Langvarig stress kan føre til både fysisk og psykisk sygdom, med alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Derfor er det vigtigt hurtigst muligt at søge hjælp og støtte til at behandle stressen.
Stress anses for at være et af de mest udbredte arbejdsrelaterede helbredsproblemer i EU-landene, og derfor er det ligeledes vigtigt at sætte fokus på, hvordan stress kan forebygges, både hos medarbejdere på bedriften og hos ejeren selv. Arbejdsgiver har en forpligtigelse hertil, men samtidig kan en stressfri virksomhed sagtens på alle måder betale sig.
Stress er ikke en selvstændig diagnose, men kan defineres som en belastningstilstand. Det kan være en kortvarig og ufarlig tilstand, men også en længerevarende tilstand, der kan påvirke den enkeltes helbred og medføre alvorlige risici for udvikling af livstruende sygdomme. Stress placerer sig derved i grænselandet mellem sundhed og sygdom. Langvarig stress er en alvorlig tilstand, som kræver den rigtige støtte og behandling. Og jo før man får behandlet stress, desto bedre.
I Danmark anses stress for at være et individuelt anliggende, og det kan derfor være svært at vide, hvor man skal henvende sig, når man lider af langvarig stress. Stressbehandling foregår både i offentlig og privat regi, men der er ingen faste procedurer for behandling eller håndtering af stress i det offentlige sundhedssystem.
Man skelner mellem en kortvarig stress-reaktion og en langvarig stress-tilstand. Den kortvarige stress-reaktion er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion, der hjælper med at tackle en ydre belastning her og nu. Denne form for stress er ikke farlig.
Langvarig stress er derimod en uhensigtsmæssig tilstand karakteriseret af anspændthed og ulyst gennem længere tid. Psykisk kan langvarig stress komme til udtryk ved koncentrationsbesvær, nervøsitet, nedsat hukommelse, rastløshed og ubeslutsomhed. Fysisk kan langvarig stress vise sig ved bl.a. hjertebanken, hovedpine, muskelspændinger, mavesmerter og brystsmerter.
Også adfærdsmæssigt kan langvarig stress vise dig, bl.a. ved søvnproblemer, nedsat fysisk aktivitet samt øget madindtag eller appetitløshed. Langvarig stress er modsat kortvarig stress en uhensigtsmæssig tilstand samt risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.[1]
Mange vælger at søge egen læge, hvis man føler sig stresset, og her vil egen læge ofte enten selv føre samtaler og give værktøjer til at få hverdagen til at fungere eller sende en videre til en psykolog, en psykiater, en arbejdsmedicinsk klinik eller en stressklinik for behandling. Andre vælger selv at tage kontakt til læger, psykiatere, psykologer, psykoterapeuter, coaches, sygeplejersker, fysioterapeuter, zoneterapeuter, afspændingspædagoger eller alternative behandlere mv., som arbejder konkret med stressbehandling. Inden for landbruget er der også flere socialkonsulenter, som arbejder med stressbehandling.
Uanset om man får hjælp i offentlig eller privat regi vil man ved en behandling typisk både lære at håndtere stress rent psykologisk, men også at arbejde direkte med kroppen med for eksempel stressreducerende bevægelsesformer (yoga, gåture i naturen mv.) eller meditationsøvelser.
Mange har i dag også tegnet en privat sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen giver ofte mulighed for hurtig undersøgelse og behandling uden om de offentlige sygehuses ventelister samt frihed til at vælge et privathospital uden økonomiske konsekvenser, hvis du rammes af en ulykke eller en sygdom. Igennem sundhedsforsikringen er der dog ofte også mulighed for at få behandling for stress, depression eller krisehjælp efter en ulykke.
Ofte handler stress både om arbejdslivet og privatlivet - belastninger på arbejdet kan gøre det vanskeligt at håndtere udfordringer i privatlivet, og problemer i privatlivet kan gøre sværere at klare sine arbejdsmæssige opgaver. Uanset hvad, kan en hel eller delvis sygemelding være relevant i forbindelse med alvorlig stress, men det er vigtigt, at den pågældende får hjælp til at få løst sine problemer imens, da man ellers risikerer at vende tilbage til de præcis samme problemer bagefter. Mange har en oplevelse af, at en sygemelding i sig selv kan være stressende, da man bekymrer sig om sine uløste arbejdsopgaver, føler sig usikker i sin jobsituation og har dårlig samvittighed over for kolleger og arbejdspladsen.
Det er derfor vigtigt at inddrage arbejdspladsen, og det bør undersøges, om man kan tilrettelægge arbejdet, så der tages særlige hensyn til den stressramte, eventuelt i form af andre arbejdsopgaver eller nedsat tid. Ved tilbagevenden efter sygemelding er det desuden vigtigt med en realistisk plan for opstarten, og man bør ofte starte med en gradvis optrapning af arbejdstid og arbejdsopgaver og generelt mere fleksible rammer. Det tager tid at komme op i fulde omdrejninger igen, og medarbejderen har ofte brug for ekstra hensyn i starten. Det er samtidig tit nødvendigt at foretage ændringer på arbejdspladsen, så man undgår fremtidige overbelastninger.
Foruden at få hjælp i enten offentlig eller privat regi er der ligeledes mange forskellige metoder, som man selv kan have gavn af til at hjælpe med at begrænse og håndtere stress. Prioritering af sin tid er et velkendt råd til alle, men særligt relevant, når man lider af stress, da det kan være både drænende og udmattende. Derfor er det vigtigt at mærke efter, og tilvælge aktiviteter der tilfører energi til dig, og fravælge det, som koster på ”energikontoen”. Derudover handler det om at få planlagt de prioriterede opgaver på en realistisk måde, så man får dem gjort og hvor der samtidig er tid til uforudsete arbejdsopgaver eller aktiviteter.
For mange kan det også være en stor hjælp at få adskilt arbejdsliv og privatliv mest muligt, således man så vidt muligt fokuserer på sit arbejde, når man er på arbejde, og på sin familie, venner eller fritidsaktiviteter, når man har fri.
Der findes masser af forskellige råd om håndtering af stress, så det er vigtigt at finde det, som er relevant for en selv. Overordnet set er det vigtigt at fokusere på de ting, som gør en glad, og prøver at ”parkere” eller glemme de ting, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Derudover er et godt netværk afgørende for mange, derfor kan det også anbefales at søge støtte i nærmeste omgangskreds i både familie, på arbejdet og i vennekredsen.
Når man rammes af en krise, fx stress, så er det vigtigt at tale med sin familie og børn om situationen. Det kan være svært at vurdere, hvor meget man skal fortælle sine børn, og det afhænger naturligvis også af barnets alder og modenhed. Udgangspunktet er, at det er bedre at være åben og ærlig over for dem – for hvis man som forældre er ramt af en krise, der påvirker en fysisk eller psykisk, så vil børnene helt sikkert allerede have fornemmet det. Så tal sammen – også om det svære – og hjælp børnene med at skabe en tro på, at alt bliver godt igen.
Du kan i pjecen læse meget mere om, hvordan man bedst taler med børn i en krisesituation, så børnene påvirkes mindst muligt af situationen.
Læs pjecen Kære forældre, fortæl, hvad der er galt
Håndtering af stress i arbejdslivet
Håndtering af stress i privatlivet
Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med projekt ”Mental Sundhed i landbruget”, og omhandler muligheden for at søge hjælp i forbindelse med stresssymptomer samt generel information om behandling af stress.
Stress er en belastningstilstand, som opstår, når omgivelsernes ydre krav overstiger de ressourcer, som personen har til rådighed – stress forårsages derfor ikke alene af travlhed. Du kan her læse mere om, hvad stress er og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på i artiklerne udarbejdet i projektet.
I projektet har Landbrug & Fødevarer været med til at forsøge at kortlægge de faktorer, som kan udløse stress hos danske landmænd samt undersøge konsekvenserne heraf.
Læs mere om de forskellige stressfaktorer
Projekt ”Mental Sundhed i Landbruget” er støttet af Østifterne, Velliv Foreningen og Understøttelsesforeningen for jyske landmænd.
