen og Understøttelsesforeningen for jyske landmænd.
